Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 23. maj 2007 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Â Regional sundhed J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2007-12140-244 Fil-navn:Â Â Â Â Â Â Dokument 2
|
"I forbindelse med § 71-tilsynets tilsynsbesøg har tilsynet flere gange erfaret, at der er overbelægning pga. nedlagte sengepladser på psykiatriske afdelinger, hvor begrundelsen er enten mangel på personale eller bevilling. Ministeren bedes derfor oversende en oversigt over, hvor mange psykiatriske sengepladser og hele afdelinger, der ikke har været i brug i første kvartal i 2007. Det bør fremgå af oversigten, hvilken begrundelser der er for den konkrete sengelukning, samt om den er / har været midlertidig, og den samlede tidsperiode for lukningen."
Indenrigs- og Sundhedsministeriet råder ikke over de oplysninger, der er nødvendige for at kunne besvare spørgsmålet. Jeg har derfor anmodet regionerne om en udtalelse.
Sammenfattende kan jeg oplyse, at det af regionernes udtalelser fremgår, at der i 1. kvartal 2007 har været en gennemsnitlig belægningsprocent på over 100 på 9 af landets 67 psykiatriske afdelinger. Det skal i den forbindelse bemærkes, at en gennemsnitlig belægningsprocent på under 100 godt kan opnås, selvom der i kortere perioder har været overbelægning på afdelingerne.
Overbelægning skyldes ifølge regionernes udtalelser bl.a. øget aktivitet, flere henviste patienter, ombygning/renovering, mangel pÃ¥ personale, midlertidig aflastning af andre afdelinger, forlængede udslusningforløb, manglende sociale tilbud ved udskrivning m.m. Â
Jeg kan endvidere oplyse, at der i 1. kvartal har været midlertidig lukning af 131 senge i psykiatrien i hele landet. Perioden for lukningerne varierer fra at vare nogle få dage til at vare hele 1. kvartal. På nogle afdelinger har der kun været lukket nogle få senge, mens der på andre er tale om hele afsnit.
Regionerne angiver bl.a. rekrutteringsproblemer, renovering/ombygning, omorganisering og ferieafvikling, som årsager til midlertidige sengelukninger.
En gengivelse af regionernes svar i deres helhed fremgår nedenfor.
Region Hovedstaden
Ca. halvdelen af Psykiatrivirksomhedens driftsenheder har haft overbelægning på et eller andet tidspunkt i første kvartal.
Tabel 1. Driftsenhedernes belægningsprocent i 1. kvartal. 2007
Driftsenhed |
Belægning i % |
Psykiatrisk Afdeling Amager |
95,1 |
Psykiatrisk Afdeling Bispebjerg |
94,5 |
Psykiatrisk Afdeling Frederiksberg |
95,1 |
Psykiatrisk Afdeling Hvidovre |
94,8 |
Psykiatrisk Center Ballerup |
102,4 |
Psykiatrisk Center Bornholm |
88 |
Psykiatrisk Center Gentofte |
86,5 |
Psykiatrisk Center Glostrup |
99,1 |
Psykiatrisk Klinik Rigshospitalet |
100,1 |
Psykoterapeutisk Center Stolpegård |
85 |
Retspsykiatrisk Center |
98,2 |
Sct. Hans Hospital |
93,5 |
Voksenpsykiatrisk Enhed Hillerød |
84,1 |
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Bispebjerg |
101,3 |
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup |
95 |
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Enhed Hillerød |
97,1 |
12 senge er genåbnet i april og maj 2007. 27 forventes genåbnet til sommer. De resterende senge forventes genåbnet i takt med, at rekrutteringsproblemerne løses og renoverings- og ombygningsprojekter færdiggøres.
Årsagerne til nedlukning af sengepladser/afsnit har været rekrutteringsproblemer samt renovering eller ombygning
Region Sjælland
Samlet for psykiatrien i Region Sjælland har der været en belægning på de psykiatriske sengeafsnit svarende til ca. 83 pct. Tallet dækker over såvel overbelægning som underbelægning på de enkelte afdelinger. Nedenstående skema viser belægningen på de enkelte afdelinger.
