Det Energipolitiske Udvalg 2006-07
EPU Alm.del Bilag 174
Offentligt

Notat

NIR~SNIRAS NSSortemosevej 2DK-3450 AllerødTelefonFaxE-mail4810420048104300[email protected]

NIRAS

GVR-nr. 37295728Tilsluttet F.R.I

PRODUKTION AF BIOETHANOL I DANMARK-Energiudbytter og C02 fortrængning med forskellige teknologier

2.februar2007

Opdateret den 14. marts2007

IntroduktionI de seneste år blev der gennemført mange beregninger, opstillinger ogvurderinger af fremstilling af energi på biomasse.De fleste af disse vurderinger har forskellige udgangspunkter og for-udsætninger, og der er opstået et meget broget billede af energieffek-ten og miljøgevinsten ved produktion afbioethanol på basis af forskel-lige materialer ved forskellige metoder (1. og2.generations bioetha-nolanlæg).Derfor har NlRASludarbejde dette notat, i et forsøg på at skabe enensartet sammenligning af energiudbyttet og den relative COz-fortrængning, som kan opnås ved forarbejdning af 1 ha foderkorn, vedfølgende 5 teknologiscenarier:•Scenario 1: Foderkorn anvendes til foder, og halm til kraft+var-me produktion.Scenario2:Foderkorn og halm anvendes til kraft+varme pro-duktion: Scenariet er referencescenario for energiproduktion ogCOz-fortrængning.Scenario 3: Foderkorn anvendes til fremstilling af 1. generations-bioethanolproduktion, biproduktet anvendes som proteinfoder oghalmen til kraft+varme produktion.Scenario 4: Foderkorn og halm anvendes til2.generations-bioethanolproduktion, og biprodukteme anvendes som proteinfo-

•

lNotatet er udarbejdet afNlRAS v. Anne Seth Madsen, Dora Ruth Trommer ogNiels Bahnsen som projektleder.

\ \allkfsO 1\data\sag\09\290.

OO\Project documentation\06

_ 02_ 2007\Notat_

ver2 _14 _03_07 .ctoc

der og til kraft+varme produktion (IBUS-koncept). Dette scena-rio er en kombination af et 1. generations- og et 2. generations an-læg for at kunne vurdere anvendelsen af hele afgrøden til energi. Itilknytning til scenario 4 er der udarbejdet et alternativt scenario4A med et rent 2. generationsanlæg, hvor halmen alene anvendestil ethanolfremstilling. Komet anvendes direkte som foder.•Scenario 5: Foderkorn og halm anvendes til 2. generations-bioethanolproduktion,og biprodukterne anvendes som proteinfo-der og til kraft+varme (Maxifuel-koncept).Dette scenario base-res også på en kombination af et l. generations- og et 2. generati-ons anlæg. Dette gør det muligt at vurdere effekten af at hele af-grøden anvendes til energiformål. For scenario5er der ligeledesudarbejdet et alternativt scenario 5A med et ren 2. generationMaxifuel- anlæg, hvor halmen alene anvendes til ethanolfremstil-ling. Komet anvendes direkte som foder.

Bioethanol går på tværs af energi (både brændstof- og kraftvarmesek-toren) og korn- og foderproduktionen. I det følgende vil kontekstenfor en ethanolproduktion kort blive opridset. Herefter præsenteres dedata, der er anvendt i de fem teknologiscenarier.

2.2.1

Kontekst for en bioethanolproduktionLandbrugsarealets anvendelse og kornproduktionen i 2005-Ions9.283.0000,6%0,8%3,6%1,5%1,8%60,1%6,3%Høst t2005 %4,2%24,0%56,2%ha4.309.80046.00015.00040.00020.00094.0002.589.0001.454.000110.000164.000622.0003.253.000

Tabel!. Arealanvendelse i 2005. 60% af Danmarks areal indgår i plante-avlsproduktionen. 56% af landbrugsarealet anvendes til produktion afkorn2•(Kilde henvisning på foregående side.)Der blev i 2005 produceret kom på 1,45 millioner ha landbrugsjord,hvilket resulterede i et udbytte på 9,3 millioner tons kom. Den domi-

