|
Notat
Folketingets Europaudvalg
kopi: Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg    |
Eneste punkt på dagsordenen var arbejdstidsdirektivet. Trods Formandskabets bestræbelser forud for mødet og det udsendte kompromisforslag fra Formandskabet, lykkedes det heller ikke denne gang at nå til enighed om direktivforslaget, idet spørgsmålet om opt out’ens fremtid – som ved de tidligere drøftelser – delte Rådet i to blokerende mindretal.
Det finske formandskab havde inden det ekstraordinære rÃ¥dsmøde lagt op til, at det var â€knald eller fald†i forhandlingerne om arbejdstidsdirektivet, idet man ikke ville sætte spørgsmÃ¥let pÃ¥ dagsordenen efterfølgende. Samtidig havde Kommissionen meldt ud, at Medlemsstaterne, hvis der ikke blev fundet en løsning pÃ¥ rÃ¥dsmødet, kunne imødese Ã¥bningsskrivelser som følge af den manglende implementering af EF-domstolens afgørelser om rÃ¥dighedsvagter og afvikling af kompenserende hviletid (SIMAP- og Jaeger-dommene).
Formandskabet lagde op til, at det alene var den såkaldte opt out – adgangen til at gennembryde loftet på 48 timer over den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid – der var til forhandling, idet man lagde til grund, at der var tilvejebragt enighed om spørgsmålene vedrørende afvikling af kompenserende hviletid og rådighedsvagter, samt at man på rådsmødet i juni havde besluttet ikke at problematisere spørgsmålet om fortolkning af direktivet pr. kontrakt eller pr. lønmodtager.
Det lykkedes for Formandskabet at holde forhandlingerne inden for den udstukne ramme, men det stod forholdsvis hurtigt klart, at der ikke kunne opnås enighed om, hvad der skulle ske med adgangen til opt out, En gruppe på 5 Medlemsstater (Frankrig, Spanien, Italien, Grækenland og Cypern) krævede en dato for opt out’ens endelige udfasning, hvilket ikke kunne accepteres af UK, Tyskland m.fl. Dermed var Rådet låst af to blokerende mindretal.
Forhandlingerne brød derfor sammen med udsigt til, at Kommissionen vil udsende åbningsskrivelser inden længe. En række Medlemsstater, heriblandt Danmark, opfordrede til, at man overvejer situationen, herunder muligheden for at udskille spørgsmålet om opt out fra forhandlingerne, så enigheden om rådighedsvagter og afvikling af kompenserende hviletid kan udmøntes i et ændringsdirektiv og de akutte problemer vedr. domstolens praksis kan løses.
Sagen er således fortsat uafklaret, og det er et åbent spørgsmål, hvordan Kommissionen, Formandskabet og Medlemsstaterne vil gribe sagen an herfra.