Hej Morten Homann
Jeg skriver til dig fordi jeg har svært ved at forstå Jeres regler omkring modtagelse af boligstøtte.
Jeg kommer lige nede fra Social- og Sundhedsforvaltningen i Vejgaard Bymidte i Aalborg Kommune. Der fik jeg af vide at jeg ikke kunne modtage boligstøtte da jeg ikke havde mit eget afløb.
I går ringede jeg derned for at høre om jeg var berettiget til at modtage boligstøtte, hun fik af vide hvor stor min lejlighed er og hvad min indkomst er (Jeg modtager SU) Hun udregnede at jeg kunne få omkring 400 kr. i boligstøtte. Men så i dag, da jeg fortalte dem at jeg delte køkken og bad med anden lejer, kunne jeg intet få i boligstøtte, fordi jeg ikke har mit eget afløb!
Jeg har ingen forståelse for den regel. Vi har hver vores indgang, hver vores 2-værelses lejlighed på 32 kvm, vi har så bare et fællesareal på 27 kvm. der indebære fælles gang, badeværelse med bruser og toiltet, køkken samt terasse foran værelserne. Og vi betaler hver vores husleje, vi har hver vores lejekontrakt, altså er dette min lejlighed og den ved siden af er anden lejers.
Vi er to vidt forskellige lejere der har lejet os ind hos en udlejer. Skal vi så straffes fordi vi har valgt en lejlighed hvor der er fælles køkken og bad? Det lyder fuldstændig absurd.
Jeg kan forstå reglen hvis det var sådan at der var to personer der sammen havde lejet en tre-værelses eller en større lejlighed og de ikke var berettiget til at modtage boligstøtte. Men det er det jo ikke i denne situation, dette er jo som tidligere skrevet to lejere der har lejet sig ind ved en udlejer. Hvilket der er mange der har gjort rundt om i landet.
I kunne f.eks skifte jeres regel med at man skal have sit eget afløb ud med, at man skal have sin egen indgang. På den måde vil folk der har valgt at flytte sammen i en tre-værelses eller større lejlighed stadig ikke kunne modtage boligstøtte. Og ligeledes vil i ikke straffe os der bor i egen lejlighed med fælles køkken og bad. Huslejen er jo for det meste ikke billigere for os fordi vi deler køkken og bad med anden lejer. Og desuden er det jo også størrelsen af lejligheden og indkomsten der afgør om man er berettiget til at modtage boligstøtte eller ej.
Jeg synes i burde overveje Jeres regler omkring boligstøtte meget nøje.
Jeg håber at høre fra Dem.
Mvh.
Rikke Kvindebjerg
Del dine store filer uden problemer med MSN Messenger