Socialministeriet                                                                                        Â
                                                                                                                 5. november 2006     Â
Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om anvendelsen af den almene boligsektors midler og den fremtidige styring.
I de kommende år vil der blive indbetalt betydelige beløb både til Landsbyggefonden (LBF) og til de lokale dispositionsfonde. Formålet med disse midler har været og er fortsat at fastholde den almene boligsektors selvfinansiering. Der er et betydeligt behov for et fysisk og socialt løft i den almene boligsektor med henblik på generelt at fastholde og udbygge den almene sektor konkurrencedygtighed og forbedre forholdene i de problemramte boligområder. Hertil kommer et fortsat behov for nye almene boliger bl.a. med henblik på løsning af de boligsociale opgaver.
PÃ¥ den
baggrund er partierne enige om, at den almene boligsektors midler skal anvendes
til en bred indsats til gavn for både nuværende og kommende lejere. Der er derfor
enighed om, at der skal afsættes midler
Der er enighed om at indgå en længerevarende aftale, således at der lægges
4 år til de gældende ordninger. Aftalen indebærer derfor, at der afsættes midler
til
De almene boligorganisationer og kommuner skal sikres optimale muligheder for i samarbejde at udforme effektive lokalt tilpassede løsninger på de boligsociale opgaver, herunder især på at modvirke tendenser til ghettoisering i den almene boligsektor. Partierne er enige om, at den detaljerede regulering af den almene sektor skal afløses af yderligere decentralisering og deregulering baseret på mål- og aftalestyring med større frihedsgrader til både kommuner og boligorganisationer. Der igangsættes derfor et udvalgsarbejde med deltagelse af de berørte parter om den fremtidige styring af den almene boligsektor.
Aftalen omfatter følgende elementer:
Der er fortsat et betydeligt behov for at foretage en renoveringsindsats i det almene byggeri, dels med henblik på at kunne styrke det almene byggeris konkurrenceevne, dels med henblik på at modvirke tendenser til ghettoisering. Renoveringsarbejder skal fortsat som udgangspunkt finansieres over huslejen. En række almene boligafdelinger vil imidlertid ikke kunne finansiere en sådan indsats gennem lejebetaling alene, fordi betalingsevnen er lav i disse afdelinger, ligesom det ikke er alle arbejder, der kan forudsættes finansieret via lejeforhøjelser. Der kan her være tale om lejlighedssammenlægninger, men også om arbejder, som i høj grad er resultat af samfundsmæssige prioriteringer, som f.eks. investeringer i øget handicaptilgængelighed og miljømæssige investeringer.
PÃ¥ den baggrund er der enighed om,
Siden 1970 er der uanset konjunkturerne på boligmarkedet successivt sket en ændring af beboersammensætningen i den almene sektor i retning af en markant større andel af ressourcesvage husstande. Desuden er en stigende andel af beboerne i den almene sektor indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. Hertil kommer, at beboersammensætningen varierer betydeligt inden for den almene boligsektor. Der er således sket en vækst i antallet af meget problemramte boligområder, ligesom en række områder står i overhængende fare for at blive det.
For at vende udviklingen i de problemramte boligområder og forebygge at nye opstår, er det nødvendigt, at der fortsat sker en både langsigtet og bredspektret indsats i de pågældende områder, som er lokalt koordineret og som indgår i en samlet helhedsplan.
PÃ¥ den baggrund er
der enighed om,
· at LBF inden for en samlet ramme på 400 mio. kr. årligt i perioden 2007-2010 kan yde tilskud til aktiviteter og initiativer som led i en social og forebyggende indsats i problemramte boligområder
Der er fortsat behov for at bygge nye almene boliger, herunder for at bygge nye almene ældre- og plejeboliger.
PÃ¥, den baggrund er der enighed om,
Efter de gældende regler fordeles indbetalingerne fra udamortiserede lån forskelligt afhængigt af tilsagnsåret. For byggerier med tilsagn før 1999 fordeles de tilbagebetalte låns ydelser med halvdelen til de lokale dispositionsfonde og den anden halvdel til LBF, mens indbetalingerne fra byggeriet med tilsagn efter 1998 fordeles med 1/3 til de lokale dispositionsfonde, 1/3 til LBF og 1/3 til nybyggerifonden. Denne fordeling blev lagt fast ved finansieringsreformen i 1998.
I de kommende år vil der blive indbetalt betydelige midler i de lokale dispositionsfonde. Indbetalingerne vil således frem til 2030 andrage 21 mia. kr. (nutidsværdi). Indbetalingerne vil være meget skævt fordelt mellem boligorganisationerne ligesom der vil være en dårlig sammenhæng mellem behovet for renovering og en social og forebyggende indsats på den ene side og indbetalingerne på den anden side. Med henblik på at sikre en bedre udnyttelse af midlerne, at finansiere den forstærkede renoverings- og ghettoindsats, jf. punkt 1 og 2, samt for at harmonisere og forenkle regelsættet, er der enighed om,
De betydelige midler og skæve fordeling heraf i dispositionsfondene gør det nødvendigt nærmere at overveje, hvorledes midlerne i dispositionsfondene mere effektivt kan indgå i det samlede løft af sektoren, herunder i forbindelse med renoveringsindsatsen og i forbindelse med bestræbelserne på at holde lejen nede.
