Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             22. juni 2007

J. nr.           012-000107

  

 

Finansudvalget den 21. juni 2007 stillet mig følgende spørgsmål 1-5 vedrørende aktstk. 174 Tilslutning til oprettelse af interessentskaber i forbindelse med udbygning af Metroen, som jeg hermed skal besvare.

 

 

Spørgsmål nr. 5:

 

"Hvilke procedurer skal følges hvis der skal tilføres henholdsvis Metroselskabet eller Arealudviklingsselskabet ny kapital- og hvor tidligt vil Finansudvalget blive inddraget i denne proces?"

 

Svar:

 

Såfremt der skulle opstå behov for at tilføre Metroselskabet I/S eller Arealudviklingsselskabet I/S supplerende kapital, vil Finansudvalget blive inddraget hurtigst muligt. Med henblik på så vidt muligt at sikre en tidlig inddragelse af Finansudvalget er det eksempelvis indarbejdet i Interessentskabskontrakten for Metroselskabet I/S, at:

 

”Bestyrelsen skal senest 2 år, før der skal foretages en større reinvestering i tog, tunneller eller stationer, forelægge ejerne et budget for de forventede udgifter til reinvesteringerne.”

 

Det er endvidere indarbejdet i Interessentskabskontrakten for Metroselskabet I/S, at:

 

”Interessenterne er derfor enige om at optage forhandlinger på grundlag af den løbende afrapportering fra interessentskabet, såfremt den viser en væsentlig udskydelse af det forventede tilbagebetalingstidspunkt for interessentskabets gæld.

 

Interessenterne skal i forhandlingerne søge at opnå enighed om, hvorvidt en udskydelse af det forventede tilbagebetalingstidspunkt ud fra en samlet betragtning mest hensigtsmæssigt kan imødegås af tiltag, der forbedrer projektøkonomien, kontante indskud fra ejerne og/eller ved accept af et senere tilbagebetalingstidspunkt.

 

Interessenternes forpligtelse til at søge at opnå enighed skal ses på baggrund af deres forpligtelse til at forelægge deres respektive kompetente politiske organer forslag til håndtering, hvis den forventede tilbagebetalingstid forøges med mere end 2 år i forhold til det hidtil godkendte, idet det forventede tilbagebetalingstidspunkt initialt sættes til 2057.

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen