UM del - 2005-06 - Bilag 75: Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den 23. og 24. marts 2006

DEN RELANCEREDE LISSABON-STRATEGI FOR VÆKST OG BESKÆFTIGELSE4.På baggrund af erfaringerne med fem års gennemførelse af Lissabon-strategien besluttede DetEuropæiske Råd i marts 2005, at der skulle ske en fundamental relancering. Det besluttede atsætte fokus på prioriteterne vækst og beskæftigelse i overensstemmelse med strategien forbæredygtig udvikling ved i højere grad at mobilisere alle egnede nationale midler ogfællesskabsmidler. Det besluttede også at gennemføre en ny styringscyklus på grundlag afpartnerskab og ejerskab.5.I Hampton Court gav stats- og regeringscheferne en ny politisk impuls til den relanceredestrategi, især ved at understrege, hvordan vores økonomier og samfund kan moderniseres i englobaliseret verden på grundlag af europæiske værdier.

Formandskabets konklusioner - den 23.-24. marts 20066.Endelig var den aftale, der blev opnået på Det Europæiske Råds møde i december 2005 om definansielle overslag 2007-2013, et vigtigt skridt fremad i bestræbelserne på at give EU midlertil at gennemføre sine politikker, bl.a. dem, der bidrager til en effektiv gennemførelse af denfornyede Lissabon-strategi. På den baggrund understreger Det Europæiske Råd, at det ervigtigt, at den nye interinstitutionelle aftale indgås snarest muligt med henblik på atgennemføre Det Europæiske Råds aftale fra december 2005, og at de nødvendige retsaktervedtages hurtigt.7.Baggrundssituationen i Europa er kendetegnet ved en skærpet konkurrence udefra, enaldrende befolkning, højere energipriser og nødvendigheden af at garantereenergisikkerheden. Siden slutningen af 2005 har der været et gradvist økonomisk opsving, ogvæksten skønnes at ville nærme sig sit potentiale i 2006. EU forventes at skabe seks millionernye job i treårsperioden 2005-2007 og således medvirke til at nedbringe arbejdsløsheden fradens højdepunkt på 9% i slutningen af 2004 med ca. ét procentpoint i 2007. En yderligerenedbringelse af arbejdsløsheden, en større produktivitet og en forøgelse af den potentiellevækst er dog stadig EU's største udfordringer.8.En forberedelse af samfundet på en aldrende befolkning og ambitionen om at høste det fuldeudbytte af globaliseringen bliver de to vigtigste drivkræfter i strukturreformerne. Yderligerestrukturreformer er nødvendige for at øge Europas konkurrenceevne og opretholde vækstenog dermed bidrage til at øge levestandarderne og skabe nye job. Samtidig er hensigtsmæssigemakroøkonomiske politikker nøglen til at kunne høste det fulde udbytte af strukturreformernei form af vækst og beskæftigelse. Øget tillid hos erhvervsliv og forbrugere vil bidrage tilvarigt at bringe væksten op på dens potentielle niveau. En beslutsom finanspolitiskkonsolidering vil yderligere forbedre betingelserne for flere job og vækst.9.Det økonomiske opsving giver gode muligheder for aktivt at gennemføre strukturreformer ioverensstemmelse med de nationale reformprogrammer og for øget finanspolitiskkonsolidering i overensstemmelse med den fornyede stabilitets- og vækstpagt. I denforbindelse er konkrete mål og tidsplaner et nyttigt redskab til at sætte mere fart igennemførelsen af de planlagte reformer og opnå bedre resultater inden for vækst ogbeskæftigelse.

Formandskabets konklusioner - den 23.-24. marts 200610.Det Europæiske Råd hilser Kommissionens meddelelse "Fuld fart fremad" velkommen tilligemed Rådets arbejde og alle medlemsstaternes hurtige udarbejdelse af deres nationalereformprogrammer på grundlag af de integrerede retningslinjer. De nationalereformprogrammer er tilpasset medlemsstaternes egne behov og specifikke situationer. Dethilser også fremskridtene med Fællesskabets Lissabon-program velkommen.11.Det Europæiske Råd noterer sig den brede enighed i de nationale reformprogrammer omhovedudfordringerne. Det noterer sig også, at programmerne indeholder et væld af lovendepolitikker, som medlemsstaterne skal orientere hinanden om og lære af. Det Europæiske Rådnoterer sig dog samtidig, at Kommissionen mener, at nogle af programmerne kunne indeholdemere specifikke mål og tidsplaner, og at de også kunne være mere detaljerede med hensyn tilkonkurrence og fjernelse af hindringer for markedsadgang. Der bør medtages flereoplysninger om budgetaspekterne af de planlagte reformer.12.Medlemsstaterne har gjort en reel indsats for at inddrage de nationale parlamenter ogrepræsentanter for regionale og lokale myndigheder samt arbejdsmarkedets parter og andreinteressenter fra civilsamfundet i udformningen af de nationale programmer. Det EuropæiskeRåd hilser også de initiativer velkommen, som Europa-Parlamentet, Regionsudvalget og DetEuropæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har taget med henblik på at øge ejerskabet påfællesskabsplan. Det tilskynder Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ogRegionsudvalget til at fortsætte deres arbejde og anmoder dem om at aflægge sammenfattenderapporter til støtte for partnerskabet for vækst og beskæftigelse i begyndelsen af 2008.13.De europæiske borgere må inddrages mere aktivt i processen, for at de bedre skal kunneforstå, hvordan hurtigt og korrekt gennemførte reformer vil bidrage til en større og mereligeligt fordelt velstand. Et effektivt fornyet partnerskab for vækst og beskæftigelse vil kræveet aktivt bidrag og ansvar fra arbejdsmarkedets parter. I den forbindelse vil det fælles flerårigearbejdsprogram, som de vedtog for nylig, blive et værdifuldt instrument. Det Europæiske Rådhilser det velkommen, at det finske formandskab vil holde et socialt trepartstopmøde.

Formandskabets konklusioner - den 23.-24. marts 200614.Det Europæiske Råd anerkender den særlige betydning af styrkede strukturreformer imedlemsstaterne i euroområdet og understreger nødvendigheden af en effektivpolitikkoordinering inden for dette område, bl.a. som en forudsætning for mere effektivt atkunne tackle en asymetrisk økonomisk udvikling i den monetære union.15.Nu, hvor de nationale reformprogrammer er på plads, er det vigtigt at opretholde momentumved at sikre en effektiv, hurtig og omfattende gennemførelse og om nødvendigt en styrkelse afde foranstaltninger, der er fastsat i de nationale reformprogrammer, i overensstemmelse medde rammer, procedurer og rapporteringsforpligtelser, som Det Europæiske Råd fastlagde imarts 2005, og de retningslinjer, der blev vedtaget i juni 2005. Det Europæiske Råd−anmoder derfor medlemsstaterne om at aflægge rapport i efteråret 2006 om deforanstaltninger, der er truffet for at gennemføre deres nationale reformprogrammer ihenhold til deres prioriteter, under behørig hensyntagen til Kommissionens og Rådetsevaluering i forbindelse med den multilaterale overvågning og de aftalte prioriteredetiltag, der er nævnt nedenfor, og tage hensyn til de nationale reformprogrammer, når deudarbejder forslag til deres nationale strategiske referencerammer for samhørighed−opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at tilrettelæggeerfaringsudvekslingen på en praktisk måde og Kommissionen til i sin rapport medhenblik på Det Europæiske Råds forårsmøde i 2007 om fremskridtene hen imodgennemførelsen af de nationale reformprogrammer at lægge særlig vægt på deprioriterede tiltag og foreslå eventuelle yderligere foranstaltninger, der måtte værepåkrævede.16.Det Europæiske Råd bekræfter, at de integrerede retningslinjer 2005-2008 for vækst ogbeskæftigelse fortsat gælder. Inden for denne ramme er det enigt om−specifikke områder for prioriterede tiltagvedrørende investeringer i viden oginnovation, erhvervspotentiale, især for SMV'er, og beskæftigelse for prioriteredekategorier (se del I) samt fastlæggelse af enenergipolitik for Europa(se del II)−foranstaltninger, der skal træffes på alle områder for atopretholde momentumunderalle søjler i partnerskabet for vækst og beskæftigelse (se del III).