Kilde: "Tal om Landbruget 2006", Dansk Landbrug og Landbrugsraadet

\\allkfsO 1\data\sag\09\290.00\Project

documentation\06

_02_ 2007\Notat _ver2 _14 _ 03_07 .doc

nerende kornsort er foderhvede. Fra kornproduktionenget ca. 3,3 millioner tons halm.

blev der bjær-

2.2

Foderbehov til den animalske produktionDet anslås3, at det danske fodermarked i 2006 androg ca. 12 millionertons. Heraf aftog svineproduktionen ca. 6,5 millioner tons til produk-tion af ca. 20 millioner slagtesvin. Slagtesvin fodres udover kom ogsåmed proteinfoder og vitaminer/mineraler, med følgende fordeling:1.300.000325.0004.875.00020%5%75%6.500.000tons

ineralergtesvin

Tabel 2. Foderbehov til en slagtesvineproduktion på ca. 20 millioner slagte-svin.4

96-98% af det danske proteinfoder importeres5 i dag overvejende fraBrasilien og Argentina. En national produktion af proteinfoder til bådesvin og kvæg vil således kunne substituere importeret proteinfoder.

2.3

Brændstofforbrug og ethanolbehov ved substitution af benzinI Danmark består brændstofforbrugetzin og 50% dieselolie.til vej transport af ca. 50% ben-

Ethanol kan erstatte benzin og ved iblanding op til 10% anvendes iden eksisterende bilpark. På grund af forskel i brændværdien, kræversubstitution af lm3benzin ca. 1,5m3ethanol.Ved tilsætning af op til 10% ethanol i benzin vil ethanol have en ok-tanforbedrende egenskab, der delvis kompenserer for den laverebrændværdi. I nedenstående tabel angives ethanolbehovet i Danmarkved substitution af benzin, idet der kun er taget højde for brændværdi-en i benzin og ethanol og ikke for ethanolens oktanforbedrende egen-skaber.

Oplysninger fra Århusegnens Andel4Oplysninger fra Arhusegnens Andel5Bentsen, N.S., Felby, C., lpsen, K.H., Energy balance of2nd generation bio-ethanol production in Denmark, Royal Veterinary and Agricultural University3

\\allkfsO l \data\sag\09\290.00\Project

documentation\06

_02_ 2007\Notat_

ver2 _14 _ 03_07 .doc

itution

77.830m3223.762389.152Forbrug 2005 Ethanol

Benzin2.499.57449.991249.957143.725

Tabel 3. Ethanolbehov ved substitution af benzin baseret på forbruget afbenzin i 2005 til vejtransport, hvor der kun tages højde for forskel i brænd-værdien ved beregning af ethanolbehovet. Kilde, benzinforbrug: Energisty-relsen6

De 5 teknologiscenarier "Udbytte fra 1 ha foderkorn"Til beregning af de følgende scenarier anvendes der gennemsnitstal.Der tages i beregningerne ikke højde for forbrug af energi og udslipfra selve produktion af afgrøden, da det i alle scenarier er den sammeafgrøde, der dyrkes på marken.Der fokuseres på effekterne af forskellig anvendelse af afgrøden. Be-regningerne tager udgangspunkt i, at der produceres foderkorn (hvede,rug, triticaIe mfl.) men i denne konkrete beregning er der taget ud-gangspunkt i foderhvede hvor der i gennemsnit opnås et udbytte på7 t kerner (kom) og 4 t halm/ha landbrugsjord. Det antages at derfremstilles kraft+varme af halmen eller biprodukter fra biethanolpro-cessen, og at behovet for processenergi primært dækkes af denne en-ergifremstilling. energiberegningerne antages, at energioverskudetsælges som el og varme. COz-beregningerne er der anvendt gennem-snitstal for den danske COz-udledning (2005) fra l MWh el og lMWh varme. Denne antagelse giver i COz-beregningerne et megetlille estimat for den fortrængte COz fra varmeproduktionen, da gen-nemsnitstallet inddrager al fjernvarme produceret i Danmark uansetbrændsel.

