Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

 

 

Ministeren

 

Dato:

 

Kontor:

Kontoret for Integration på By- og Boligområdet

J.nr.:

 2005/54251-15

Fil-navn:

 oktober 2006 runde

 

 

 

 

 

Kære alle

 

Integrationsministeriet har netop afsluttet behandlingen af ansøgningsrunden 1. oktober 2006 vedrørende puljen Lokal Beskæftigelsesindsats (finanslovskonto §.18.32.20). Midlerne er omfattet af aftale om udmøntning af satsreguleringspuljen for 2003.

 

Lokal beskæftigelsesindsats-puljen

 

Der er i puljen 7,9 mio. kr. til rådighed for denne ansøgningsrunde og kommende ansøgninger.

 

Puljen Lokal Beskæftigelsesindsats har til formål at støtte lokalt baserede beskæftigelsesinitiativer for flygtninge og indvandrere i særligt udsatte byområder med en koncentration af sociale og beskæftigelsesmæssige problemer og en høj andel af flygtninge og indvandrere. Der kan blandt andet ydes støtte til etablering af kommunale jobbutikker, som kan formidle arbejde og yde hjælp og rådgivning i forbindelse med jobsøgning.

 

Der er ved ansøgningsrunden indkommet 16 ansøgninger til puljen, og der er i alt ansøgt om ca. 29,1 mio. kr. Det vedlagte skema indeholder en samlet oversigt over ansøgningerne, de ansøgte beløb og beløb indstillet til tilsagn.

 

Ved vurderingen af de indkomne ansøgninger har Integrationsministeriet navnlig lagt vægt på puljens formål, således som det er formuleret i satspuljeaftalen. Ministeriet har endvidere lagt vægt på, om projektet har en vis størrelse og gennemslagskraft, om projektet er konkret beskrevet, om der er opstillet klare målbare succeskriterier, om eventuel medfinansiering og lokale samarbejdsparter er klart angivet, og om der efterfølgende kan opnås en lokal forankring af projektet.

 

Endelig har ministeriet lagt vægt på hensynet til en vis emnemæssig og geografisk spredning i de projekter, der igangsættes under puljen, og på en hensigtsmæssig anvendelse af midlerne, således at der tilstræbes en rimelig sammenhæng mellem udgifterne til det enkelte projekt og den forventede aktivitet.

 

Jeg har godkendt, at der ved denne ansøgningsrunde gives tilsagn fra puljen for i alt 3,2 mio. kr. til i alt fem projekter.

 

Blandt de projekter, som jeg har godkendt til støtte, vil jeg nævne:

 

 

 

 

Ansøgerne er ved brev af dags dato orienteret om afgørelserne.

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

                                                             Rikke Hvilshøj