Øgede investeringer i viden og innovationI betragtning af betydningen af FoU for den fremtidige vækst og for løsningerne på mange afde problemer, som vort samfund står over for i dag, gentager Det Europæiske Råd tilsagnenefra Barcelona, hilser de fremskridt velkommen, der er gjort med fastsættelse af specifikkenationale mål, og opfordrer alle medlemsstaterne til at fremme politikker og tiltag, der tagersigte på at nå det fastsatte samlede 3%-mål inden udgangen af 2010 under hensyntagen tilmedlemsstaternes forskellige udgangspunkter (se bilag I). For at skaffe flere og bedre midlertil forskning og innovation bør medlemsstaterne fokusere deres offentlige udgifter mere påforskning og innovation og fremme FoU i den private sektor, navnlig ved at forbedre deresudvalg af støtteinstrumenter.

Det Europæiske Råd opfordrer til en hurtig vedtagelse afsyvende rammeprogramforforskning og udvikling samt af det nye program for konkurrenceevne og innovation. Detopfordrer til en hurtig oprettelse af Det Europæiske Forskningsråd på grundlag af kriterier, dertager sigte på yderligere at højne kvaliteten i Europas bedste forskningsgrupper. Tiltagene ihenhold til forskningsrammeprogrammet bør koordineres bedre med andre europæiske ognationale tiltag for at fremme offentlig-private partnerskaber, bl.a. mellemstatslige initiativersom Eureka.

Formandskabets konklusioner - den 23.-24. marts 200621.Etdynamisk miljøbør fremmes ved at skabe attraktive klynger. Medlemsstaterne opfordrestil at skabe ét fælles åbent og konkurrencepræget europæisk arbejdsmarked for forskere, bl.a.ved at overvinde de sidste hindringer for geografisk og tværsektoriel mobilitet og ved atforbedre beskæftigelsesmulighederne og arbejdsforholdene for forskere samt ved at tiltrækkeunge forskertalenter til forskerjob. Samarbejdet og teknologioverførslen mellem offentligforskning og erhvervsliv bør styrkes, både inden for og på tværs af landegrænserne, og der børligeledes skabes vilkår for placering af forskere i erhvervslivet.22.Der kan opnås en bred tilgang til innovationspolitik ved at støtte markederne for innovativevarer og tjenesteydelser og topkvalitet i forskningen inden for ny teknologi, herunderinformations- og kommunikationsteknologi (ikt) samt miljøinnovation. Dette ville bl.a.indebære, at man identificerer den bedste praksis i innovationspolitikkerne, der vil have detstørste potentiale for at skabe en reel værditilvækst og øge produktiviteten. Forbindelsernemellem FoU, innovationssystemer og erhvervsmiljø bør desuden styrkes for at forbedreeffektiviteten i innovationsprocessen og afkorte den tid, det tager for innovationer at modnesog blive omsat til kommercielle produkter og tjenesteydelser. Det Europæiske Råd efterlyserpå den baggrund en bredt funderet innovationsstrategi for Europa, der omsætter investeringeri viden til produkter og tjenesteydelser. I den forbindelse noterer Det Europæiske Råd sigbetydningen af Aho-rapporten om skabelse af et innovativt Europa og opfordrerKommissionen til at vurdere anbefalingerne deri og det kommende formandskab til at aflæggesituationsrapport inden udgangen af 2006.23.Uddannelse og erhvervsuddannelseer kritiske faktorer i udviklingen af EU's langsigtedepotentiale for såvel konkurrenceevne som social sammenhængskraft. En indsats fortopkvalitet og innovation på alle niveauer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, isærgennem bedre forbindelser mellem højere uddannelse, forskning og virksomheder, erafgørende. Der må også sættes mere fart i reformerne for at sikre uddannelsessystemer af højkvalitet, der er både effektive og retfærdige. Nationale strategier for livslang læring - istigende grad bistået på fællesskabsniveau af uddannelsesprogrammer som f.eks. Erasmus ogLeonardo - skal give alle borgere de kompetencer og kvalifikationer, de har brug for. For atstøtte større mobilitet og et effektivt arbejdsmarked må der også gøres fremskridt med eneuropæisk referenceramme for kvalifikationer.

Formandskabets konklusioner - den 23.-24. marts 200624.Investeringer i uddannelse og erhvervsuddannelsegiver et stort udbytte, der klart opvejeromkostningerne og rækker langt videre end 2010. De skal målrettes mod områder, hvor detøkonomiske udbytte og de sociale resultater er store. Uddannelse og erhvervsuddannelse skalindtage en central plads på Lissabon-reformdagsordenen, og i den forbindelse bliverprogrammet for livslang læring 2007-2013 af afgørende betydning. Det Europæiske Rådopfordrer medlemsstaterne til i overensstemmelse med deres nationale praksis at letteuniversiteternes adgang til supplerende midler, herunder private midler, og fjerne hindringerfor offentlig-private partnerskaber med virksomheder. Det understreger endvidere denafgørende rolle, som universiteterne og deres forskningspersonale spiller i udbredelsen ogoverførslen af forskningsresultater til erhvervslivet og dermed nødvendigheden af at udviklede berørte personers lederevner og kompetencer. Det Europæiske Råd ser frem tilKommissionens rapport om højere uddannelse, der især skal omhandle trekanten uddannelse-forskning-innovation og forbindelserne mellem universiteterne og erhvervslivet.25.Det Europæiske Råd noterer sig betydningen af Kommissionens meddelelse om DetEuropæiske Teknologiske Institut og vil se nærmere på idéerne for sammen med andre tiltagat forbedre netværksaktivitet og synergier mellem førende forsknings- og innovationssamfundi Europa. Det Europæiske Råd anerkender, at et europæisk teknologisk institut - baseret på etnetværk i topklasse, der er åbent for alle medlemsstater - bliver et vigtigt skridt i retning af atudfylde den nuværende kløft mellem højere uddannelse, forskning og innovation sammenmed andre tiltag, der forbedrer netværksaktiviteter og synergier mellem førende forsknings-og innovationssamfund i Europa. Det Europæiske Forskningsråd bør spille en ledende rolle iden forbindelse. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag omde videre skridt inden midten af juni 2006.

Formandskabets konklusioner - den 23.-24. marts 2006b)26.Frigørelse af erhvervslivets, navnlig SMV'ernes, potentialeDer er bred enighed om den overordnede betydning af et stærkt og konkurrencedygtigtindustrielt grundlag i Europa og dermed om behovet for et moderne og sammenhængendekoncept for fremstillingsindustrien i EU. Det Europæiske Råd understreger vigtigheden af atopnå den rette balance mellem horisontale og sektormæssige tilgange og gør opmærksom på,at det er nødvendigt at forbedre politikkernes konsistens for i større omfang at kunne udnyttemulige synergier. Det Europæiske Råd opfordrer medlemsstaterne til proaktivt at udviklenationale strategier og gennemføre foranstaltninger, der fremmer konkurrenceevne,innovation og produktivitet, gennem politikker, der tager hensyn til den sociale dimension ogden enkeltes behov i forbindelse med internationaliseringsprocessen og strukturændringerne.27.Det Europæiske Råd erkender, at det er af største betydning at skabe et gunstigereerhvervsmiljø, især for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), der udgør rygraden iEuropas økonomi. På fællesskabsplan er der gjort store fremskridt, især takket væreKommissionens grundige og afbalancerede konsekvensvurderinger af nye forslag og denstyrkede konkurrencedimension heri samt det rullende program for forenkling. For at suppleredette på nationalt plan opfordrer Det Europæiske Råd medlemsstaterne til at omsætte,håndhæve og fuldt ud gennemføre fællesskabslovgivningen, så forbrugere, arbejdstagere ogerhvervsliv kan nyde godt af det indre markeds fordele.28.SMV'erne spiller en afgørende rolle for skabelsen af mere vækst og bedre job i Europa. Dermå udformes omfattende politikker til støtte for alle typer SMV'er og lovgivningsmæssigerammer, der er enkle, gennemsigtige og lette at anvende. "Tænk småt først"-princippet skalanvendes systematisk og gøres til det ledende princip i al relevant lovgivning på såvelfællesskabsplan som nationalt plan. Det Europæiske Råd anmoder derfor Kommissionen omat foreslå specifikke bestemmelser, der skal fremme vækst og udvikling i SMV'er, såsomlængere overgangsperioder, lavere gebyrer, forenklede rapporteringskrav og undtagelser. DetEuropæiske Råd forventer også, at Kommissionen hjælper medlemsstaterne yderligere med attilpasse deres politikker for SMV'er og fremmer dialogen med alle interessenter.

