Solvarme kan bidrage væsentligt til den danske

varmeforsyning

 

Dansk Solvarme Forening, 16. april, 2007

 

 

Introduktion

 

Dansk Solvarme Forening (DSF) har med interesse læst regeringens oplæg til dansk energipolitik og -strategi 2025. DSF hilser specielt målsætningen om, at 30 % af energiforsyningen i 2025 skal dækkes af vedvarende energikilder, velkommen.

 

Vi tillader os hermed at gøre opmærksom på, at det er oplagt at lade solvarme (termisk solenergi) bidrage med en væsentlig del af den vedvarende energi til varmeforsyningen.

 

I h.t. Ingeniørforeningen i Danmark’s beregninger [Ref. 1] kan solvarme dække ca. 17 % af varmebehovet i bygninger (år 2030). Da varmeforbruget i bygninger udgør en stor del af Danmarks samlede energiforbrug (ca. 40 %), kan solvarme dermed bidrage med en ca. 1/5 af den målsatte danske vedvarende energiproduktion i 2025.

 

Figur 1. Solvarme kan bidrage væsentlig til regeringens målsætning om 30 % vedvarende energi i 2025.

 

Solvarme kan anvendes i såvel individuelt opvarmede bygninger som i forbindelse med fjernvarme.

 

Både privatøkonomisk og samfundsøkonomisk ligger solvarme i dag på linie med andre tilsvarende vedvarende energiteknologier.

 

På langt sigt vurderer DSF, at solvarme kan dække ca. 40 % af det danske energiforbrug til opvarmning (og køling) af bygninger.

 

Potentiale og markedsudvikling

 

Som det ses af figur 2, har vi i Danmark - i modsætning til hvad man måske umiddelbart skulle tro - en god solenergiressource. Faktisk skinner solen ligeså meget i København som i Paris og Wien!

Figur 2. Årligt solindfald på sydvendt flade med 45° hældning 6 steder i Europa

(Solindfald beregnet med programmet Meteonorm, www.meteonorm.com)

 

På verdensplan er anvendelsen af solvarme ganske betragtelig. Målt på installeret effekt ligger solvarme foran vindenergi – og langt foran solceller. Se fig. 3:

Figur 3. Installeret effekt på verdensplan: Solvarme, vindenergi og solceller. [Ref.2]

Målt på årlig energiproduktion bliver solvarmen overhalet af vindenergien; vindmøller har flere fuldlasttimer (vinden blæser potentielt hele døgnet) – men dog ses det på fig. 4, at solvarme giver et betydeligt bidrag.

Figur 3. Ã…rlig energiproduktion verdensplan: Solvarme, vindenergi og solceller. [Ref.2]

 

Det europæiske solvarmemarked tager netop nu for alvor fart. Markedet steg i 2006 med 35 % til en årlig installeret effekt på knap 2 GW (svarende til 2,7 mio. m²/år). Fig. 4 viser udviklingen i hele Europa sammenlignet med udviklingen i Danmark.

Figur 4. Udvikling i solvarmemarkedet i EU – og i Danmark.

EU-tal: ESTIF, www.estif.org. DK-tal til 2001: Energistyrelsen; fra 2002: skønnet af DSF

Europakommissionen har netop etableret en ”Solvarmeteknologiplatform”, ”European Solar Thermal Technology Platform” (www.esttp.org). Denne har barslet med en Europæisk Solvarmevision [Ref. 3] med en ambitiøs målsætning om på længere sigt at dække 50 % af EU’s varme- og kølebehov med solvarme. Der tegner sig således et yderst lovende europæisk marked.

 

I forlængelse af ovennævnte europæiske vision vurderer Dansk Solvarme Forening, at vi på lang sigt kan nå en solvarmedækning på 40 % af energiforbruget til bygningsopvarmning (og -køling) i Danmark.

