Folketinget — Arbejdsmarkedsudvalget

Christiansborg, den 23. marts 2007

 

 

OMTRYKT 26/3 2007

(Bilag vedlagt)

 

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere.

 

 

Grønbogen om arbejdsret, udkast til bemærkninger

I forlængelse af behandlingen af grønbogen om arbejdsret på udvalgets møde den 21. marts vedhæftes udkast til udvalgets udtalelse til Europaudvalget.

 

 

 

Med venlig hilsen

Mette Hansen,

udvalgssekretær.

 

Udkast til udtalelse fra Arbejdsmarkedsudvalget vedrørende Kommissionens

grønbog om modernisering af arbejdsretten, KOM(2006)708

 

Europaudvalget anmodede den 8. december 2006 Arbejdsmarkedsudvalget om at behandle grønbogen om modernisering af arbejdsretten med henblik på tackling af det 21. århundredes udfordringer, og på den baggrund komme med en indstilling/udtalelse til Europaudvalget med henblik på at de to udvalg i fællesskab eventuelt kunne afgive et høringssvar.

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede den 10. januar 2006, at behandle grønbogen når udvalget havde modtaget høringssvarerne, hvilket skete den 13. februar.  Som led i behandlingen af grønbogen har Arbejdsmarkedsudvalget stillet en række spørgsmål til beskæftigelsesministeren. Europaudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget har endvidere afholdt en høring om grønbogen den 14. marts med oplæg fra Kommissionen, fra arbejdsmarkedets parter og fra forskere fra Handelshøjskolen og Københavns Universitet.

Efter høringen har Arbejdsmarkedsudvalget behandlet grønbogen på 2 møder, og kan på den baggrund komme med følgende udtalelse:

 

”Den danske flexicurity-model viser i øjeblikket sin styrke. Danmark er det land i Europa, der har den laveste arbejdsløshed (3,8 %). Flexicurity-modellen er velegnet til at sikre en dynamisk tilpasning til det globale marked.

 

Flexicurity-modellen er de relationer, der har udviklet sig mellem lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer og disse parters relationer til det politiske system. Arbejdsgiverne har haft styrken til at hindre, at de timelønnede faglærte og ufaglærte arbejdere fik en større sikkerhed i ansættelsen. Til gengæld har de faglige organisationer haft styrke til, i et samspil med politikerne, at få udviklet et dagpengesystem og en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der har kompenseret for arbejdsgivernes relativt lette adgang til at hyre og fyre. Efterhånden er fokus dermed flyttet fra job- til beskæftigelsessikkerhed.

 

Det er helt afgørende for [Arbejdsmarkedsudvalget] at flexicurity-modellen kan fastholdes gennem partsstyring, således at det fortsat er ved aftaler mellem arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger at løn- og ansættelsesvilkår fastsættes.

 

Også på europæisk plan bør den sociale dialog styrkes og inddrages, når EU har planer om direktiver på social- og arbejdsmarkedsområdet. Det er også helt afgørende, at det fortsat er op til landene selv at bestemme, hvordan der skal implementeres. For Danmarks vedkommende sker det ofte via overenskomstaftaler suppleret med lovgivning for de personer, der ikke er organiseret. På den måde opnås den yderligere fordel, at alle lønmodtagere bliver omfattet af direktivernes rettigheder.

 

[Arbejdsmarkedsudvalget] støtter, at arbejdsmarkedets parter på europæisk plan selv tager initiativer og udvikler nye politikker inden for det arbejdsretlige område på EU-plan, som vi har set det vedrørende telearbejde og arbejdsrelateret stress.

 

Afslutningsvis skal det fastholdes, at netop i denne globaliserede verden er det fortsat bedst, at rettigheder og pligter på arbejdsmarkedet fastlægges i et samspil mellem lønmodtagere og ledelse på de enkelte arbejdspladser.”