Formandskabets konklusioner - den 23.-24. marts 200629.Kommissionen anmodes om at gå i gang med at måle administrative omkostninger iforbindelse med EU-bestemmelser på specifikke områder og lægge særlig vægt på SMV'er ogidentificere, hvilke omkostninger der følger direkte af EU-lovgivningen, og hvilke der følgeraf medlemsstaternes forskellige omsættelse af EU-bestemmelser til national ret. Dette arbejdeskal koordineres med igangværende nationale initiativer. På grundlag heraf anmodesKommissionen om at undersøge mulighederne for at fastsætte målelige mål i specifikkesektorer for nedbringelsen af de administrative byrder og aflægge rapport til Rådet om defremskridt, der er gjort, inden udgangen af 2006. Det Europæiske Råd hilser Kommissionenstilsagn om yderligere at mindske den statistiske byrde for SMV'er velkommen.30.Medlemsstaterne bør inden udgangen af 2007 indføre en étstedsordning (one-stop-shop) ellerordninger med tilsvarende virkning for hurtig og enkel oprettelse af et selskab.Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til at reducere gennemsnitstiden foroprettelse af en virksomhed, især en SMV, væsentligt, og målet skal være at kunne gøre dettepå en uge hvor som helst i EU inden udgangen af 2007. Oprettelsesgebyrerne bør være så lavesom muligt, og ansættelsen af den første medarbejder bør kun indebære henvendelse ét sted iden offentlige administration.31.Europa har brug for flere iværksættere, der har de rette kompetencer til at konkurrere påmarkederne. Det Europæiske Råd understreger derfor, at der skal skabes et generelt positivtiværksætterklima og egnede rammer, der letter og fremmer iværksætterkulturen, og opfordrerderfor medlemsstaterne til at styrke deres respektive foranstaltninger, bl.a. ved tilbud omiværksætteruddannelse på det passende uddannelsesniveau. Kommunikation og medier samtden kreative industri generelt kan også spille en vigtig rolle i indsatsen for at fremme iværk-sætterkulturen og tilskynde folk til at vælge denne karriere. Desuden bør foranstaltninger, derskal forbedre erhvervsklimaet for SMV'er og få flere, især kvinder og unge, til at bliveiværksættere, også udtrykkeligt nævnes i de nationale reformprogrammer og i rapporterne.

Formandskabets konklusioner - den 23.-24. marts 200632.Et fuldt integreret finansmarked og tilstrækkelig adgang til finansiering er afgørende for småog mellemstore virksomheders vækst. Hvis der ikke gøres noget, vil manglende finansieringfortsat være en hindring for innovation i SMV'er. På fællesskabsplan skal der stilles midler tilrådighed via de finansielle instrumenter under de kommende fællesskabsprogrammer, navnligsyvende forskningsrammeprogram og programmet for konkurrenceevne og innovation.Herudover opfordrer Det Europæiske Råd medlemsstaterne til at udnytte strukturfondenespotentiale fuldt ud ved hjælp af traditionelle og nye finansieringsinstrumenter, bl.a. Jeremie.Desuden fortjener SMV'ernes potentiale med hensyn til intellektuelle ejendomsrettighederstørre opmærksomhed. Endvidere vil SMV'ernes markedsadgang blive forbedret, hvis de fårlettere adgang til markederne for offentlige indkøb og standardisering, og hvis deresinternationalisering støttes.33.Det Europæiske Råd hilser det velkomment, at Kommissionen har fuld forståelse for, at maner nødt til at overveje at ændre gældende statsstøtteregler af relevans for SMV'er og til atforenkle de administrative procedurer, bl.a. ved at indrømme mere omfattendegruppefritagelser, og samtidig fortsat tilstræbe mindre og i højere grad målrettet statsstøtte. Iden forbindelse noterer det sig mulighederne for investerings- og beskæftigelsesstøtte på op til15 mio. EUR for SMV'er uden krav om anmeldelse. Det hilser det også velkomment, atKommissionen agter at undersøge muligheden for at fordoble beløbet for de minimis-loftetunder fuld hensyntagen til de igangværende konsultationer og i overensstemmelse medtraktaten og nuværende retspraksis. Mere generelt mener det, at revisionen af statsstøttenburde fremme et højere investeringsniveau i Europa og gøre Europa attraktivt for fremtidigeinvesteringer under hensyntagen til de eksterne aspekter af konkurrenceevnen.

Formandskabets konklusioner - den 23.-24. marts 200635.For at udnytte de forbedrede økonomiske udsigter i Europa til at få skabt flere og bedre jobskal der nu gøres en større indsats for at gennemføre den europæiske beskæftigelsesstrategi ogde tre prioriterede indsatsområder, nemlig at få flere personer i beskæftigelse og beholde dempå arbejdsmarkedet, at øge arbejdskraftudbuddet og modernisere de socialebeskyttelsessystemer, at forbedre arbejdstagernes og virksomhedernes omstillingsevne og øgeinvesteringerne i menneskelig kapital gennem bedre uddannelse og kompetencer. Bedretilrettelæggelse af arbejdet, kvalitet i arbejdslivet og en løbende ajourføring af arbejdstagerneskvalifikationer er faktorer, der bør analyseres med henblik på at øge arbejdsproduktiviteten.36.På baggrund af det gradvise økonomiske opsving, der er i gang, er der behov for yderligereaktive foranstaltninger for at øge den europæiske beskæftigelse med mindst to millioner jobom året frem til 2010 som endnu et skridt hen imod beskæftigelsesmålene i partnerskabet forvækst og beskæftigelse.37.Det Europæiske Råd opfordrer medlemsstaterne tilat udarbejde en livscyklustilgang til arbejde, der fremmer korte ledighedsperioderarbejdslivet igennem og fører til en stigning i det samlede antal arbejdstimer iøkonomien og til mere effektive investeringer i menneskelig kapitalat foretage et skift i retning af aktive og forebyggende politikker, der tilskynder oghjælper folk til at finde lønnet beskæftigelseat fokusere mere på foranstaltninger for lavtkvalificerede og -lønnede, især dem, derbefinder sig i arbejdsmarkedets udkant.

Det haster med at forbedre situationen for unge på arbejdsmarkedet og nedbringeungdomsarbejdsløsheden betydeligt. Det Europæiske Råd understreger derfor, at der ioverensstemmelse med det fastsatte mål for 2010 bør gøres en øget indsats for at få antallet afunge, der forlader skolen tidligt, ned på 10% og sikre, at mindst 85% af alle 22-årige hargennemført en ungdomsuddannelse. Alle unge, der er gået ud af skolen og er arbejdsløse, børtilbydes et job, en læreplads, mere uddannelse eller et andet tiltag, der giverjobkvalifikationer, inden for seks måneder inden udgangen af 2007 og inden for fire månederinden udgangen af 2010.

Formandskabets konklusioner - den 23.-24. marts 200639.Det Europæiske Råd understreger, at der skal iværksættes strategier for aktiv aldring for atgøre det mere attraktivt for ældre arbejdstagere at blive længere i arbejde. I den forbindelsebør man overveje incitamenter til at forlænge arbejdslivet, gradvis tilbagetrækning,deltidsarbejde, større kvalitet i arbejdet og målrettede incitamenter, der skal sikre, at antalletaf ældre arbejdstagere, der deltager i uddannelse, stiger hurtigere end andelen af den samledearbejdsstyrke.40.Det Europæiske Råd anerkender, at ligestillingspolitikker er afgørende for økonomisk vækst,velstand og konkurrenceevne, og understreger, at tiden er inde til at give et bindende tilsagnpå europæisk plan om at gennemføre politikker til fremme af kvinders beskæftigelse og enbedre balance mellem arbejde og privatliv. Med henblik herpå godkender Det EuropæiskeRåd den europæiske ligestillingspagt (se bilag II) og er enigt om, at der skal sikres størreadgang til børnepasning af kvalitet i overensstemmelse med medlemsstaternes egne nationalemål.41.Det Europæiske Råd understreger, at de nationale reformprogrammer mere systematisk skalindeholde overordnede politiske strategier til forbedring af arbejdstagernes ogvirksomhedernes omstillingsevne. I den forbindelse anmoder Det Europæiske Rådmedlemsstaterne om at lægge særlig vægt på hovedudfordringen "flexicurity" (balancemellem fleksibilitet og sikkerhed): Europa skal udnytte den positive sammenhæng mellemkonkurrenceevne, beskæftigelse og social sikkerhed. Derfor anmodes medlemsstaterne om ioverensstemmelse med deres individuelle arbejdsmarkedsforhold at gennemføre reformer afarbejdsmarkeds- og socialpolitikkerne med en integreret flexicurity-tilgang, der er tilpasset despecifikke institutionelle miljøer og tager hensyn til segmenteringen af arbejdsmarkedet.Kommissionen vil i den forbindelse sammen med medlemsstaterne og arbejdsmarkedetsparter undersøge mulighederne for at udarbejde et sæt fælles principper for flexicurity. Disseprincipper kunne tjene som rettesnor for mere åbne og tilpasningsdygtige arbejdsmarkeder ogmere produktive arbejdspladser.42.Det noterer sig i den forbindelse også Kommissionens forslag om at oprette en europæiskglobaliseringstilpasningsfond, der er tilgængelig for alle medlemsstater og skal tilbydeyderligere støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget som følge af størrestrukturændringer i verdenshandelsmønstrene, og hjælpe dem med deres omskoling ogjobsøgning, og anmoder Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om at træffe passendeforanstaltninger, således at fonden kan blive operationel snarest muligt, helst pr. 1. januar2007.

