Spørgsmål stillet af ordførerne i forlængelse af den tekniske gennemgang d. 8. februar 2007

 

Spørgsmål 1-15 er stillet af SF. Spørgsmål 16-24 er stillet af Socialdemokratiet.

 

1. Hvad er årsagen til at udspillet ikke indeholder en min. målsætning for reduktion af CO2 udslippet - og tilhørende overvejelser over, hvorledes et sådant mål kan nås mest omkostningseffektivt?

 

2. Hvilke underlæggende sektormål (if. min 30% VE) er der tale om for varme, el og transport?

 

3. Der ønskes en opgørelse over kulfyrede kraftværker med angivelse af alder, forventet levetid samt effektivitet.  

 

4. Hvilken CO2 besparelse kan der opnÃ¥s for en typisk bolig udenfor fjernvarmeomrÃ¥det, hvis man 

 

• erstatter et nyt henholdsvis ældre oliefyr med en varmepumpe
• installerer solvarme som supplement til et nyt henholdsvis ældre oliefyr
• erstatter et nyt henholdsvis ældre oliefyr med et træpillefyr
• isolerer boligen                

 

Privatøkonomien i ovenstående eksempler bedes oplyst.

 

5. Det ønskes oplyst hvor stort et energitab der er if. udvinding og raffinering, konvertering samt transmission/distribution af henholdsvis el og varme. 

 

6. Det ønskes oplyst hvad prisen pÃ¥ en brintbil er i dag og hvor mange brintbiler regeringen forventer at skulle afgiftslette indenfor de nærmest 5 Ã¥r. 

 

7. Hvilke forskellige metoder tænkes der pÃ¥, nÃ¥r der foreslÃ¥s større forudsigelighed om støtteniveauet til VE, jf. E 2025 s. 13?  

 

8. Der ønskes en samlet oversigt over samtlige udvalg/arbejdsgrupper, der er nedsat indenfor for at belyse et eller flere forhold if med energi og udslip af drivhusgasser med angivelse af tidspunkt for nedsættelse, tidspunkt for færdiggørelse samt kommissorium.

 

9. Hvor mange FUD midler pÃ¥tænkes der tilført udvikling af lavenergibyggeri – og fra hvornÃ¥r?  

 

10. Der ønskes en redegørelse for potentialet for fjernkøling samt en belysning af nuværende barrierer for udnyttelse af fjernkøling.  

 

11. Der ønskes en redegørelse for potentialet i udnyttelse af industriel kraftvarme samt en belysning af nuværende barrierer for at potentialet udnyttes. 

 

12. Hvor stort er potentialet for at udnytte varme fra industriel kraftvarmeproduktion?

 

13. Der ønskes en nærmere redegørelse for forudsætninger og den anvendte model bag notat af 8. februar 2007 om "Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats" herunder: 

 

a. Hvilken renteforudsætning er lagt til grund, og hvordan ville resultatet (svarende til tabel 1 og 2) se ud såfremt man bruger en realrente på 3 pct. p.a.?

 

 b. Er de miljøfordele der er indregnet ved brug af vedvarende energi (afsnit 2 i notatet) de samme som dem, der er brugt for energibesparelser (afsnit 3) og er det korrekt forstÃ¥et, at et tilskud svarende til disse miljøfordele er "tildelt" de enkelte typer af VE før fastsættelsen af en ensartet støttesats (hvorfor de naturligvis ikke indgÃ¥r i de samfundsøkonomiske omkostninger)? Det ønskes oplyst, hvad miljøfordelene pr. produceret mængde energi udgør for de forskellige former for VE.

 

 c. Det ønskes forklaret og specificeret hvilken følsomhed, der er "opstillet" for "forbruget af VE i forhold til prisen pÃ¥ fossile brændseler og offentligt støtteniveau", hvad grundlaget er for at opstille denne følsomhed, og hvad konsekvensen vil være af alternative antagelser. Er det korrekt forstÃ¥et, at antagelsen betyder, at man ikke uden videre gÃ¥r ud fra, at markedsaktørerne vælger den billigste mÃ¥de at producere energi pÃ¥?