Destillers Dry Grain with Soulubles (DDGS), som er det proteinrigetørrede restprodukt fra ethanol fremstillingen, kan anvendes til bådesvine- og kvægfoder. I forbindelse med udarbejdelsen af forretnings-plan for et bioethanolanlæg i Danmark blev der hentet prøver afDDGS fra bioethanolanlægget "Agroethanol" i Sverige. Der er blevenforetaget en analyse af prøven og på denne baggrund er det beregnet,hvilken foderværdi DDGS vil have for slagtesvin. Resultatet af analy-sen var, at der er 0,95 foderenheder (FE) pr. kg DDGS.

Kilde: "Energistatistik 2005", EnergistyreIsen

IlallkfsO IIdatalsagl09\290.

OOIProjeet documentationl06

_02_ 20071Notat _ver2 _14_03_07 .doe

3.1

Scenario1:Foderkorn anvendes til foder, og halm til kraft+ varmeScenariet afspejler dagens situation, hvor foderkornet anvendes somdyrefoder og halmen afbrændes i kraftvarme-anlæg.I Scenario l beregnes udbyttet ved "dagens" anvendelse afkom tilsvinefoder og halm til kraftvarme.

1 ha foderkorn

Figur 1. Scenario 1: Udbytte af 1 ha foderkorn, hvor kornet anvendes somstivelsesfoder til slagtesvin og halm udnyttes til kraft+varme.

Der kan produceres ca. 1,9 tons kød og 5 MWh el og 8,3 MWh varmefra l ha foderkorn.MWhBidraaMænadeMænadeenhedBidraa8,28,2 8,22,5 1,90,1I0,520,015,93,11,04,94,9 4,9DLenhed

Kød

MWh C02lha)tonC02-fortrængning2,6lIon

Energibalance

lMWh/ha)

19,0

Tabel 4. Scenario 1: Energibalance og CO2-fortrængning af produkter pro-duceret fra 1 ha foderkorn, hvor kornet anvendes som stivelsesfoder tilslagtesvin og halm til kraft+varme. Små afvigelser på grund af rundinger.

Af tabellen ovenfor ses, at det samlede energiudbytte fra produktioneni dag er 19 MWhlha og atCO2udledningen reduceres med 2,6 ton/haved brug afhalm til el og varmeproduktionen.Emissionen for den eksisterende el- og varmeproduktion er baseret pågennemsnitstal for Danmark i20057,Der medtages ikke C02-udledning fra kødproduktionen.Udbyttet af foder i scenariet er baseret på, at kornet antages at have ettørstofindhold på 85% og at 0,83 kg svarer till Foderenhed (FE). Til-væksten vurderes at udgøre l kg kød/3,7FE8.

Energistatistik 2006, EnergistyrelsenHåndbog for driftsplanlægning, 2006.

lIallkfsO l\datalsag\09\290.00IProject

documentation\06

_02_ 2007\Notat_

ver2 _14 _03_ 07.OOc

Energiomregningen fra kød til MWh baserer sig på et energiindholdpå 1113 kJ/lOO gsvinekød9.3.2Scenario 2:Foderkornoghalm anvendes til kraft+ varme.rScenario2afbrænde s hele planten - både kom og halm - i et kraft-varmeværk. Dette scenario er udarbejdet for at kunne sammenholdeenergi-outputtet fra de øvrige scenarier med den energimæssigt, teore-tisk optimale situation, hvor der opnås det mindste tab.

30%

50%

1 ha foderkorn

Figur 2. Scenario 2: Udbytte fra 1 ha foderkorn, hvor hele planten (bådekorn og halm) anvendes til fremstilling af kraft+varme.