Formandskabets konklusioner - den 23.-24. marts 2006DEL IIEN ENERGIPOLITIK FOR EUROPA43.Det Europæiske Råd noterer sig, at Europa står over for en række udfordringer påenergiområdet: den nuværende vanskelige situation på olie- og gasmarkedet, den stigendeimportafhængighed og den hidtil begrænsede diversificering, høje og svingende energipriser,en voksende global energiefterspørgsel, sikkerhedsrisici for såvel producent- og transitlandesom transportruter, de stadig mere truende klimaændringer, langsomme fremskridt medenergieffektivitet og anvendelse af vedvarende energi, behovet for større åbenhed påenergimarkederne og yderligere integrering og sammenkobling af de nationaleenergimarkeder, nu hvor liberaliseringen af energimarkedet næsten er fuldført (juli 2007),samt den begrænsede samordning mellem energiaktørerne, samtidig med at der kræves storeinvesteringer i energiinfrastrukturer. Det vil have en direkte indvirkning på EU's miljø,beskæftigelse og vækstpotentiale, hvis disse udfordringer ikke tages op.44.På baggrund af disse udfordringer og på grundlag af Kommissionens velformulerede grønbog"En europæisk strategi for en sikker, konkurrencedygtig og bæredygtig energi" samt bidragetfra Rådet opfordrer Det Europæiske Råd til, at der arbejdes på en energipolitik for Europa, dertager sigte på en effektiv fællesskabspolitik, sammenhæng mellem medlemsstaterne ogoverensstemmelse mellem foranstaltningerne på de forskellige politikområder samt enafbalanceret opfyldelse af de tre mål om forsyningssikkerhed, konkurrenceevne ogmiljømæssig bæredygtighed.45.Det Europæiske Råd understreger, at energipolitikken for at opnå denne overensstemmelse ibåde de interne og de eksterne EU-politikker skal opfylde krav fra mange politikområder.Som led i en vækststrategi og gennem åbne og konkurrenceprægede markeder fremmer deninvestering, teknologisk udvikling og inden- og udenrigshandel. Den er stærkt knyttet tilmiljøpolitikken og nært forbundet med beskæftigelse, regionalpolitik og især transportpolitik.Desuden får udenrigs- og udviklingspolitiske aspekter stadig større betydning i arbejdet for atfremme de energipolitiske målsætninger sammen med andre lande. Derfor efterlyser DetEuropæiske Råd en bedre samordning mellem de relevante rådssammensætninger ogopfordrer Europa-Kommissionen til at tage hensyn til principperne om bedre regulering, nården forbereder nye tiltag.

Formandskabets konklusioner - den 23.-24. marts 200646.Denne energipolitik for Europa skal udvikles med tilstrækkelig viden om og forståelse formedlemsstaternes behov og politikker under hensyntagen til energisektorens strategiske rolle.Den skal derfor baseres på fælles perspektiver for udbud og efterspørgsel på lang sigt og enobjektiv, gennemsigtig vurdering af fordele og ulemper ved alle energikilder og skal på enafbalanceret måde bidrage til de tre hovedmålsætninger, nemliga)Forøgelse af forsyningssikkerheden gennemudvikling af en fælles ekstern politisk tilgang til støtte for de energipolitiskemålsætninger og fremme af energidialoger mellem EU og dets medlemsstater påden ene side og deres vigtigste partnere på den anden side, uanset om disse erproducent-, transit- eller forbrugerlande, i synergi med relevante internationaleorganisationerintensiveret diversificering med hensyn til såvel eksterne som interne kilder,leverandører og transportruter, understøttet af investeringer i den nødvendigeinfrastruktur, herunder LNG-facilitetersikring af fælles operationelle tilgange til krisesituationer i en ånd af solidaritet ogunder hensyntagen til subsidiaritetsprincippetb)Sikring af de europæiske økonomiers konkurrenceevne og af en økonomiskoverkommelig energiforsyning til gavn for både erhvervsliv og forbrugere i en stabilretlig ramme gennemsamarbejde med medlemsstaterne om en afslutning af åbningen af det indremarked for elektricitet og gas for alle forbrugere inden midten af 2007 og samtidigacceptere de særlige forhold i nogle små og isolerede medlemsstateren fuldstændig, effektiv og gennemsigtig gennemførelse af lovgivningen om detindre marked, der også bør spille en vigtig rolle for forsyningssikkerhedenfremme af en tilgang til nabolande, der svarer til tilgangen i det indreenergimarked, og forbedring af samordningen mellem energimyndighederne og afden rolle, de spiller

Fremme af miljømæssig bæredygtighed gennemstyrkelse af EU's lederskab ved at vedtage en ambitiøs og realistisk handlingsplanfor energieffektivitet under hensyn til EU's energibesparelsespotentiale på 20%inden 2020 som anslået af Kommissionen og under hensyntagen til deforanstaltninger, som medlemsstaterne allerede har gennemførtstyrkelse af EU's lederskab gennem videreudvikling af vedvarende energi i heleEU (køreplan) på grundlag af en analyse fra Kommissionen af, hvordan denuværende mål (2010) kan nås, og hvordan den nuværende indsats på enomkostningseffektiv måde kan opretholdes på lang sigt, f. eks. ved at overveje atøge den vedvarende energis andel inden 2015 med et mål på 15%, og ved atoverveje et mål på 8% for biobrændsels andel samt udvikling af en strategi påmellemlang og lang sigt med henblik på at reducere EU's afhængighed afenergiimport på en måde, der opfylder målene i strategien for vækst ogbeskæftigelsegennemførelse af handlingsplanen for biomasse

Formandskabets konklusioner - den 23.-24. marts 2006afslutning af revisionen af EU's emissionshandelsordning som et instrument til atnå klimaændringsmålene på en omkostningseffektiv måde, der giver investorernesikkerhed på mellemlang og lang sigt, og vurdering af forskellige sektorerspotentiale i forbindelse med disse mål som led i udviklingen af en EU-strategi påmellemlang og lang sigt til bekæmpelse af klimaændringerpassende støtte fra medlemsstaternes og Fællesskabets FUD-instrumenter tilenergieffektivitet, bæredygtig energi og lavemissionsteknologi.47.Energipolitikken for Europa skal ske ved opfyldelsen af disse hovedmålsætninger:gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling på markederneoverensstemmelse med konkurrencereglerneoverensstemmelse med forpligtelserne til offentlig tjenestefuld respekt for medlemsstaternes suverænitet over primære energikilder og valg afenergimix.48.Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen og den højtstående repræsentant til at arbejdetæt sammen om det vigtige spørgsmål om eksterne energiforbindelser og give input til en EU-strategi, der kan drøftes på Det Europæiske Råds næste møde.49.Det Europæiske Råd hilser det velkomment, at Kommissionen fra 2007 agter regelmæssigt atforelægge en strategisk energiredegørelse, der navnlig omhandler de målsætninger og tiltag,der er nødvendige for en ekstern energipolitik på mellemlang og lang sigt. Medlemsstaternekan ved denne lejlighed aflægge rapport om foranstaltninger af europæisk interesse. Deforberedende drøftelser bør finde sted i slutningen af 2006.50.Bilag III indeholder en række mulige tiltag, der vil kunne bidrage til ovennævntemålsætninger. Afgørelserne om nye tiltag bør træffes i synergi med det arbejde, der udføres afde eksisterende internationale institutioner, fora, mekanismer eller processer. På baggrundheraf opfordrer Det Europæiske Råd Kommissionen og Rådet til at forberede en række tiltagmed en klar tidsplan, således at der kan vedtages en prioriteret handlingsplan på DetEuropæiske Råds forårsmøde i 2007.