 

 d. Hvilken teknologiudvikling er lagt til grund for beregningerne, og antages denne teknologiudvikling at være endogen (dvs. afhængig af i hvilken takt Danmark udbygger med VE)?

 

 e. Hvis det energisparepotentiale pÃ¥ 30-35 pct., der i følge s. 4 "kan gennemføres uden nævneværdige samfundsøkonomiske tab" skal realiseres svarer til til en besparelse pr. Ã¥r pÃ¥ 2-2,4 pct. (med brug af rentes renter metoden). Hvorfor er der sÃ¥ i tabel 2 en angivelse af, at man kun kan realisere besparelser pÃ¥ omkring det halve uden samfundsøkonomiske tab - burde ambitiøsniveauet ikke være langt højere?

 

 f. Hvilken værdi er øget forsyningssikkerhed tillagt i beregningerne?

 

14. Hvad er prisen pr. kWh i basisfremskrivningen Ã¥r for Ã¥r frem til 2025, dels uden afgifter, dels med afgifter (for private forbrugere)? 

 

15. Hvor stor en begrænsning af CO2-udslippet kan opnÃ¥s gennem en omlægning af registreringsafgiften, sÃ¥ brændstoføkonomiske biler bliver billigere og "benzinslugere" dyrere - fx som beskrevet i B91 fra SF? 

 

16. Notatet nævner, at der forudsættes en ensartet støttesats til at fremme udbygningen af VE. Energiministeren bedes uddybe dette samt opgøre hvad de forventede støtteudgifter forventes at være.

 

17. Energiministeren bedes redegøre for, hvilke forudsætninger der anvendes til at prisfastsætte VE. Herunder det nærmere prisforhold mellem VE og fossile brændsler, samt hvad disse forudsætninger er baseret pÃ¥. 

 

18. Selvom det er vanskeligt at forudse den teknologiske udvikling bedes energiministeren alligevel redegøre for hvilke antagelser der er gjort i forhold til teknologi­udviklingen af VE, samt hvad disse forudsætninger er baseret på.

 

19. En række kraftvarmeværker forventes inden for en 10-15-årig periode enten at skulle er­stattes af nye eller levetidsforlænges. Energiministeren bedes redegøre for, om dette er indregnet i notatet. Hvis det i givet fald er indregnet, bedes energiministeren redegøre for prisforholdet mellem et nyt produktionsapparat, der anvender fossile brændsler i forhold til opstilling af VE, f.eks. vindmøller, der skal dække en tilsvarende produktion

 

20. Energiministeren bedes redegøre for, hvordan en oliepris på henholdsvis 60 og 75 USD/tønde vil påvirke den samfundsøkonomiske omkostning i regeringens notat.

 

21. CO2-kvoteprisen kan give et signal til investorer om, at det er attraktivt at investere i VE. Energiministeren bedes derfor redegøre for, hvordan beregningerne vil se ud ved alternative højere kvotepriser på fx 200 og 250 kr. pr. ton og eventuelt lavere ved fx 50 og 100 kr. pr. ton.

 

22. Energiministeren bedes redegøre for, hvad en kalkulationsrente på henholdsvis 3 pct. og 4 pct. vil betyde i forhold til vurderingen af den samfundsøkonomiske omkostning af regerin­gens energioplæg.

 

23. Energiministeren bedes redegøre for, hvordan en forøget energispareindsats, der reducerer bruttoenergiforbruget med 2 pct. om året frem til 2025, vil påvirke den samfundsøkonomi­ske omkostning.

 

24. Energiministeren bedes redegøre for den forventet beskæftigelsesmæssige betydning som regeringens energioplæg vil have – både den direkte og indirekte beskæftigelse, og hvad det i så fald vil have af betydning for de samfundsøkonomiske konsekvenser af regeringens energioplæg.