Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 16. november 2006

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 3. november 2006 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. 7 (§ 71-Tilsynet Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 7:

 

”Hvorledes afdækker kommunerne behovet for at tvangsfjerne børn fra asylcentre?”

 

 

Svar:

Der eksisterer to mekanismer, som skal sikre, at kommunen får kendskab til de børn på asylcentrene, der har behov for en anbringelse.

 

For det første har personalet på asylcentrene underretningspligt. Det betyder, at de har pligt til at underrette kommunerne, når de ikke selv, med de midler de har til rådighed, kan afhjælpe børnenes problemer i tide.

 

For det andet har kommunerne en tilsynsforpligtigelse i forhold til børnene på asylcentrene. For en uddybning af dette henvises der til svaret på spørgsmål 8, der beskriver tilsynet og det løbende samarbejde mellem asylcentrene og kommunerne.

 

Når hjælpemulighederne i udlændingemyndighedernes regi ikke er tilstrækkelige, vil den stedlige kommune, iværksætte en nærmere undersøgelse af barnets eller den unges forhold. Undersøgelsen har samme indhold som § 38-undersøgelsen, der er beskrevet i lov om social service, idet hjælpen ydes efter principperne i serviceloven.

 

Undersøgelsen skal afdække, om der er behov for yderligere støttetilbud til børnene end dem, udlændingemyndighederne kan tilbyde. Hvis det vurderes, at der er behov for en anbringelse, forsøger kommunen i første omgang at indhente et samtykke til anbringelsen fra forældremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år. Hvis forældremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år ikke vil give samtykke til en anbringelse, kan sagen forelægges børn og unge-udvalget i den stedlige kommune, der har kompetencen til at træffe afgørelse om en tvangsanbringelse. Afgørelsen træffes efter de samme kriterier, som i lov om social service. Det vil dog være udlændingemyndighederne, der betaler for foranstaltningen, da hjælpen til børnene gives indenfor rammerne af udlændingelovgivningen.

 

 

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Nina Eg Hansen