Formandskabets konklusioner - den 23.-24. marts 200651.På baggrund af de presserende udfordringer, der skal tages op, opfordrer Det Europæiske RådKommissionen til at begynde med følgende foranstaltninger:–––forelæggelse af en handlingsplan for energieffektivitet senest i midten af 2006gennemførelse af handlingsplanen for biomasseopstilling af en plan for prioriterede sammenkoblinger og lettere gennemførelse afprioriterede infrastrukturprojekter, der bidrager til diversificering af forsyningerne ogintegration af de regionale markeder i EU's indre marked, idet de berørte virksomhederskal spille en primær rolle–––––effektivisering af dialogen mellem EU og Rusland, herunder med hensyn til ratifikationaf energichartret og indgåelse af transitprotokollen under Ruslands G8-formandskabudvikling af en strategi for udbredelse til nabolande af tilgangen i det indreenergimarkedsikring af en passende prioritering af energi i syvende rammeprogramiværksættelse af analysen af udbuds- og efterspørgselsperspektiverne på lang sigtskabelse af større åbenhed på energimarkedet, navnlig med hensyn til oplysninger omgasoplagringskapaciteter og olielagre.

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanserI øjeblikket har 12 EU-medlemsstater uforholdsmæssigt store underskud, og gælden er påover 60% af BNP i flere medlemsstater. På den baggrund opfordrer Det Europæiske Rådmedlemsstaterne til at benytte det igangværende økonomiske opsving til at foretage enfinanspolitisk konsolidering i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten. I forbindelsemed det igangværende opsving bør medlemsstaterne gøre hurtige fremskridt hen imod deresmellemfristede mål, og de medlemsstater, der har uforholdsmæssigt store underskud, børgennemføre en mere ambitiøs finanspolitisk konsolidering for at bringe disse underskud tilophør hurtigst muligt.

Der er behov for yderligere gennemgribende reformer i mange medlemsstater for at gørederes velfærdssystemer mere holdbare og imødegå de økonomiske og budgetmæssige følgeraf befolkningens aldring. I den forbindelse hilser Det Europæiske Råd rapporten omkonsekvenserne af befolkningens aldring for de offentlige udgifter velkommen og bekræfterpå ny den trestrengede strategi, hvorefter den offentlige gæld skal mindskes,beskæftigelsesfrekvensen og produktiviteten øges og pensions- og sundhedssystemernereformeres. Foranstaltninger, der modvirker tidlig tilbagetrækning fra arbejdsstyrken ellerreducerer pensionsudgifterne, bør fremmes. Desuden opfordrer Det Europæiske RådKommissionen til inden udgangen af 2006 at foretage en generel vurdering af de offentligefinansers holdbarhed i medlemsstaterne inden for den ramme, der er aftalt i fællesskab, somRådet efterfølgende skal drøfte.

Formandskabets konklusioner - den 23.-24. marts 200655.Monetær integration skaber større afsmittende virkninger blandt medlemmerne. Medlemskabaf euroområdet begunstiger i særlig grad en effektiv politiksamordning med henblik på atsikre budgetdisciplin og fleksibilitet til imødegåelse af asymmetriske chok og på at videreføreden strukturtilpasning, der er nødvendig som reaktion på forskellige tendenser med hensyn tilkonkurrenceevne. I den henseende er yderligere finanspolitisk konsolidering og forstærkedestrukturreformer på markederne for varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og fast ejendom afsærlig vigtighed i euroområdets medlemsstater og kræver en effektiv politiksamordning indenfor dette område.

Virkeliggørelse af det indre marked og fremme af investeringerUdvidelsen og uddybningen af det indre marked er et centralt element i indsatsen for at nå denfornyede strategis mål. Det Europæiske Råd opfordrer derfor til følgende:−der skal opnås endelig enighed om Reach-pakken inden udgangen af 2006 og - hvis derkan opnås enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet ved førstebehandlingen - omden nært tilknyttede forordning om klassificering og mærkning af farlige stoffer ogblandingerder skal færdiggøres en effektiv retlig ramme i EU og på internationalt plan tilbeskyttelse af intellektuelle ejendomsrettighederder skal gøres yderligere fremskridt med at forenkle og modernisere moms- ogtoldsystemetet fuldt integreret og velfungerende finansmarked og bedre adgang til finansiering skalfremmes, især ved gennemførelse af foranstaltningerne i handlingsplanen for finansielletjenesteydelser og Kommissionens arbejdsprogram, som er skitseret i hvidbogen ompolitikken for finansielle tjenesteydelser (2005-2010), fremskridt med clearing ogafvikling af værdipapirtransaktioner, oprettelse af et fælles betalingsområde i EU,styrkelse af rammen for grænseoverskridende finanssektortilsyn og krisestyring samtgensidig anerkendelse af revisionsstandarder med USA.

Formandskabets konklusioner - den 23.-24. marts 200657.Det Europæiske Råd erindrer om sine konklusioner fra marts 2005 samt konklusionerne fraRådet (konkurrenceevne) den 13. marts 2006 og fremhæver, at det indre marked fortjenesteydelser skal gøres fuldt funktionsdygtigt, samtidig med at den europæiske socialemodel bevares, ved at sikre bred enighed om servicedirektivet. Det Europæiske Råd hilserEuropa-Parlamentets afstemning velkommen og ser frem til Kommissionens ændrede forslag.Det Europæiske Råd noterer sig, at Kommissionen agter i vid udstrækning at basere detændrede forslag på resultatet af Europa-Parlamentets førstebehandling, og udtrykker håb om,at institutionerne hurtigt vil kunne afslutte lovgivningsprocessen.58.Det Europæiske Råd hilser det velkomment, at Kommissionen har fremlagt en meddelelseom, hvordan overgangsordningerne for fri bevægelighed har fungeret, og noterer sigevalueringen deri. På den baggrund og i lyset af erfaringerne underretter medlemsstaternederfor Kommissionen om deres hensigter i overensstemmelse med de relevante bestemmelseri tiltrædelsestraktaten fra 2003.59.Det Europæiske Råd opfordrer medlemsstaterne til at omsætte, håndhæve og fuldt udgennemføre EF-lovgivningen, således at forbrugere, arbejdstagere og erhvervsliv kan nydegodt af fordelene ved konkurrenceprægede markeder uden grænser.60.Det Europæiske Råd minder om Haag-programmet fra november 2004, hvorefter lovligmigration vil kunne spille en vigtig rolle i en styrkelse af den videnbaserede økonomi iEuropa, fremme af den økonomiske udvikling og dermed i gennemførelsen af partnerskabetfor vækst og beskæftigelse. Det noterer sig Kommissionens politikplan for lovlig migration,der blev fremlagt i december 2005.

Formandskabets konklusioner - den 23.-24. marts 200661.Under behørig hensyntagen til subsidiaritets- og proportionalitetsprincippet og betydningen afat overholde gældende fællesskabsret understreger Det Europæiske Råd den betydning, dettillægger bedre regulering på nationalt og europæisk plan som et centralt element i indsatsenfor at nå målene i partnerskabet for vækst og beskæftigelse, og opfordrer kraftigt alleinstitutionerne og medlemsstaterne til at opfylde deres respektive tilsagn, bl.a. om atgennemføre en streng og afbalanceret konsekvensvurdering med måling afadministrationsudgifter, fremlægge det rullende program for forenkling i de prioriteredesektorer, dvs. affaldssektoren, byggeriet og bilindustrien. Unødvendige bureaukratiske byrderstår i vejen for dynamik på iværksætterområdet og er en kraftig hindring for en mereinnovativ og videnintensiv økonomi. Disse byrder skader især små og mellemstorevirksomheder, der tegner sig for to tredjedele af alle job i Europa.62.Det Europæiske Råd hilser det velkomment, at Kommissionen agter at fremlægge en analyseaf de hidtidige fremskridt og af, hvor der skal arbejdes videre for fortsat at gøre fremskridt påalle områder af bedre regulering, nemlig forenkling, konsekvensvurdering, ophævelser ogtilbagetrækninger, kodificering, sektoranalyse, reduktion af administrative byrder, inddragelseaf erhvervslivet samt små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Det Europæiske Rådminder om, at bedre regulering også er noget, som medlemsstaterne skal gennemføre i deresnationale lovgivningsarbejde og i omsættelsen af fællesskabsretten til national ret, ogbekræfter på ny sit tilsagn om at gøre fremskridt på alle disse områder.63.Det Europæiske Råd anerkender betydningen af en proaktiv konkurrencepolitik, enregulatorisk ramme, der letter markedsadgang, og en reform af statsstøtte som et centraltpolitisk instrument, der skal indføre incitamenter for innovation og allokere produktiveressourcer effektivt. Det anerkender den vigtige rolle, som konkurrencen spiller i sikringen afeffektive resultater i Europas netværksindustrier. Det opfordrer medlemsstaterne til at træffeforanstaltninger på disse områder.