Efter de gældende regler skal lokale midler anvendes i ’forsvarligt’ omfang inden LBF udmåler sin støtte til renovering og til en social og forebyggende indsats. Med den skæve fordeling er det overordentligt vigtigt, at der tages højde for dispositionsfondens midler både på kort og langt sigt, når LBF fordeler sin støtte til de enkelte afdelinger.
PÃ¥ den baggrund er
der enighed om,
I forbindelse med driften bør der skabes bedre og mere solidariske incitamenter til at holde lejen lav. Den gældende ordning vedr. betaling af lejetab giver betydelige vanskeligheder især i almene boligafdelinger, der er ramt af lejeledighed, idet lejetabet skal indhentes over huslejen hos de resterende beboere. Herved stiger huslejen, hvilket vanskeliggør udlejning af de ledige lejemål yderligere og styrker incitamentet til at flytte væk hos de tilbageblevne.
PÃ¥ den baggrund er
der enighed om,
I dag er styringen af den almene boligsektor præget af relativt detaljerede regler og retningsliner for sektorens virke. Med kommunalreformen, forstærket tendens i den almene sektor til sammenlægninger og fælles administration og de senere års større grad af selvfinansiering er der grundlag for en reform, der sikrer en mindre detaljeret centralstyring med større frihedsgrader til både kommuner og boligorganisationer.
På den baggrund er der enighed om at nedsætte et udvalg om den fremtidige styring af den almene boligsektor med deltagelse af de berørte parter. Formålet med udvalgsarbejdet er at afdække mulighederne for, hensigtsmæssigheden i og konsekvenserne af en reform, der øger decentraliseringen og dereguleringen af den almene boligsektor indenfor rammerne af en øget mål- og aftalestyring og med kommunerne som omdrejningspunkt.
Udvalgsarbejdet skal således komme med forslag til modeller for mål- og aftalestyring, som fastholder kommunerne som centrale aktører, som fastholder den nære sammenhæng mellem finansieringsansvar og beslutningskompetence, som giver almene boligorganisationer og kommuner større ansvar og frihed til i samarbejde at udvikle lokalt tilpassede løsninger, som øger decentraliseringen og dereguleringen af området og som forenkler regelsættet. Udvalget skal herudover fremkomme med forslag til udformning af større metodefrihed på en række delområder.
Forligspartierne er enige om på baggrund af udvalgets overvejelser i 2008 at drøfte den konkrete udformning af initiativer, som kan øge decentraliseringen af den almene sektor inden for en model med mål- og rammestyring.
Der er behov for løbende investeringer i innovation. Den danske innovationsindsats (FoU-indsats) i byggeriet ligger generelt på et relativt lavt niveau. Det gælder dels i forhold til internationale sammenligninger, dels i forhold til det øvrige danske erhvervsliv. Den almene boligsektor skal i kraft af sin volumen og den tildelte offentlige støtte deltage aktivt i udviklingen af byggeriet.
PÃ¥ den baggrund er
der enighed om,
· at der afsættes 20 mio. kr. i perioden 2007-2010 til innovation i byggeriet. Midlerne anvendes af LBF i samarbejde med relevante ministerier
I de kommende år vil der bl.a. som følge af kommunalreformen være en stigende interesse for sammenlægning af boligorganisationer. Interessen kommer både fra boligorganisationernes side og kommunernes side, ligesom omverdenens krav til boligorganisationerne om kompetent og effektiv drift vil være stigende.. De gældende regler for sammenlægninger af boligorganisationer er hæmmende for processen og tillige mindre demokratiske, idet alle afdelinger i den boligorganisation, der nedlægges, skal stemme for sammenlægningen..
PÃ¥ den baggrund er
der enighed om,
· at ændre beslutningsstrukturen ved sammenlægning af boligorganisationer, så boligorganisationens øverste myndighed selv kan beslutte sammenlægning, uden at forslaget skal forelægges og vedtages i samtlige afdelinger i den/de boligorganisation(er), der nedlægges
I boligaftalen fra 2005 indgik, at der skal etableres en landsdækkende boligportal, som skal være landsdækkende og omfatte alle almene familieboliger. På portalen skal brugeren kunne finde oplysninger om boligernes beliggenhed, størrelse, husleje, ventetid, udlejningsregler samt blive henvist til den konkrete boligorganisation eller opskrivningssamarbejde, som man ønsker at blive skrevet op i.
For at sikre det overordnede formål med at skabe større gennemsigtighed og overskuelig søgning på almene boliger er det afgørende, at alle almene boliger indgår i portalen. Det er således nødvendigt, at boligorganisationernes indberetning af data til boligportalen er obligatorisk.
PÃ¥ den baggrund er
der enighed om,
· der tilvejebringes lovhjemmel til, at boligorganisationerne forpligtes til at indberette data til boligportalen efter givne retningslinjer