Tabel 2. Afdelingernes belægningsprocent i 1. kvartal 2007
Afdeling |
Belægning i % |
Øst |
110 |
Nord |
90 |
Midt |
101 |
Børn og unge |
89 |
Almenpsykiatri, Holbæk |
63 |
Almenpsykiatri, Slagelse |
76 |
Almenpsykiatri, Nykøbing Sjælland |
68 |
Almenpsykiatri, Dianalund |
72 |
Retspsykiatrisk |
96 |
Børn og unge |
62 |
Center Nord |
85 |
Center Syd |
88 |
Center Midt |
90 |
Ekspertisecenteret |
86 |
Psykiatrisk Center for børn og unge |
80 |
Modtagelsen |
61 |
Som det ses af ovenstående tabel, har der kun på en afdeling været tale om overbelægning, hvilket skyldes øget antal af henvisninger af psykiatriske patienter i området dækket af afdelingen. I forbindelse med sammenlægningen af psykiatrien i Region Sjælland vil der ske koordinering af henvisninger afdelingerne imellem, således at overbelægning så vidt muligt forhindres.
Det skal bemærkes, at der er stor fokus på registrering af aktivitetstal samt registreringspraksis. Der har dog i forbindelse med dannelsen af regionerne og sammenlægning af de tidligere amter været problemer med at foretage udtræk i de patientrelaterede systemer, hvorfor ovenstående tal kan afvige fra det faktiske.
I slutningen af 2006 og starten af 2007 er der sket omorganisering af 3 afsnit svarende til 22 senge. Omorganiseringen er sket som følge af udbygning af distriktspsykiatrien, således at behandlingen kan foregå i borgerens nærmiljø. Ligeledes har der været en tendens til og behov for, at borgeren ønsker behandling udenfor det traditionelle behandlingssystem, hvilket understøtter tankegangen om udbygning af distriktspsykiatrien som supplement til indlæggelse i senge. Dette ses også i ovenstående tal, hvor der samlet ikke er overbelægning i Region Sjælland.
Der vil i forbindelse med udarbejdelsen af en psykiatriplan for Region Sjælland blive taget fornyet stilling til antallet af sengepladser, herunder om der skal ske en genåbning af ovenstående sengeafsnit.
Region Syddanmark
Der er ingen afdelinger i regionen, der i perioden har haft en gennemsnitlig belægningsprocent på over 100. På tre afdelinger har der været kortere perioder med overbelægning. For en afdeling angives utilstrækkelig kapacitet som årsagen. For de to øvrige afdelinger er årsagen ikke angivet.
Tabel 3. Afdelingernes belægningsprocent i 1. kvartal 2007
Afdeling |
Belægning i % |
Voksenpsykiatri Middelfart |
Ingen overbelægning ( % ikke opyst) |
Retspsykiatri Middelfart |
Ingen overbelægning ( % ikke opyst) |
Voksenpsykiatri Kolding |
85 |
Almenpsykiatri Haderslev |
82,7 |
Almenpsykiatri Augustenborg |
97,5 |
Gerontopsykiatri Haderslev og Augustenborg |
77,2 |
Børne- og ungdomspsykiatri Kolding |
99,2 |
Børne- og ungdomspsykiatri Augustenborg |
76 |
Voksenpsykiatri Esbjerg |
94,8/84,3* |
Voksenpsykiatri Ribe |
87,7 |
Retspsykiatrisk afdeling, Ribe |
88,9 |
Voksenpsykiatri Vejle |
75,1 |
Børne- og ungdomspsykiatri Esbjerg |
98,5 |
Voksenpsykiatri Odense |
88,2 |
Børne- og ungdomspsykiatriske Hus, Odense |
88,2 |
Voksenpsykiatri Svendborg |
79,5 |
* hhv. modtageafsnit og lukket afsnit
Der er ingen psykiatriske sengepladser, der ikke har været i brug i perioden.
Region Midtjylland
Der tre afdelinger i regionen, der i perioden har en gennemsnitlig belægningsprocent på over 100. Overbelægningen i regionspsykiatrien i Kjellerup skyldes midlertidig aflastning af Regionspsykiatrien i Viborg. Overbelægningen i regionspsykiatrien i Randers skyldes midlertidig lukning af senge i forbindelse med ombygning. Baggrunden for overbelægning i regionspsykiatrien i Skive er ikke angivet.