Formandskabets konklusioner - den 23.-24. marts 200664.Det Europæiske Råd anerkender den afgørende betydning for partnerskabet for vækst ogbeskæftigelse af en mere produktiv udnyttelse af informations- ogkommunikationsteknologien i erhvervslivet og i administrative organisationer overalt i DenEuropæiske Union. Fokuserede, effektive og integrerede politikker for informations- ogkommunikationsteknologi (ikt) på både europæisk og nationalt plan er vigtige for at kunne nåstrategiens mål om økonomisk vækst og produktivitet. I den forbindelse noterer det sigbetydningen for konkurrenceevnen af en nedsættelse af roamingtaksterne. Det EuropæiskeRåd opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at gennemføre den nyei2010-strategi. I betragtning af betydningen af ikt opfordrer Det Europæiske Råd detkommende formandskab til at vende tilbage til dette spørgsmål inden udgangen af 2006.65.Til støtte for virkeliggørelsen og uddybningen af det indre marked skal der gøres enyderligere indsats for at komme videre med at udvide, forbedre og sammenkoble og sikreinteroperabilitet i den europæiske infrastruktur. Det Europæiske Råd understregerbetydningen af at gennemføre TEN-projekterne inden for transport og energi og af, atmedlemsstaterne og fællesskabsinstitutionerne indfører de rette incitamenter tilinfrastrukturinvesteringer.66.Det Europæiske Råd hilser EIB-Gruppens bidrag til fremme af vækst og beskæftigelsevelkomment, der på baggrund af den europæiske indsats for vækst med nye finansielleinstrumenter, der kombinerer flerårige EU- og EIB-midler, vil flytte Bankens operationer tilhøjere værditilvækst og risiko og dermed mobilisere privat kapital for at opnå en betydeligforøgelse af den finansiering, der er til rådighed for vækstfremmende investeringer i FoU,SMV'er, infrastruktur og energisikkerhed i Europa.67.Det Europæiske Råd opfordrer de relevante aktører til snarest at foretage den nødvendigeopfølgning under hensyntagen til den endelige aftale om de finansielle overslag og underoverholdelse af den aftalte ramme for EIB's kapital (dvs. ingen kapitalforøgelse før 2010 ogselvfinansiering via reserver) og nødvendigheden af at udføre opgaverne i henhold tiltraktaten. Det understreger også, at der skal være et tæt samarbejde mellem EIB ogKommissionen og mellem EIB og EBRD for fuldt ud at udnytte deres katalysatorfunktionmed hensyn til økonomisk vækst og beskæftigelse.

Større social sammenhængskraftDen nye strategi for vækst og beskæftigelse danner en ramme, hvor de økonomiske politikkerog beskæftigelses-, arbejdsmarkeds- og socialpolitikkerne gensidigt styrker hinanden ogsikrer, at der gøres parallelle fremskridt med jobskabelse, konkurrenceevne og socialsammenhængskraft i overensstemmelse med de europæiske værdier. For at den europæiskesociale model kan være bæredygtig, må Europa øge sin indsats for at skabe mere økonomiskvækst og større beskæftigelse og produktivitet og samtidig øge den sociale inklusion ogsociale beskyttelse i overensstemmelse med målene i den sociale dagsorden.

På forårsmødet i marts 2005 erklærede Det Europæiske Råd i forbindelse med midtvejsrevi-sionen af strategien, at vækst og beskæftigelse skal tjene den sociale samhørighed. I denforbindelse hilser Det Europæiske Råd den fælles rapport om social beskyttelse og socialintegration og de nye mål og arbejdsmetoder på dette område velkommen og bedermedlemsstaterne om at fremlægge nationale strategier for social beskyttelse og socialinklusion for 2006-2008 senest i september 2006. Kommissionen og Rådet vil med den fællesrapport underrette Det Europæiske Råd på forårsmødet om fremskridtene inden for socialbeskyttelse og social inklusion. Det Europæiske Råd understreger også det potentielle bidrag,som erhvervslivet kan yde gennem virksomhedernes sociale ansvar, og hilser Kommissionensseneste meddelelse om dette spørgsmål velkommen.

Formandskabets konklusioner - den 23.-24. marts 200672.Det Europæiske Råd bekræfter på ny målet i partnerskabet for vækst og beskæftigelse om, atder skal tages skridt til en beslutsom indsats for reduktion af fattigdom og social udstødelsesenest i 2010. EU og medlemsstaterne bør føre en politik for social inklusion med enflerdimensional tilgang, hvor der fokuseres på bestemte målgrupper som f.eks. børn, der leveri fattigdom. Det Europæiske Råd anmoder medlemsstaterne om at træffe de nødvendigeforanstaltninger til hurtigt at nedbringe børnefattigdommen betydeligt og give alle børn ligemuligheder uanset deres sociale baggrund.73.Det Europæiske Råd understreger, at der på baggrund af de demografiske forandringer i DenEuropæiske Union skal sættes ind på at øge beskæftigelsesfrekvensen og gøre det lettere atforene arbejdsliv og familieliv. For at tackle disse demografiske udfordringer bliver detnødvendigt at støtte politikker, der gør det muligt at kombinere arbejdslivet med børn ogfamilieliv, lige muligheder, større solidaritet mellem generationerne, sundhedsfremme, bedreøkonomisk overkommelig pasning af børn og andre omsorgsafhængige personer, livslanglæring og øget beskæftigelse for unge, ældre arbejdstagere og dårligt stillede grupper. DenEuropæiske Socialfond skal spille en vigtig rolle i den forbindelse.74.Der må også gøres yderligere fremskridt med hensyn til foranstaltninger for unge, bl.a.gennemførelse af den europæiske ungdomspagt. Det Europæiske Råd tilskyndermedlemsstaterne til at styrke sammenhængen mellem politikkerne for uddannelse,erhvervsuddannelse, beskæftigelse, social inklusion og mobilitet, så der udvikles mereeffektive tværsektorielle strategier. Kommissionen og medlemsstaterne anmodes om atinddrage unge og ungdomsorganisationer i gennemførelsen af den europæiske ungdomspagt.

Formandskabets konklusioner - den 23.-24. marts 200676.Det Europæiske Råd godkender følgende hovedlinjer for en indsats:−−større fremme og udbredelse af miljøinnovation og miljøteknologi, bl.a. gennemhandlingsplanen for miljøteknologi og ved at overveje præstationsmålopfølgning af Montreal-klimahandlingsplanen under FN's rammekonvention omklimaændringer, hurtig forberedelse af forskellige muligheder for en post-2012-ordning,der er forenelig med opnåelsen af 2�C-målet, gennem en konstruktiv og bred dialog omlangsigtet samarbejde og samtidig gennem en proces under Kyoto-protokollengennemgang af de miljømæssige strukturindikatorer med henblik på en mereomfattende og sammenhængende dækning af miljødimensionen i strategien for vækstog beskæftigelseen hurtig gennemførelse af EU's mål om at standse tabet af biodiversitet inden 2010,navnlig ved integration af de nødvendige hensyn i alle Lissabon-dagsordenens relevantepolitikker, herunder udarbejdelse af en strukturindikator for biodiversitet, og ved hurtigforelæggelse og drøftelse af Kommissionens meddelelse om biodiversitetundersøgelse af, hvilke specifikke tiltag der kan skabe mere bæredygtige forbrugs- ogproduktionsmønstre på EU-plan og på verdensplan, herunder udarbejdelse af en EU-plan vedrørende bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion og fremme af grønneoffentlige indkøb, bl.a. ved at fremme miljøkriterier og præstationsmål, ved snarestmuligt at behandle forslaget til direktiv om fremme af ikke-forurenendetransportkøretøjer og ved at gøre fremskridt med gennemførelsen af en ambitiøseuropæisk politik baseret på forureningsforebyggelse ved kildenyderligere udforskning af passende positive og negative incitamenter og en reform afstøtteordninger, der har betydelige negative indvirkninger på miljøet og er uforeneligemed en bæredygtig udvikling, med henblik på gradvis at afskaffe dem.