 

Stærke danske solvarmevirksomheder

 

Flere danske virksomheder markerer sig kraftigt - også internationalt - på solvarmeområdet:

• Centrale solvarmeanlæg i fjernvarmeforsyningen: Danmark er det førende land i verden, hvad angÃ¥r installeret og fabrikeret kapacitet pÃ¥ dette omrÃ¥de. 30 % af alle anlæg i Europa over 500 m² er installeret i Danmark, og en enkelt dansk fabrikant, ARCON Solvarme, har leveret 41 % af det samlede solfangerareal til denne type anlæg i Europa [Ref. 4].
• Solfangerabsorbere: En enkelt dansk fabrikant, ChromCoat producerer solfangerabsorbere svarende til ca. 15 % af det europæiske marked [Ref. 5].
• Antirefleksbehandling af solfangerglas: SUNARC producerer Ã¥rligt ca. 2 mio. m² antirefleksbehandlet glas til bla. solfangere - produktionen er i meget kraftig vækst [Ref. 6].
• Tagintegrerede solfangere: Ifølge [Ref. 7] tegner salget af VELUX tagintegrerede solfangere yderst lovende pÃ¥ det europæiske marked.

 

Disse virksomheder (m.fl.) ser frem til et større hjemmemarked, som vil give dem bedre muligheder for at fastholde/forøge deres internationale markedsandele.

 

Økonomi

 

Økonomisk ligger solvarme på linie med andre tilsvarende vedvarende energiteknologier og energibesparelsestiltag:

·         Store centrale solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion: Store solvarmeanlæg producerer varme til ca. 0,20 kr./kWh (ab værk; levetid og beregningsperiode: 20 Ã¥r) [Ref.8]

·         SmÃ¥ individuelle anlæg: Installeres der solvarme i forbindelse med udskiftning af olie-/gaskedel eller udskiftning af el-vandvarmer, er der privatøkonomisk overskud forstÃ¥et pÃ¥ den mÃ¥de, at værdien af den Ã¥rlige besparelse er større end ydelsen pÃ¥ et 20-Ã¥rigt annuitetslÃ¥n. Der er opnÃ¥et enighed om denne gode privatøkonomi i et bredt forum bestÃ¥ende af energiselskaber, fabrikant og installatørforeninger, se [Ref.9]. 500.000 ældre kedler stÃ¥r for udskiftning de nærmeste Ã¥r!

 

Med øget udbredelse forventes solvarmens samfunds- og privatøkonomi væsentlig forbedret.

 

Forslag til tiltag for fremme af solvarme

 

Da solvarme således har et betragteligt potentilale - både hvad angår bidrag til den indenlandske vedvarende energiproduktion, og hvad angår eksport af teknologi og know-how - mener DSF, at det er rimeligt og væsentligt, at solvarme indgår i den fremtidige danske energiplanlægning. DSF mener, at der skal satses på både store centrale solvarmeanlæg og solvarmeanlæg til individuelle boliger/bygninger.

Vi foreslår derfor følgende tiltag, der kan fremme udvikling og udbredelse af solvarme i Danmark samt styrke danske virksomheders eksport på området.

 

Store solvarmeanlæg - fjernvarme

Varmebehovet i fjernvarmeforsynende områder vil flere steder allerede nu fordelagtigt [Ref. 10] kunne dækkes helt eller delvist af fjernvarme fra store solvarmeanlæg med eller uden sæsonlagring. For at sætte gang i udbredelsen af centrale solvarmeanlæg foreslås eksempelvis flg. tiltag:

• Screening af samtlige danske fjernvarmeværker (inkl. kraftvarmeværker) for at udpege de mest oplagte tilfælde og her udføre en nærmere analyse
• Finansieringsordninger for fjernvarmeværker
• Informationskampagner rettet mod fjernvarmeværker
• Tilskud til demonstration af centrale solvarmeanlæg med høje dækningsgrader 30-80 % og mulighed for lagring af varme over længere perioder
• Registrering/godskrivning af besparelser fra centrale solvarmeanlæg. Fjernvarmeselskaberne er stillet overfor et krav fra Folketinget om at forestÃ¥ og registrere energibesparelser; her bør bidrag fra store solvarmeanlæg tælle med[1] - specielt for smÃ¥ værker, der ikke er omfattet af kvoteordningen.

