Grundnotat

 

Folketingets Europaudvalg   Kopi: Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Forslag til Europa–Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 89/391 EØF, dets særdirektiver og Rådets direktiv 83/477/EØF, 91/383/EØF, 92/29/EØF og 94/33/EF med henblik på forenkling og rationalisering af rapporterne om den praktiske gennemførelse, KOM (2006) 390 endelig, af 14. juli 2006 (”Direktivforslag om forenkling af arbejdsmiljørapporteringer”)

 

1.      Resumé

Kommissionen fremsatte den 14. juli 2006 ovennævnte forslag til direktiv.

 

Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 137, der bl.a. omhandler forbedring af arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. Med henblik herpå kan Rådet ved udstedelse af direktiver vedtage minimumsforskrifter.

 

Formålet med forslaget er at forenkle og rationalisere medlemsstaternes afrapportering vedrørende direktivets praktiske gennemførelse til Kommissionen. Denne rapporteringspligt er pålagt medlemsstaterne i Rammedirektivet (89/391/EØF) og 17 særdirektiver udstedt i medfør af Rammedirektivet. Yderligere 3 direktiver på arbejdsmiljøområdet indeholder en rapporteringspligt, mens andre 3 direktiver på arbejdsmiljøområdet ikke indeholder rapporteringspligt.

 

I de direktiver, hvor der er fastlagt en rapporteringspligt, er der fastlagt forskellige hyppigheder for indsendelse til Kommissionen (hvert fjerde eller femte år.)

 

Disse forskelle udlignes i forslaget, der samtidig sigter på at forbedre og rationalisere den eksisterende retlige ramme, idet forslaget indebærer, at der kun skal udarbejdes en enkel fælles rapport om den praktiske gennemførsel hvert femte år, i stedet for 21 rapporter, der udarbejdes næsten kontinuerligt på grund af de tidsmæssige forskydninger, der skyldes de forskellige direktiver, hvilket medfører uforholdsmæssigt store administrative omkostninger.

 

 

2.      Baggrund

Direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (Rammedirektivet) indeholder en forpligtigelse for medlemsstaterne til at udarbejde en rapport om direktivets praktiske gennemførelse hvert femte år.

 

I forbindelse med Rammedirektivet er der udstedt 17 særdirektiver, der ligesom Rammedirektivet hver især indeholder en forpligtigelse til at udarbejde rapport om direktivets praktiske gennemførelse. Tidsintervallet for udarbejdelse af rapporten varierer fra direktiv til direktiv, men er typisk hver fjerde eller femte år.

 

Tre direktiver på arbejdsmiljøområdet (hvoraf to er særdirektiver under Rammedirektivet) indeholder ikke en forpligtigelse til at udarbejde

en rapport.

 

Andre tre direktiver på arbejdsmiljøområdet, som ikke er særdirektiver under Rammedirektivet indeholder en tilsvarende forpligtigelse til at udarbejde en rapport om direktivets praktiske gennemførelse.

 

Erfaringer fra 1996, hvor den første rapport blev udarbejdet, og frem til nu har vist, at der ikke alene er store tidsforskelle i tidspunkterne for fremsendelse af de forskellige rapporter til Kommissionen, men at de administrative krav gør rapporteringen vanskelig og bureaukratisk.

 

Kommissionen har i meddelelsen ”Tilpasning til ændringerne i arbejdslivet og i samfundet: en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2002- 2006” fremført, at man på arbejdsmiljøområdet ”agter at iværksætte en balanceret tilgang, som ved gennemførelsen af retsforskrifterne bygger på den indhøstede erfaring, under iagttagelse af en række hovedprincipper”, bl.a. forenkling og rationalisering af den eksisterende retlige ramme, navnlig ”gennem udarbejdelse af en fælles gennemførelsesrapport i stedet for de specifikke rapporter, som er foreskrevet i de forskellige direktiver”.

 

Rådet noterer sig i sin resolution om en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (2002-2006), at Kommissionen agter at fremlægge forslag til retsakter med henblik på at rationalisere rapporterne om gennemførelse af fællesskabsdirektiverne. Rådet opfordrer Kommissionen, i henhold til sin initiativret, at forelægge det de forslag, der er nødvendige for at nå de mål, der er fastsat i den ny strategi, især forslag til at rationalisere den nuværende retlige ramme.

