Folketinget — Tilsynet i henhold til grundlovens § 71
Tlf.: +45 33 37 55 45
Region Syddanmark
Damhaven 12
7100 Vejle
21. marts 2007
§ 71-tilsynet aflagde den 2. marts 2007 et anmeldt besøg på Odense og Kolding Ungdomspsykiatriske Afdelinger. Tilsynet foretog bl.a. en rundgang på de to afdelinger. Under rundgangen havde tilsynet lejlighed til at tale med personale og patienterne på afsnittene.
§ 71-tilsynet skal på baggrund af besøgene anmode Region Syddanmark om følgende oplysninger, kommentarer m.v.:
1.      Der bedes redegjort for anvendelsen af tvang på afdelingerne fordelt på forskellige typer, herunder tvangsfiksering og beskyttelsesfiksering. Redegørelsen bedes fordelt på afsnit, hverdage, weekends samt om muligt på patienter de seneste 3 år. Redegørelsen bedes kommenteret.
        Â
         I den forbindelse bedes tallene i Sundhedsstyrelsens reviderede statistik for anvendelsen af tvang i psykiatrien 2005 for de 2 afdelinger endvidere kommenteres.
Endvidere bedes der redegjort for afdelingernes procedurer for opfølgning på de enkelte tilfælde af udøvet tvang.
2. Der bedes redegjort for, hvorledes medicinforbruget på afdelingerne har udviklet sig de seneste 3 år. Der bedes i den forbindelse særligt redegjort for konsekvenserne af at udskifte ældre medicin med ny medicin, herunder de økonomiske konsekvenser samt fordele og ulemper for patienterne, bl.a. forhold som overvægt.
3. Der bedes redegjort for belægningsforholdene på hvert af de afsnit, der kan befinde sig tvangsindlagte og tvangstilbageholdte for de seneste 3 år, herunder de behandlingsmæssige konsekvenser af en eventuel overbelægning, om der er færdigbehandlede patienter på afsnittene og i givet fald hvor mange. Redegørelsen bedes kommenteret.
Der bedes endvidere for hvert af afdelingernes afsnit oplyst, hvor stor belægningen var på besøgsdagen.
4. Der bedes redegjort for problemstillinger i forbindelse med udslusningen af færdigbehandlede patienter, herunder hvor mange patienter på de besøgte afsnit, der på besøgsdagen var færdigbehandlede og alene afventede et nyt behandlingstilbud eller botilbud. Det bedes i den anledning oplyst, hvor mange udskrivningsaftaler, der er indgået i 2006, hvor mange koordinationsplaner der er udarbejdet i 2006.
Der bedes i den forbindelse oplyste, hvor mange patienter, der udskrives til egen bolig, herunder familien, og botilbud.
5. Det bedes for de besøgte afdelinger oplyst, hvor mange af de på besøgsdagen indlagte patienter, som havde en beskikket patientrådgiver – eller eventuelt en beskikket bistandsværge.
6. Der bedes redegjort for eventuelle problemstillinger i forbindelse med patienter med spiseforstyrrelser.
7. Det bedes redegjort for alderskriterierne for patienterne på såvel Odense Børne- og Ungdomspsykiatriske afdeling og Kolding Børne- og Ungdomspsykiatriske afdeling. I den forbindelse bedes det oplyst, hvor mange af de på besøgsdagen indlagte patienter, der var over og under 18 år på de to afdelinger.
8. Der bedes endvidere redegjort for flerfamilieterapien på Odense Børne- og Ungdomspsykiatriske Afdeling, herunder erfaring og resultater samt det overfor tilsynet nævnte evalueringsprogram.
9. Der bedes for de besøgte afdelinger redegjort for den gennemsnitlige indlæggelsestid. Redegørelsen bedes kommenteret.
10. I forbindelse med andre besøg er § 71-tilsynet blevet opmærksom pÃ¥, at patienter kan være i tvivl om deres rettigheder.Â
Det bedes på den baggrund oplyst, hvorledes afdelingen sikrer, at alle patienter, der undergives administrativ tvang tillige med deres pårørende, bliver vejledt om de rettigheder, som tvangsanvendelsen udløser.
Det bedes endvidere oplyst, om afdelingen udleverer Sundhedsministeriets folder â€Frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien – om psykiatriske patienters rettigheder ved tvang†til alle patienter, som undergives tvang tillige med deres pÃ¥rørende.
Det bedes herudover oplyst, hvorledes afdelingen sikrer, at alle patienter bliver vejledt om deres rettigheder, herunder med hensyn til information, samtykke og aktindsigt.
Det bedes endelig oplyst, hvorledes der indhentes informeret samtykke forinden frivillig indlæggelse på aflåste skærmede afsnit eller lukkede afsnit og hvorledes det i den forbindelse sikres, at patienten er helt klar over, at der er tale om en frivillig indlæggelse og hvad det medfører.
11. Hvis der er færdigbehandlede patienter på de aflåste skærmede afsnit og lukkede afsnit, hvorledes sikres deres rettigheder, herunder retten til at komme og gå fra afsnittet.
12. Der bedes redegjort for eventuelle rekrutteringsproblemer på afdelingerne.
13. Det bedes oplyst, hvilke efteruddannelsesinitiativer der er taget og planlagt for personalet på afdelingerne.
14. Det bedes oplyst hvilke aktivitetstilbud, der er for patienterne på de besøgte afdelinger.
15. Der bedes redegjort for afdelingernes pårørende politik.
16. Der bedes redegjort for afdelingernes rygepolitik, herunder hvorledes balancen mellem hensynet til den enkelte ryger og ikke-ryger og de fysiske rammers dimensionering sikres.
17. Det bedes oplyst hvilke retningslinier, der er for patienters adgang til at telefonere og bruge anden form for teknologi som internet på de besøgte afdelinger, herunder brugen af egen mobiltelefon med kamera, hvordan håndteres indskrænkninger af den enkelte patients brug af ovennævnte teknologi. Hvorledes sikres patienters adgang til – og mulighed endvidere for en uforstyrret privat telefonsamtale herudover.
18. Der anmodes om redegørelse for eventuelle igangværende forskningsprojekter, hvor der foretages forsøg med medicin på patienter på afdelingen. Det bedes i den forbindelse bl.a. oplyst, hvor mange patienter, der indgår i forskningsprojekterne samt hvorledes det forholder sig, hvis en patient, der deltager i et forsøg, periodevis under forsøget f.eks. er tvangstilbageholdt.
Endelig fremsendes udkast til den faktuelle del af de rapporter, som § 71-tilsynet vil afgive i anledning af sine besøg.
Region Syddanmark anmodes om eventuelle bemærkninger til udkastet, idet det forudsættes, at regionen forinden koordinerer svaret med Odense og Kolding Børne- og Ungdomspsykiatriske Afdelinger.
De udbedte oplysninger, kommentarer m.v. og eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast bedes venligst være § 71-tilsynet i hænde senest fredag den 27. april 2007.
Kopi af dette brev med bilag er tilsendt Odense og Kolding Børne- og Ungdomspsykiatriske Afdelinger.
Birgitte Josefsen,
formand