Tabel 4. Afdelingernes belægningsprocent i 1. kvartal 2007
Afdeling |
Belægning i % |
Regionspsykiatrien i Horsens |
82,4 |
Regionspsykiatrien i Silkeborg |
84,4 |
Regionspsykiatrien i Kjellerup |
100,4 |
Regionspsykiatrien i Herning |
98,4 |
Regionspsykiatrien i Holstebro |
80,0 |
Regionspsykiatrien i Viborg |
97,2 |
Regionspsykiatrien i Skive |
103,2 |
Afdeling Nord |
83,5 |
Afdeling Syd |
83,5 |
Gerontopsykiatrisk Afdeling |
80,6 |
Retspsykiatrisk Afdeling |
92,8 |
Regionspsykiatrien i Randers |
111,4 |
Børne- og ungdomspsykiatrisk Center |
83,4 |
I regionspsykiatrien i Horsens har 20 senge været lukket i perioden 28. marts 2007 til 16. april 2007. Lukning har været planlagt bl.a. med henblik på ferieafvikling. I regionspsykiatrien i Randers har 4 senge i gennemsnit været lukket i perioden 1. januar 2007 og 28. februar 2007 på grund af ombygning.
Region Nordjylland
Der har i enkelte sengeafsnit været overbelægninger, hvilket i de enkelte sengeafsnit og afdelinger kan have flere forklaringer.
Tabel 5. Afdelingernes belægningsprocent i 1. kvartal 2007
Afdeling |
Belægning i % |
Afdeling A (børne- og ungdomspsykiatrisk) |
91 |
Afdeling Nord (almenpsykiatrisk) |
96 |
Afdeling G (gerontopsykiatrisk) |
91 |
Afdeling E (retspsykiatrisk) |
97,4 |
Afdeling Syd (almenpsykiatrisk) |
88,6 |
Afdeling Thy Mors (almenpsykiatrisk) |
102 |
Afdeling Syd har højere gennemsnitlig liggetid end samme kvartal året forinden, hvilket kan forklares af et stort antal vakante stillinger — primært yngre læger - og det kan dermed være svært at gennemføre behandlingen med et tilstrækkeligt højt flow, og overbelægning kan derfor forekomme.
Afdeling Thy Mors, som er en åben afdeling på 16 senge, anfører, at der er visse sæsonudsving og at der i perioden har været patienter med behov for ECT behandling og dermed forholdsvis mange patienter, der har behov for indlæggelse, ligesom der har været en del nydiagnosticerede patienter med behov for udredning, diagnosticering og opstart af behandling. Endelig har kommunerne i patientforløb ikke kunnet stille med den nødvendige sociale støtte som forsinker udskrivning.
Den børne- og ungdomspsykiatriske afdeling har ikke haft overbelægning.
Afdeling Nord har på to åbne afdelinger haft overbelægning og der opleves aktuelt en generel øget efterspørgsel og behov for såvel ambulant behandling som behandling under indlæggelse. Sengekapaciteten i afdeling Nord vil, som følge af regionsdannelsen, blive udvidet i takt med, at de intensive patienter fra Thy/Mors ved udgangen af 2008 hjemtages til region Nordjylland fra Region Midt. Der bygges aktuelt et sengeafsnit til dette formål.
Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling har i en periode grundet lægemangel haft nedjusteret til 5 sengepladser — disse kan nu efter første kvartal 2007 opjusteres til 7 sengepladser af de i alt 8 normerede pladser der er i afdelingen.
Afdeling Syd har i 2007 midlertidigt lukket et åbent sengeafsnit på 18 sengepladser. Et sengeafsnit som i store perioder i 2006 heller ikke har været i brug. Plejepersonalet herfra indgår efter politisk beslutning som en styrkelse af plejen på øvrige sengeafsnit. Ibrugtagning af disse senge er ikke planlagt og der vurderes aktuelt ikke at være behov herfor grundet styrket ambulant indsats.
Afdeling Nord har aktuelt 3 færre disponible sengepladser på det lukkede modtageafsnit end normeret. Dette er afhjulpet gennem at benytte et andet sengeafsnit til opgaven og der er sket styrkelse af plejenormeringen til dette sengeafsnit. Sengene vil blive disponible igen, når den igangsatte renovering af et intensivt afsnit er færdig ultimo 2008.
Region Nordjylland ønsker generelt at opruste den ambulante behandlingsindsats og har styrket den ambulante indsats senest gennem etablering af affektiv klinik, Center for selvmordsforebyggelse samt videreførsel af tidligere puljefinansierede projekter om dobbeltdiagnosepatienter og neuropsykiatri indenfor børneområdet.
Derudover er der søgt støtte fra psykiatripuljen til bl.a. styrkelse af en del ambulanttilbud med henblik på at kunne implementere tilbud om tidlig opsporing, at forebygge forværring af psykisk lidelse og hermed også forebygge indlæggelse/forkorte indlæggelser gennem intensiv ambulant behandlingsindsats.