Formandskabets konklusioner - den 23.-24. marts 2006BILAG IIDEN EUROPÆISKE LIGESTILLINGSPAGTUnder hensyntagen til den køreplan for ligestilling, som Kommissionen har foreslået, og tilnødvendigheden afat bidrage til opfyldelsen af EU's ambitioner om ligestilling mellem kønnene som omhandlet itraktaten,at fjerne forskellene mellem mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og socialbeskyttelse og således bidrage til, at den europæiske arbejdsstyrkes produktionspotentiale kanudnyttes fuldt ud,at bidrage til at møde de demografiske udfordringer ved at fremme en bedre balance mellemarbejde og privatliv for mænd og kvinder,har Det Europæiske Råd vedtaget en europæisk pagt, der skal fremme tiltag i medlemsstaterne ogpå EU-plan på følgende områder:Foranstaltninger til fjernelse af forskellene mellem mænd og kvinder og bekæmpelse afkønsstereotyper på arbejdsmarkedetbeskæftigelse for kvinder i alle aldersgrupper skal fremmes, og forskellene mellem mænd ogkvinder på beskæftigelsesområdet skal reduceres, bl.a. ved bekæmpelse af alle former forforskelsbehandlingder skal være lige løn for lige arbejdekønsstereotyper skal bekæmpes, især i relation til det kønsopdelte arbejdsmarked og inden foruddannelsedet skal overvejes, hvordan velfærdssystemerne i højere grad kan fremme kvindersbeskæftigelsekvinders indflydelse og status i det politiske og økonomiske liv og kvinders iværksætter-muligheder skal styrkesarbejdsmarkedets parter og virksomhederne skal tilskyndes til at udformeligestillingsinitiativer, og ligestillingsplaner på arbejdspladsen skal fremmeskønsperspektivet skal integreres i alle offentlige aktiviteter.

Foranstaltninger til styrket governance gennem integration af kønsaspektet og bedre overvågningfølgerne for ligestillingen skal tages i betragtning ved konsekvensvurderingen af nye EU-politikkerkønsopdelte statistikker og indikatorer skal udvikles yderligeremulighederne som følge af oprettelsen af Det Europæiske Institut for Ligestilling mellemMænd og Kvinder skal udnyttes fuldt ud.Den europæiske ligestillingspagt og den årlige rapport om ligestilling mellem mænd og kvinder børintegreres i de fastlagte opfølgningsordninger for partnerskabet for vækst og beskæftigelse underhensyntagen til den europæiske ungdomspagt og tage sigte på at fremme integration af kønsaspekteti de foranstaltninger, der træffes efter strategien. Medlemsstaterne tilskyndes til at medtage etligestillingsperspektiv, især i forbindelse med retningslinje 18, når de aflægger rapport omgennemførelsen af deres nationale reformprogrammer vedrørende vækst og beskæftigelse.Kommissionen og Rådet opfordres til at gøre det samme i den årlige statusrapport om partnerskabetfor vækst og beskæftigelse.

FORSYNINGSSIKKERHEDForsyningsstop1.Under hensyntagen til medlemsstaternes primære ansvar for deres indenlandske efterspørgselog i synergi med gældende ordninger skal det sikres, at der i tilfælde af forsyningskriserfindes effektive afbødende foranstaltninger og koordineringsmekanismer baseret påsolidaritetsprincippet og subsidiaritetsprincippet, f.eks. i form af en fleksibel kombination afforanstaltningerne i gasforsyningsdirektivet på baggrund af bedre data omgasoplagringskapacitet og -lagre.2.3.Efterspørgselsstyringen skal øges, navnlig i bolig- og transportsektoren, for at sikre en hur-tigere efterspørgselsreaktion.Gas- og olieleverancer skal være mere effektive.

Forsyningssikkerhedens eksterne dimension7.Der skal tales med én stemme, der skal understøtte de energipolitiske målsætninger i forholdettil tredjelande, og skabes en bedre samarbejdsstrategi for adgang til energikilder, stabilitet itransit- og producentlandene og energisikkerhed. I den forbindelse vil den intensiveredediversificering, der skal tilstræbes, øge EU's manøvremargin i dets forbindelser medtredjelande.8.9.Energifællesskabstraktaten (med Sydøsteuropa) skal træde i kraft i 2006, og en udvidelse afmedlemskabet eller principperne til nabolande bør overvejes.Der skal udarbejdes en fælles ramme for etablering af nye partnerskaber med tredjelande,herunder transitlande, og de eksisterende partnerskaber skal forbedres. Denne ramme skaltage hensyn til de geopolitiske følger af tredjelandes tilgang til energi. Forbruger-til-producent-partnerskaber bør suppleres med forbruger-til-forbruger-partnerskaber. Alle forabør udnyttes til disse dialoger, der kan føres på regionalt plan (f.eks. i OPEC, Euromed ellerden nordlige dimensions område), hvis dette øger deres effektivitet, herunder til mægling itvister, der påvirker udbuddet. Medlemsstaterne bør være tilstrækkeligt repræsenteret i dissefora, navnlig i IEA.10.Synergierne med de internationale organisationer (herunder de internationale finansielleinstitutioner) skal udnyttes fuldt ud for at maksimere resultatet af disse dialoger og letteudviklingslandenes adgang til bæredygtig energi og dertil knyttede teknologier.

Formandskabets konklusioner - den 23.-24. marts 200611.Energidialogen med Rusland skal revitaliseres og gøres mere åben og effektiv til støtte forEU's energimålsætninger på baggrund af vor gensidige afhængighed på energiområdet ogdermed også nødvendigheden af et sikkert og forudsigeligt investeringsmiljø forvirksomheder både i EU og Rusland og gensidighed med hensyn til adgang til markeder oginfrastruktur samt ikke-diskriminerende tredjepartsadgang til rørledninger i Rusland, såledesat der sikres lige vilkår med hensyn til sikkerhed, herunder nuklear sikkerhed, ogmiljøbeskyttelse. Der bør gøres en beslutsom indsats for at afslutte forhandlingerne omtransitprotokollen under energichartret og sikre, at Rusland ratificerer energichartertraktaten.

KONKURRENCEEVNE PÅ MARKEDET OG INVESTERINGERFremme af markedsintegration til fordel for erhvervsliv og forbrugere12.Den grænseoverskridende regionale udveksling skal forbedres og udbygningen af detregionale energisamarbejde fremskyndes, samtidig med at integrationen af regionaleenergimarkeder i EU's indre marked og videreudviklingen af dette marked lettes, navnliggennem hensigtsmæssige sammenkoblinger. Med henblik herpå bør Kommissionenfremlægge en plan for prioriterede sammenkoblinger inden udgangen af 2006, der fastsætter,hvilke foranstaltninger der skal træffes i medlemsstaterne og på fællesskabsplan. Disseforanstaltninger vil også bidrage til at nå målet om et niveau for elektricitetssammenkoblingerpå mindst 10% af den installerede produktionskapacitet som vedtaget af Det Europæiske Rådi Barcelona i 2002.13.Nettene skal fungere som ét net set fra slutbrugerens synspunkt, og dette kan opnås ved atsupplere de tekniske regler, der er nødvendige for grænseoverskridende handel med energi, ogved at forbedre funktionen af gasmarkedets fleksibilitetsinstrumenter, herunder lagerkapacitet,adgang til net og håndtering af kapacitetsbegrænsninger på elmarkedet. Det forventes, atKommissionen vil behandle spørgsmålet om fuld og gennemsigtig adgang til infrastruktur isin 2006-rapport om det indre energimarked.14.Der skal ske en fuldstændig, effektiv og gennemsigtig gennemførelse af gældende lovgivning.Denne gennemførelse skal respektere forpligtelserne til offentlig tjeneste, idet det sikres, atliberaliseringen også er fordelagtig i form af adgang til økonomisk overkommelig energi.Denne liberaliseringsproces bør også tage hensyn til medlemsstaternes situation med hensyntil diversificering af forsyningerne for at undgå for stor afhængighed af eksterne leverandører.