1 ha foderkorn producerer 44,4 MWh energi, der i et kraftvarmeværkkan omsættes til 13,3 MWh el og 22,2 MWh varme.Mænade enhedDr. enhed13,3Bidran22,20,01MWhI6,9 1,013,313,30,2 22,222,2Bidraa0,52MænodeElMWh C02lha)C02-fortrængning7,1(tonEnergibalance

(MWh/ha)

35,5

Tabel 5. Scenario 2: Energibalance og COz-fortrængning af el- og varme-produktion, hvis alt korn og halm fra 1 ha foderkorn afbrændes.

Som det ses aftabeUen ovenfor, opnås der et energiudbytte på i alt35,5 MWh, hvilket er et højere energiudbytte i forhold til scenario 1.CO2-fortrængningen på 7,1 ton C02/ha er ligeledes højere end i sce-nario 1.3.3Scenario3:Foderkorn anvendes til fremstilling af1.generations-bioethanolproduktion, biproduktet anvendes som proteinfoderoghalm til kraft+ varme.I scenario 3 anvendes kornet først som råvare i en 1. generations-bioethanolproduktion. Biproduktet herfra er proteinfoder, der kan er-

Fødevaredatabanken, som reference antages flæskesteg med svær.http://www .foodcomp.dkJfvdb _ default. asp9

\\al1kfsO IIdatalsagI09\290.00IProject

documentationl06

_02_ 20071Notat_ ver2 _14_ 03_07 .doc

statte importeret proteinfoder. Halmen antages uændret at blive an-vendt til kraft+varme produktion.

1 ha foderkorn

Figur 3. Scenario 3: Udbytte af 1 ha foderkorn, hvor kornet anvendes tilethanolproduktion, og hvor biproduktet anvendes som proteinfoder til slag-tesvin. Halmen anvendes til kraft+varme.I dette scenario produceres der netto mindre svinekød, mens der tilgengæld opnås en national produktion af proteinfoder, som næstenikke er til stede i dag. Bioethanolproduktionener på ca. 2,8m3bio-ethanol, der konservativt beregnet kan erstatte ca. 1,9m3benzin. EI-og varmeproduktionen fra halm er uændret, dog anvendes en del tilprocessen, hvorfor nettoudbyttet bliver lavere.22001 2,8 enhed Bidra-"001,02,81,9 Bidraa or. enhed4,3I1,544,1 22 0,64,1Mænode4,116,15,83,12,10,52MænodeMWh 22Kødm3tonMWh6,4C02-fortrængning(ton C02/ha)(MWh/ha)Energibalance24,3

Tabel 6. Scenario 3: Energibalance, COz-fortrængning af produkter produ-ceret fra 1 ha foderkorn med 1. generations-ethanolproduktion.Aftabellennetto opnåser beregnettil scenarioovenfor ses, at der ved 1. generations-ethanolproduktionet energi-udbytte på 24,3 MWh/ha. Caz-fortrængningentil 6,4 ton Caz/ha. Den større Caz-fortrængning i forholdl skyldes at ethanolen fortrænger benzin.

IlallkfsO 1Idatalsagl09\290.

OOIProjeet doeumentationl06

_02_ 20071Notat _ver2 _14 _ 03_07 .doe

3.4

Scenario4:Foderkornoghalm anvendes til2.generations-bioethanolproduktion, biprodukter anvendes som proteinfoderogtil kraft+ varme (/BUS-koncept).I scenario 4 anvendes kom og halm til 2. generations- bioethanol-produktion med udgangspunkt i IBUS- konceptetlO. Biproduktet erproteinfoder og tørstof til kraftvarme-produktion.

Bioethanolanlæg1+2 generation

1 ha foderkorn

Procesenergi11,2 MWh varme1,6 MWh ej

Figur 4. Scenario 4: Udbytte af 1 ha foderkorn, hvor kornet og halmen an-vendes til ethanolproduktion, og hvor biprodukterne anvendes som protein-foder til slagtesvin og kraft+varme.

