Til
                     udvalgets medlemmer og
stedfortrædere
Forslag om åben minihøring om energipolitik
På udvalgets møde den 1. marts
2007 aftaltes det, at Per Clausen (EL) kunne udarbejde et forslag til et
program for en høring med henblik på drøftelse på et kommende møde.
Per Clausen har på den baggrund udarbejdet følgende forslag til
program:
Høringen foreslås at vare 3 timer.
Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget satsning på
vedvarende energipolitik.
Herunder en vurdering af
konsekvenserne ved at prioritere forskellige former for vedvarende energi. Udgangspunktet
er en vurdering af regeringens, IDA’s og Teknologirådets forslag/scenarier. Der
inviteres eksperter, som har været involveret i udarbejdelsen af IDA’s og
Teknologirådets forslag. Regeringen opfordres til at udpege en ekspert, som kan
fremlægge de beregninger og forudsætninger, der ligger bag regeringens forslag
og regeringens vurdering af IDA’s og Teknologirådets forslag/scenarier.
Miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af biobrændsel i
transportsektoren.
Herunder nogle bud på, hvordan vi
kan sikre den bedste miljømæssige effekt.
Eksperter fra de seneste ugers
rapporter og debat inviteres til at holde oplæg.
Tidligere materiale om forslaget om
en høring er omdelt på EPU alm. del – bilag 149.
Med venlig hilsen
Jan Rasmussen,
udvalgssekretær