Fremme af en sammenhængende udvikling af infrastrukturen16.Investeringsplanlægningsprocedurerne og investeringssamordningen på mellemlang og langsigt skal forbedres, især med hensyn til grænseoverskridende sammenkoblinger, gasinfra-strukturer og LNG-faciliteter samt produktionskapacitet, og der skal skabes et erhvervsklima,der i højere grad bidrager til langsigtede investeringer gennem øget gennemsigtighed oginformationsudveksling baseret på medlemsstaternes egen planlægning. Dette skal medvirketil, at gennemførelsen af prioriterede energiinfrastrukturprojekter påbegyndes snarest.17.18.Der skal indføres en afbalanceret ordning for langtidskontrakter, der vil øge konkurrencen pådet indre marked og samtidig sikre investeringsincitamenter.De gældende direktiver og retsregler skal revideres på baggrund af behovet for i væsentliggrad at fremskynde de administrative godkendelsesprocedurer og samtidig opretholde miljø-og sundhedsstandarder, navnlig ved at overveje at sætte tidsfrister for procedurerne.

BÆREDYGTIG ENERGIVedvarende energi19.Kommissionen skal analysere, hvordan de eksisterende mål (2010) for vedvarende energi kannås, og hvordan man omkostningseffektivt kan fremme vedvarende energikilder yderligere(køreplan) på længere sigt, f.eks. med det mål at øge deres andel til 15% inden 2015, og påsamme måde fremme anvendelsen af biobrændstoffer i transportsektoren ved at øge deresandel til 8% inden 2015 ledsaget af en konstruktiv dialog med olieindustrien og ved at ydeden størst mulige støtte til forskning inden for og udvikling af andengenerations-biobrændstoffer. Fastsættelsen af nye mål skal være berettiget på grundlag af en indgåendeanalyse af yderligere foranstaltningers potentiale og omkostningseffektivitet.

Formandskabets konklusioner - den 23.-24. marts 200620.Anvendelsen af biomasse skal fremmes med henblik på at diversificere EU'sbrændselsforsyningskilder, reducere drivhusgasemissioner og skabe nye indtægts- ogbeskæftigelsesmuligheder i landdistrikterne ved at arbejde videre med forslagene ihandlingsplanen for biomasse inden for alle dens tre sektorer, dvs. opvarmning og afkøling,elektricitet og transport. Dette bør udvikles som led i en langsigtet strategi for bioenergi efter2010.21.De lovgivningsmæssige og administrative hindringer for at begynde at anvende vedvarendeenergi skal mindskes ved at give lettere adgang til forsyningsnettet, begrænse bureaukrati ogsikre gennemsigtighed, effektivitet og støttepolitikker.

Energieffektivitet22.I betragtning af at EU som anslået af Kommissionen har et energibesparelsespotentiale inden2020 på 20%, bør Kommissionen foreslå en ambitiøs og realistisk handlingsplan forenergieffektivitet, der skal styrke EU's lederskab, med henblik på vedtagelse i 2006, ogoverveje, hvordan tredjelande kan bringes til at gøre fremskridt med hensyn tilenergieffektivitet.23.Energieffektiviteten skal øges, navnlig i transportsektoren som følge af denne sektors storebetydning på energiområdet, ved hjælp af omkostningseffektive instrumenter, bl.a. frivilligeaftaler og emissionsstandarder.24.25.Der skal sikres fuld gennemførelse af lovgivningen om energimæssig ydeevne i bygningersamt energieffektivitet i slutanvendelserne og energitjenester.Kraftværkernes virkningsgrad skal øges væsentligt, navnlig ved yderligere at fremme brugenaf kraft-varme-produktion.

Bidrag til politikken vedrørende klimaændringer26.Der skal ydes et bidrag til udvikling af en mellem- og langsigtet EU-strategi for bekæmpelseaf klimaændringer i et perspektiv, der rækker ud over 2012, og de nuværende Kyoto-mål skalnås.27.Revisionen af EU's emissionshandelsordning skal afsluttes hurtigt med henblik på at fremmedens rolle som et instrument til at nå klimaændringsmålene på en omkostningseffektiv mådeunder hensyntagen til dens konsekvenser for energipolitikkens tre målsætninger og forenergimarkederne og medlemsstaternes vækstpotentiale og erhvervsstruktur samt for behovetfor sikkerhed på mellemlang og lang sigt.

Formandskabets konklusioner - den 23.-24. marts 200628.EU bør i sine energidialoger med tredjelande fremme udviklingen af bæredygtige og effektiveenergisystemer og anlægge en mere proaktiv strategi til bekæmpelse af klimaændringer,fremme af vedvarende energi, lavemissionsteknologier og energieffektivitet og gennemførelseaf Kyoto-protokollens mekanismer.HORISONTALE OG STØTTENDE FORANSTALTNINGEREvidensbaseret politikformulering29.Der skal udvikles et sæt analytiske redskaber (energimodeller og regionale scenarier samtindikatorer) og redskaber til overvågning af markeder og lagre, for at EU kan få fællesperspektiver for udbud og efterspørgsel på lang sigt for EU og dets partnere i synergi medandre internationale institutioner. Kommissionen opfordres navnlig til hurtigt at gørefremskridt med hensyn til, hvordan udbud og efterspørgsel på EU's energimarkeder kan gøresmere gennemsigtige og forudsigelige, og til at supplere IEA's arbejde, idet dobbeltarbejde dogskal undgås.30.Fordele og ulemper ved de enkelte energikilder for så vidt angår energipolitikkens tremålsætninger skal vurderes; denne vurdering bør omfatte alle de forskellige kilder, fraindenlandske vedvarende energikilder til ren kulteknologi, samt kernekraftens fremtidige rollei EU for de medlemsstater, der ønsker at gøre brug af denne mulighed.Forskning, udvikling og demonstration - Teknologisk udvikling31.Energi skal prioriteres højere i medlemsstaternes og Fællesskabets forsknings-, udviklings- ogdemonstrationsbudgetter, især under syvende rammeprogram, idet der fokuseres på energi-effektivitet, bæredygtige energier og lavemissionsteknologier, der svarer til de udfordringer,som EU står over for.32.Disse teknologier skal støttes gennem et bredere udvalg af platforme og partnerskaber medtredjelande, og markedsudbredelsen af de tilvejebragte teknologier skal lettes, bl.a. ved hjælpaf relevante fællesskabsinstrumenter, for at støtte EU's lederskab.Samordning33.For at sikre en sammenhængende gennemførelse af ovennævnte prioriterede indsatsområderbør der udarbejdes fælles overordnede retningslinjer for energipolitikkens forskelligekomponenter, som de gennemføres af medlemsstaterne, idet der tages behørigt hensyn tilmedlemsstaternes karakteristika.

Det Europæiske Råd fordømmer de belarussiske myndigheder, som her til morgen har arresteretfredelige demonstranter, der udøvede deres legitime ret til fri forsamling i protest mod den måde,præsidentvalget er blevet afholdt på. Det Europæiske Råd beklager, at de belarussiske myndighederikke har opfyldt OSCE-forpligtelserne til demokratiske valg, og anser præsidentvalget den 19. martsfor at være behæftet med grundlæggende fejl. På et kontinent, der er præget af åbne ogdemokratiske samfund, er Belarus en trist undtagelse.Det Europæiske Råd har derfor besluttet at træffe restriktive foranstaltninger over for dem, der eransvarlige for overtrædelserne af de internationale valgstandarder, herunder præsident Lukasjenko.Vi vil fortsat handle i tæt koordinering med vore internationale partnere.Samtidig hilser Det Europæiske Råd det håb velkommen, som Belarus' demokratiske opposition ogcivilsamfund har skabt. Deres modige indsats for at fremme demokratiet under yderst vanskeligeomstændigheder fortjener vor fulde anerkendelse og støtte. Den Europæiske Union gentager sittilsagn om at engagere sig i det belarussiske samfund ved i endnu højere grad at støttecivilsamfundet og demokratiseringen; EU vil endvidere intensivere mellemfolkelige kontakter ogforbedre adgangen til uafhængige informationskilder.Det Europæiske Råd kræver, at alle tilbageholdte personer løslades omgående. Det tilskynder debelarussiske myndigheder til ikke at gribe ind over for kommende fredelige protestaktioner. Detopfordrer indtrængende EU's internationale partnere, især Belarus' andre naboer, til at indtagesamme holdning over for Belarus.