I dette scenario produceres der omkring lm3mere ethanol pr. ha end i1. generations-anlægget. Mængden af proteinfoder og dermed kød-produktionen er det samme som i l. generations-anlægget. Der vilvære et biprodukt til forbrænding i kraftvarmeværket, hvor der produ-ceres 2,4 MWh el og 4,1 MWh varme. Bioethanolprocessen kræverdog 1,6 MWh el og 11,2 Mwh varme. Derfor skal der tilføres 7, lMWh varme,Mænade0,8Bidraafaktor-7,10,01-0,1Bidraa3,83,15,9 enhed22,23,85,80,8-7,10,6MænadeDr.1,00,52-7,10,81,91,540,4 1,0KødMWh C02lha)m3tonIMWh/ha)6,2C02-fortrængning(tonEnergibalance17,8

Tabel 7. Scenario 4: Energibalance, CO2-fortrængning af produkter produ-ceret fra 1 ha foderkorn med 2. generations-ethanolproduktion - IBUS-koncept.

Herudover producerer IBUS-anlægget mindre mængder af foderpro-duktet CS-melasse med en lav foderværdi, som dog ikke indgår i be-regmngerne.JOIBUS konceptet kilde: Energy balance of 2nd generationbioethanol produc-tion in Denmark. Niclas Scott Bentsen mf.

llallkfsO Ildata\sagI09\290.00IPraject

documentationl06

_02_ 20071Notat_ ver2 _J4_03_07 .doe

-0,21,01,61,10,011,7enhed0,0 1,915,9-0,26,3,545,61,01,1-0,2Mænade1,6Bidran0,8faktor1,6Dr.Bldraa0,523,1MænadeKød

MWhm3ton2,5 C02/ha)C02.fortrængning(ton

(MWh/ha)Energibalance

13.6

Tabel 8. Scenario 4A: Energibalance, COz-fortrængning af produkter pro-duceret fra 1 ha foderkorn med en ren 2. generations-ethanolproduktion -IBUS-koncept.

3.6

Scenario5:Foderkorn og halm anvendes til2.generations-bioethanolproduktion, biprodukterne anvendes som proteinfoderog til kraft+ varme (Maxifuel- koncept)

Data til beregning af scenario 5 og 5A baseres på sammenstillingoffentliggjorte data ftaMaxifuel-konceptetll.

I Scenario 5 anvendes kom og halm til ftemstilling afbioethanol. Bi-produktet anvendes som foder; biogas og biobrint anvendes til energi-produktion. Efter notatet s offentliggørelse i februar 2007, har Biogas-sol, som står bag Maxifuel-konceptet,gjort opmærksom på, at de op-rindelige energibalancer ikke medtager energiproduktionen fta lignin-fraktion.Ifølge Biogassol udgør denne energiproduktion 4,1 MWh, og energi-er derfor i denne version afbalancerne ogCO2fortrængningseffektennotatet opdateret.Energiindholdet i biogas, biobrint og lignignftaktionen anvendes tilkraftvarme produktion. Fra den producerede energi skal energibehovetfor både halm-processen og kerne-processen ftatrækkes. Varmefor-bruget til l. generations delen medfører at der er et behov for varme-tilførsel.

ATV, "Visioner for dansk bioethanol", 2007

IlaHkfsO l Idatalsagl09\290.

OOIProject documentationl06

_OZ_ Z007\Notat_ ver2 _14 _ 03_07 .doc

t1 ha foderkorn• jf. oplysingerfra Biogassol,Liginfraktion

Svinekød600 kg kød

Bioethanol4 m3

Varme2,6 MWh

Biogas. Biobrint2.6 MWh + 4,1 MWh-El1,2MWh

Kraftvarme

Tab

1,3MWh

Figur 6. Scenario 5: Udbytte af 1 ha foderkorn, hvor kornet og halmen an-vendes til ethanolproduktion. Biprodukterne fra ethanolfremstillingen an-vendes som foder og til kraft+varme.

