V 39 Om arbejdsmiljø.

Samling: 2005-06
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
10-02-2006
Forslag til vedtagelse:
Idet Folketinget ser positivt på regeringens konkrete mål for forbedring af fremtidens arbejdsmiljø, opfordres regeringen til at give virksomhederne og de ansatte de nødvendige redskaber til at opnå målene: - Det forebyggende arbejdsmiljøarbejde samt adgangen for alle virksomheder til arbejdsmiljørådgivning skal genopbygges gennem obligatorisk tilslutning til en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. - Sikkerhedsarbejdet styrkes ved, at virksomheder med 5-9 ansatte skal etablere en sikkerhedsorganisation, enten alene eller sammen med andre mindre virksomheder. - Såvel i rådgivningsarbejdet som i Arbejdstilsynet skal der sættes målrettet ind mod risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø. - Arbejdstilsynet skal tilføres ressourcer, så screeningen styrkes og det ordinære tilsyn kan gennemføres fyldestgørende. - Offentlige arbejdspladser forpligtes til at gå foran i arbejdet for at undgå fysisk og psykisk nedslidning, hertil afsættes midler frem til 2010. - Ved udbud af offentlige opgaver skal der stilles krav til arbejdsmiljøet i de virksomheder, der fremstiller og levere de pågældende ydelser.
Fremsat under: