Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Formand Ulrik Kragh

Christiansborg

1240 København K

 

Indbydelse til ILO's 96. Arbejdskonference i Genève den 30. maj til 15. juni 200Text Box: Vores sag
7211-0008

Bilag
2
7

 

Kære Ulrik

 

Dette års internationale ILO-arbejdskonference gennemføres i perioden 30. maj – 15. juni 2007 i Genève. Jeg vedlægger til din orientering et eksemplar af invitation fra ILO og af konferenceguiden, der bl.a. indeholder oplysning om konferencens emner:

 

·        Fiskerikomité, som skal behandle leve- og arbejdsvilkÃ¥r i fiskerisektoren.

·        Komité om ILO’s rolle i globaliseringen.

·        Komité om fremme af bæredygtige virksomheder.

 

Derudover er der faste punkter på dagsorden i form af behandling af spørgsmål om ILO’s program og budget samt Gennemførelseskomitéen, der behandler ILO’s Ekspertkomités vurdering af medlemslandenes gennemførelse af ILO-konventionerne.

 

Endvidere rummer konferencen en mundtlig behandling af rapporten fra ILO’s Generaldirektør, om opfølgning på ILO deklarationen om fundamentale principper og rettigheder på arbejdsmarkedet. I år angår opfølgningen ILO-konventionerne om diskrimination.

 

Traditionen tro inviterer Beskæftigelsesministeriet 2 folketingsmedlemmer fra FAU som observatører ved konferencen - én repræsentant fra regeringspartierne og én repræsentant fra oppositionen.

 

Konferencen løber som nævnt over næsten 3 uger. Ministerindlæg er i år programsat til i konferencens tredje uge, hvor forsamlingen er samlet i plenum. Deltagelse i denne uge (uge 24) vil således give et godt indtryk af forsamlingens arbejde. Jeg forventer selv at være til stede ved konferencen den 11. og 12. juni 2007.

 

For god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at den ene observatør så vidt muligt bør være en kvinde, jf. en ILO-resolution herom i 1991.

 

Uddybning af Arbejdskonferencens temaer og oplysninger om de praktiske forhold ved konferencen m.v. kan fÃ¥s ved kontakt til fuldmægtig Vibe Westh, Beskæftigelsesministeriets Juridisk, Arbejdsretligt og Internationalt Center (JAIC), tlf. 7220 5071, [email protected]. Af hensyn til ILO’s tilmeldingsfrister m.v. bedes navne pÃ¥ evt. konferencedeltagere være ministeriet i hænde snarest muligt og senest mandag den 30. april 2007.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Claus Hjort Frederiksen