-2.60,0 1,2-2,6 0,61,2 4,0-0,1 -2,8Mænadear,1,0Bidraafaktor23,2 enhed1,2,5Bidraa1,94,06,~01,03,15,81,5O,EKød

MWh (ton C02lha)m3tonC02-lortrængning6,j

(MWhlha)Energibalance

23,7

Tabel 9. Scenario 5: Energibalance, COz-fortrængning af produkter produ-ceret fra 1 ha foderkorn med 2. generations-ethanolproduktion - Maxifuelkoncept.

3.7

Alternativt scenario 5A: Foderkorn anvendes som foder og halmenbiprodukterneanvendes til2.generations-bioethanolproduktion,anvendes til kraft+ varme (Maxifuel-koncept).Dette scenario er et rent 2. generations-bioethanolkoncept, som ude-lukkende producerer ethanol på basis af halm. Energiproduktionen ikraftvarmeanlægget er den samme som i scenario 5, dog er energifor-bruget betydeligt lavere, da kornet ikke forarbejdes til ethanol, menanvendes direkte som foder.Dette scenario producerer derfor overskudsenergi, men mindre etha-nol/ha.

llallkfsO 1ldatalsagl09\290.00lProjeet

documentationl06

_02_ 20071Notat_ ver2 _14 _03_07 ,doe

Foder7.000 FE

Biogas

Biobrint2,6 MWh+ 4,1 t-AWh*

Kraftvarme

1 ha foderkorn

• jf. oplysinger fra Biogassol

Figur 7. Scenario SA: Udbytte af 1 ha foderkorn, hvor kornet anvendes somfoder og halmen anvendes til ethanolproduktion. Data på nettoenergiudbyt-te i form af biogas og biobrint stammer fra offentliggjorte data, energiud-bytte fra ligninfraktionen beror på mundtlige oplysninger fra Biogassol.Både biogas og brint er konverteret til kraft og varme.

Nedenstående tabel præsenterer energibalance og COz fortrængingsef-fekt ved en ren 2. generations- Maxifuel anlæg.Mænade2,0 pr. 1,80,52 BidraQ5,8 3,4 enhed3,1 faktor1,95,91,54 2,0BidraQ 1,03,4 2,0 0,10,01 3,41,07,01,2 1,2MænQdeKødMWh2,9m3C02-fortrængning(ton C02/ha)(MWh/ha)Energibalance18,2

Tabel 10. Scenario SA: Energibalance, COz-fortrængning af produkterproduceret fra 1 ha foderkorn med en ren 2. generations-ethanolproduktion- Maxifuel-koncept.

SammenfatningFoderkornudbytte fra 1 ha landbrugsjord (antaget 7 t kerner og 4 thalm) kan anvendes til forskellige formål. Tabellen præsenterer sum-men beregningerne med hensyn til udbytte, energibalancerne og COzfortrængningseffektenved anvendelse af foderkorn i 5 teknologisce-naner.Varme2. -2,6 TeknoloQifenhed-IBioethanolEl situation Maxi IBUS 1,9Daaens Generation-ton fuet 0,6HeiDIanteMWhton2,3-2,98,2MWh1.m3-22,224,32.1,26,4Ren7,13,8 total1,3-3,40,8Generation -17,82,52,62,822,24,135,5ReduceretiiiEnerai --4,7\MWhGenerationBUS Maxifuel1,90,819,00-1,22,-0,2-C021,120,4-23,7 4,9 Kød4,0 6,1-6,7-7,115,0-18,21,613,66,213,3Energi

Tabel 11. Anvendelse af 1 ha foderkorn i 5 forskellige teknologiscenarier.

