13.03.07
Vedlagt findes, i et åbent brev som også er sendt til pressen, en opfordring fra Dansk Socialrådgiverforening, til at give jobcentrene tre måneders amnesti fra det altfortærende tastearbejde der skal sikre kommunen refusion fra staten.
Opfordringen er en konsekvens af, at jobcentrene har fået en trængt start på tilværelsen, bl.a. fordi der ikke på noget tidspunkt har været mulighed for at kompensere for, at alt har været pakket i kasser, alle stik har været trukket ud og rigtig mange har fået nye ledere, nye kolleger og nye opgaver.
Det betyder, at man i mange jobcentre i forhold til kontanthjælpsmodtagerne, har blikket stift rettet mod tastaturet, for at sikre økonomien. Dermed bliver der ikke tid til hverken hel eller halv borgerservice og håndholdt indsats. Og det er synd.
Udvalget opfordres til at drøfte muligheden af at give kommunerne den foreslåede amnesti mens vi venter på effekten af afbureaukratiseringsprojektet.
Med venlig hilsen
Bettina Post
Næstformand
Dansk Socialrådgiverforening