 

Europa-Parlamentet henviser i sin beslutning vedrørende Kommissionens meddelelse til, at ” forslaget om at kodificere og forenkle frem for at afregulere den gældende fællesskabslovgivning er i overensstemmelse med det bredere mål om bedre og enklere lovgivningsmæssige rammer” og kræver, at sikkerhed og sundhed bliver en prioritet i programmet for lovgivningsmæssigt forenkling, som skal fastsættes af Rådet, Kommissionen og Parlamentet i fællesskab. Parlamentet anerkender i den forbindelse ” prioriteringen af at revidere anvendelsen af gældende fællesskabslovgivning og forslaget om en fælles gennemførelsesrapport, som omfatter alle direktiver”.

 

Som led i initiativet ”Bedre lovgivning” foreslog Kommissionen i 2003 en strategi for ”ajourføring og forenkling af fællesskabsretten” med det formål at gøre den afledte fællesskabsret mere forståelig, aktuel og brugervenlig. På den baggrund udvalgte Kommissionen 19 politikområder, hvor der kan foretages en forenkling, herunder sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.

 

Rådet har i november 2004 ligeledes udpeget området sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, som en af prioriteringerne i forbindelse med forenklingen af fællesskabslovgivningen,

 

 

3.      Hjemmelsgrundlag

Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 137, der bl.a. omhandler forbedring af arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. Med henblik herpå kan Rådet ved udstedelse af direktiver vedtage minimumsforskrifter.

 

Rådet træffer afgørelse efter fremgangsmetoden i artikel 251 (Fælles beslutningstagen med Parlamentet) og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

 

 

4.      Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at nærhedsprincippet finder anvendelse, da forslaget vedrører et område, hvor Fællesskabet ikke har enekompetence, nemlig beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed.

 

Regeringen er enig med Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt, idet målene med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, da ændring og ophævelse af direktivernes bestemmelser ikke kan ske på nationalt plan.

 

Forslaget vil desuden forbedre ordningen for evaluering af direktiverne om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og medføre en betragtelig lettelse af den administrative byrde, der er forbundet hermed.

 

 

5.      FormÃ¥l og indhold

Formålet med forslaget er, at forenkle og rationalisere de bestemmelser i fællesskabsdirektiverne om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, der forpligter medlemsstaterne og Kommissionen til at udarbejde rapporter om direktivernes praktiske gennemførelse.

 

Rapporteringspligten følger af 21 direktiver på arbejdsmiljøområdet. 3 direktiver på arbejdsmiljøområder indeholder ingen rapporteringsforpligtigelse.

 

I de direktiver, hvor der er fastlagt en rapporteringspligt, er der fastlagt forskellige hyppigheder for indsendelse til Kommissionen (hvert fjerde eller femte år)

 

Disse forskelle udlignes i forslaget, der samtidig sigter på at forbedre og rationalisere den eksisterende retlige ramme, idet forslaget indebærer, at der kun skal udarbejdes en enkel fælles rapport om den praktiske gennemførsel hvert femte år, i stedet for 21 rapporter, der udarbejdes næsten kontinuerligt på grund af de tidsmæssige forskydninger, der skyldes de forskellige direktiver, hvilket medfører uforholdsmæssigt store administrative omkostninger.

 

 

6.      Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres jf. artikel 137’s henvisning til artikel 251 (Fælles beslutningstagen med Parlamentet).

 

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om direktivforslaget, og det er ikke oplyst, hvornår udtalelsen forventes.

 

 

7.      Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der findes ingen gældende dansk ret på området, da forpligtelsen i direktiverne til at udarbejde rapporter, kun er rettet mod de danske myndigheder.

 

Forslaget betyder således ingen ændring i dansk ret.

 

 

8.      Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveau

Forslaget har alene betydning for de danske myndigheders administrative byrder i forbindelse med udarbejdelse af rapporterne. De administrative byrder forventes at blive betydelig formindsket.

 

 

9.      Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold. Høringsfristen er sat til mandag den 23. oktober, og høringssvarene vil herefter blive oversendt.

 

 

10.   Regeringens foreløbige generelle holdning

Den danske regering er positivt indstillet over for forslaget. Regeringen finder, at forslaget betyder en langt mere hensigtsmæssig måde at foretage rapportering af direktivernes praktiske gennemførelse.

 

 

11.  Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at de andre lande er positive overfor forslaget. Der henvises til, at Rådet i sin resolution om en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (2002-2006) opfordrer Kommissionen, til især at forelægge de forslag, der er nødvendige for at nå de mål, der er fastsat i den ny strategi, især forslag til at rationalisere den nuværende retlige ramme.

 

 

12.  Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.