Folketingets Erhvervsudvalg
|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
7. december 2006 |
Vedlagt fremsender jeg i 5 eksemplarer udkast til forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om et skibsfinansieringsinstitut med flere love.
Udkastet er sendt i høring den 6. december 2006 hos de organisationer og myndigheder, der fremgår af vedlagte høringsliste, med frist for eventuelle bemærkninger den 5. januar 2007. Forslaget forventes fremsat til marts 2007.
Formålet med forslaget er at indføre mulighed for, at pengeinstitutter kan udstede særligt dækkede obligationer, og at realkreditinstitutter og skibsfinansieringsinstituttet kan fortsætte med at udstede særligt dækkede obligationer.
I europæisk sammenhæng kaldes særligt dækkede obligationer for »covered bonds«.
Særligt dækkede obligationer er værdipapirer, og en af fordelene ved dem er deres høje grad af sikkerhed. Sikkerheden ligger i, at obligationerne udstedes med pant i fast ejendom eller skibe. Obligationerne er mindre risikofyldte for obligationsejerne, som har en fordelagtig stilling, hvis instituttet, der har udstedt obligationerne, gÃ¥r konkurs. Heri ligger, at obligationsejerne har â€førsteret†til de aktiver, der ligger til sikkerhed for obligationsudstedelsen.
Med lovforslaget vil realkreditinstitutterne ikke længere have eneret til at tilbyde boligfinansiering ved udstedelse af obligationer med pant i boliger, ligesom skibsfinansieringsinstituttet ikke vil have eneret på området for skibsfinansiering ved udstedelse af obligationer med pant i skibe.
Lovforslaget har til hensigt at udnytte en mulighed i direktiv 2006/48/EF om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (det omarbejdede kreditinstitutdirektiv) for, at kreditinstitutter kan udstede særligt dækkede obligationer. Særligt dækkede obligationer er det europæiske modstykke til de danske realkreditobligationer. Der er dermed tale om, at de nye regler påvirker hele grundlaget for den nuværende danske boligfinansiering.
De særligt dækkede obligationer ventes at give forbrugerne nye muligheder for og større fleksibilitet i boligfinansieringen. Økonomi- og erhvervsministeriet og Nationalbanken har i fællesskab analyseret konsekvenserne. Det vurderes, at de nye regler kan give pengeinstitutterne mulighed for at finansiere deres udlån billigere end i dag, og dermed kan de tilbyde deres kunder billigere lån. Det vil øge konkurrencen mellem pengeinstitutter og realkreditinstitutter.
Udenlandske kreditinstitutter vil også kunne udstede særligt dækkede obligationer til finansiering af danske boliglån. De vil dog ikke være underlagt danske regler - fx i forhold til pantebreve. Det vil kunne give de udenlandske institutter en afgiftsmæssig fordel. For at sikre danske institutter lige konkurrencevilkår med udenlandske, udarbejdes en ny pantebrevsformular, hvor der alene kræves betaling af tinglysningsafgift i samme omfang som for de pantebreve, de udenlandske institutter kan benytte.
Forslaget giver samlet set de danske institutter større mulighed for at kunne konkurrere med andre europæiske kreditinstitutter om udstedelse af særligt dækkede obligationer.
Det bemærkes, at det i lovforslaget endnu udestÃ¥r at færdiggøre regler som giver mulighed for, at institutter kan udstede obligationer i fællesskab, sÃ¥kaldt â€fælles fundingâ€. De nødvendige ændringer af lov om et skibsfinansieringsinstitut og tingslysningsafgiftsloven er heller ikke færdiggjort. Disse dele af lovforslaget vil derfor efterfølgende blive sendt særskilt i høring.
Med venlig hilsen
|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr   10 09 24 85
|