\\aUkfsO l \data\sag\09\290.00\Project

documentation\06

_02_ 2007\Notat _ ver2 _14_03_07 .doc

Efter dagens praksis anvendes de producerede kerner som foder, oghalmen anvendes delvis i de danske kraftvarmeværker til produktionaf kraft+varme. Anvendelse af 4 t halm til energiformål medfører enCOz-fortrængning på-2,6t.I alle undersøgte teknologier giver afbrænding af den samlede bio-masse det bedste energiudbytte (35,5 MWh / ha) og den største COz-fortrængningseffekt (7, l t COz/ ha) ved produktion af el og varme.Anvendelse af hele planten til afbrænding i kraftvarmeværket medfø-rer imidlertid, at der hverken produceres foder eller bioethanol.Hvis COz emissionerne fra transportsektoren ønskes nedbragt, er pro-duktion af 1. generation bioethanol en mulighed, der kan tages i brugindenfor en kort tidshorisont, da teknologien er kendt. Energi - og COzberegninger viser, at det er sandsynligt kan spares yderligere - 3,8 tCOz/ ha, hvor energiudbyttet for 1 generations bioethanol er på 24,3MWh / ha - 6,4 t COz/ha.Udnyttelse af spildvarme fra andre produktioner (f.eks. kraftvarme-værker eller fabrikker) vil naturligvis forbedre energibalancen for allesituationer, hvor der fremsti1les bioethanol. Dette er heller ikke afgø-rende om den enkelte fabrik, som skal fremstille bioethanol er energi-forsynet med energi som er fremstillet på biomasse på værket, så læn-ge biomassen fra produktionen af foderkorn anvendes til energi pro-duktion.Der er ikke væsentlig forskel på energiudbyttet og COz fortrængningved brug af 1. og 2. generations teknologierne men begge vil kunneforbedres ved yderligere teknologiudvikling.Sammenfattende kan det konstateres, at COz fortrængningseffekterneog energibalancen af l. og 2. generation ligger på et niveau af 80-90%i forhold til det maksimalt opnåelige som er præsenteret som scenario1, med brug af hele planten til kraft-varme produktion.

Efterskrift

Efter notatet er blevet offentliggjort,er rapporten; 2nd generation

bioethanol for transport: The IB US concept-boundary conditionsand environmentalassessment/2udkommet. Rapporten belyser des-værre ikke de mest interessante scenarier som er ren 1. generation og2. generation på halm med samtidig brug afhalm til kraftvarme, ogderfor kan resultaterne i denne rapport ikke direkte sammenlignes medresultaterne i dette notat.

DTU, 2007,K. Hedegaard Jensen, K. AnkerThyø,Project supervision: Henrik

Wenzel

llallkfsO Ildatalsagl091290.00IProjeet

doeumentationl06

_02_ 20071Notat _ ver2 _14 _03_07 .doe

Af tabellen ovenfor ses, at der opnås et energi-output på 17,8 MWh/hamed 2. generations-bioethanolkonceptetIBUS. Der opnås et højereethanoludbytte end ved 1. generation, men der opstår et behov for at fåtilført varme. Konceptet er derfor tænkt placeret ved kraftværker, der isommerperioder har en overskudsproduktionafvarme. COz-fortrængningen ligger på niveau med l. generations-bioethanolanlægget med 6,2 ton COz/ha.

3.5

Alternativ scenario 4A: Foderkorn anvendes som foderoghalmbiproduktet an-anvendes til2.generations-bioethanolproduktion,vendes til kraft+ varme (ren2-generations IBUS- koncept).

I scenario 4A fodres komet direkte til dyrene, mens halmen anvendestil ethanolproduktion i en ren 2. generations - IBUS-bioethanolproduktion.Biproduktet (biomasse) anvendes i kraftvarmeanlæggetprocessens energibehov.til dækning af

Som det kan ses i nedenstående figur, er der behov for mindre varmeog el til ethanolfremstillingen,dog produceres der også mindre etha-nol sammenlignet med scenario 4.

Figur 5. Scenario 4A: Udbytte af 1 ha foderkorn, hvor kornet anvendes somfoder og halmen anvendes til ethanolproduktion efter en ren 2. generations-proces. Biproduktet fra ethanolproduktionen anvendes til kraft+varme.I dette scenario producers der l, lm3ethanollha, og varmebehovet tilprocessen er tilsvarende mindre. Beregningerne viser et netto under-skud på varme. Energi- og COz _effekten er vist på næste tabel.

\lallkfsO 1\datalsag\09\290.00\Project

documentation\06

_02_ 2007\Notat _ ver2 _14 _ 03_07 .doc