 

Mindre anlæg til individuel bygningsopvarmening

Det store marked for individuelle solvarmeanlæg (og det store potentiale for energibesparelser) ligger i den eksisterende boligmasse. Flere hundredtusinde gamle olie- og gaskedler står her for udskiftning i de nærmeste år - hertil kommer den normale årlige udskiftning af elvandvarmere. Det er netop i en udskiftningssituation, at solvarme normalt er økonomisk attraktivt - hvorfor tiltag, der kan fremme, at folk ”ta’r solvarme med”, når de alligevel skifter kedel/beholder, vil være yderst effektive. Det kunne eksempelvis være:

1. Offentlige kampagner
2. Kampagner i regi af energiselskaber
3. Finansieringsordninger (energiselskaber – afbetaling af anlæg over el-/gasregning)
4. ”Præmiering” af anlæggets energi-/CO₂-besparelse (energisparebeviser/CO₂-sparebeviser)
5. Krav om, at der ved udskifting af kedel/beholder også skal foreligge et tilbud, som inkluderer solvarme
6. Tiltag der motiverer installatører til at foreslå kunder solvarme: solvarme inkluderes i basisuddannelse, information, krav fra energiselskaber, ...
7. Krav om anvendelse af solvarme i dertil velegnede offentlige bygninger[2]
8. Genetablering af gode rammebetingelser for udvikling af solvarme: videncenter, prøvestation, ...

Referencer

 

1.       Ingeniørforeningens Energiplan 2030, Ingeniørforeningen i Danmark, 2006

2.       Solar Heat Worldwide. IEA Solar Heating & Cooling programme, March 2006.

www.iea-shc.org/welcome/IEASHCSolarHeatingWorldwide2006.pdf

3.       Solar Thermal Vision 2030 - Vision of the usage and status of solar thermal energy technology in Europe and the corresponding research topics to make the vision reality. European Solar Thermal Technology Platform (ESTTP), May 2006, www.esttp.org/cms/upload/pdf/Solar_Thermal_Vision_2030_060530.pdf

4.       List of European Large Solar Systems, ESTTP – WG 2E (Jan-Olof Dalenbäck, Chalmars University, Sweden)

5.       Grosse hersteller von dünnen Schichten, Sonne, Wind & Värme, 12/2004

6.       SunArc’s hjemmeside: http://www.sunarc.net/

7.       Artikel i børsen 12-02-2007.

8.       Samfundsøkonomisk beregning udført af ingeniørfirmaet PlanEnergi med Energistyrelsen nye beregningsforudsætninger giver en pris pÃ¥ ca. 0,18 kr/kWh. Selskabsøkonomisk beregning udført af PlanEnergi i samarbejde med ARCON giver en pris pÃ¥ 0,22 kr /kWh.

9.       Projekt ”Solvarmebeviser”, Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi, 25/10, 2006. Dokumentet er udarbejdet i et samarbejde mellem:

·         Dansk Solvarme Forening, DSF

·         Installatørforeningerne: DS HÃ¥ndværk & Industri, TEKNIQ

·         Energiselskaberne: HNG, NG Midt-Nord, DONG Energy, SydEnergi

(Dokumentet kan rekvireres hos PlanEnergi, [email protected])

10.   Udredning vedrørende: Indpasning af solvarme i kraftvarme – Energinet.dk, marts 2006 http://www.energinet.dk/NR/rdonlyres/5DD9D605-ECEA-439B-8663-10958D158077/0/SolvarmeIndpasningafsolvarmerapportfraEnerginetdkmfl.pdf

 

Yderligere information:

 

Dansk Solvarme Forening, DSF

c/o Håndværksrådet

Islands Brygge 26
2300 København S

www.dansksolvarmeforening.dk

 

Sekretær: Henrik Lilja

e-mail: [email protected]
Tlf.: 33 93 20 00