Det østrigske EU-formandskab var vært ved det uformelle EU-udenrigsministermøde (Gymnich) iSalzburg den 10.- 11. marts 2006, hvor den mellemøstlige fredsproces, opfølgning på tegningesagen,Iran, Ukraine, Belarus og Vestlige Balkan blev drøftet. Mødet afsluttedes af en uformel seance meddeltagelse af udenrigsministrene fra Det Vestlige Balkan og Tyrkiet, hvor Vestbalkan samt dialogmellem kulturer og religion var på dagsordnen. I denne del deltog også Kosovos nyudnævntepræsident Fatmir Sejdiu, FN’s særlige statusforhandler, Martti Ahtisaari, UNMIK-chef SørenJessen-Petersen, EU’s høje repræsentant og særlige udsending i Bosnien-Herzegovina, ChristianSchwarz-Schilling, Formanden for Europaparlamentets udenrigspolitiske udvalg, Elmar Brok ogden særlige koordinator for stabilitetspagten for Sydøsteuropa, Erhard Busek.

Mellemøstlige fredsproces:

Ingen satte spørgsmålstegn ved den hidtidige linie vedr. EU-bistandtil en ny palæstinensisk Hamas-regering fastlagt på GAERC den 30. januar og 27. februar 2006.Overvejelserne var særdeles vanskelige, og man måtte afvente en afklaring på situationen i Depalæstinensiske Selvstyreområder og Israel, før man traf en endelig beslutning. Det var fortsatvigtigt at støtte Præsident Abbas og undgå et sammenbrud af PA-selvstyremyndighederne, ligesomman måtte fastholde sine tre krav og presset på Hamas. Formandskabet konkluderede, at dennuværende interimsperiode fortsat skulle anvendes til at klargøre EU’s stillingtagen, og atKommissionen skulle se nærmere på mulighederne for humanitær og anden bistand.

Tegningesagen – dialog mellem kulturer og religioner:

Fortsat opbakning til Danmark oggenerel enighed om opfølgningen på rådskonklusionerne om tegningesagen fra GAERC den 27.februar 2006. Mange tilkendegav, at tegningesagen med tydelighed havde vist, at der var behov forat styrke Europas forhold til den islamiske verden – både med eksisterende og nye dialog-spor. Nyemisforståelser kunne og ville opstå igen, så længe det grundlæggende problem ikke var løst. Det villetage mange år at ændre den nuværende situation, hvorfor flere foreslog, at man parallelt medforsøget på at styrke dialogen med den muslimske verden, også så på dialogen med og integrationenaf de muslimske mindretal i vore egne lande. Det aktuelle dialogspor på regeringsniveau burde ihøjere grad suppleres af en involvering af unge, medier, kulturlivet, uddannelsesinstitutioner,handel, turisme etc. mhp. at styrke de mellemfolkelige bånd. Der var desuden behov for en styrketeuropæisk public diplomacy.Drøftelsen af ”dialog mellem kulturer og religioner” blev indledt af Tyrkiets udenrigsminister, somfokuserede på den voksende kløft mellem kulturer og civilisationer, snarere end selvetegningesagen. Han kom bl.a. ind på vigtigheden af at sætte ind mod fattigdom, radikalisering,diskrimination, ekstremisme, xenofobi, antisemitisme og islamofobi, snarere end at insistere påforskelle mellem religioner.

Iran:

Der var opbakning til EU-trioen, der gjorde rede for den seneste udvikling, herunder IAEA-styrelsesrådsmøde den 6.-8. marts samt det afholdte Trio-Iran møde, der var kommet i stand påiransk foranledning. Rusland og Kina forholdt sig konstruktivt til en forelæggelse forSikkerhedsrådet, men herefter var det uklart, hvor langt de ville gå. EU måtte fortsat placere sig iførersædet og ikke opgive sine krav – dog heller ikke opgive håbet om fortsatte forhandlinger medIran. Det var vigtigt at fastholde det internationale sammenhold og styrke IAEA’s autoritet.

Vestlige Balkan:

Drøftelsen omhandlede især

Kosovo

og mere overordnet Vestbalkanseuropæiske perspektiv, mens den kommende folkeafstemning i

Montenegro

kun blev kort berørt.I indledningen ved HR/SG Solana og statusforhandler Ahtisaari blev vigtigheden af fortsatstandard-implementering og samarbejde med ICTY betonet. Man håbede, at den nylige udskiftningi Kosovos politiske ledelse kunne bringe fremdrift. Solana omtalte forberedelsen af deninternationale ”post-1244 periode” tilstedeværelse (EU, FN, NATO, USA, OSCE og andre).Finansiel bistand fra bl.a. EU og Verdensbanken ville være afgørende, ligesom et konstruktivtsamarbejde med Beograd var det. Et europæisk perspektiv udgjorde grundlaget for en løsning iKosovo. Ahtisaari sporede en større grad af realisme hos alle involverede og et reelt potentiale forat nå en løsning i 2006. Uden et klart europæisk perspektiv ville hans opgave dog være umulig.Finansiel støtte samt en fortsat international tilstedeværelse var nødvendig. Der var generel enighedom, at Kosovo udgjorde en stor udfordring for EU, og at et fortsat internationalt engagement varnødvendigt.Drøftelsen bekræftede nuanceforskelle fsva. hastigheden og dybden i

Vestbalkans europæiske

perspektiv.

Formandskabet udtrykte tilfredshed med, at der var taget hul på emnet, og at EU måttefastholde sine løfter til Vestbalkan-landene, hvilket var afgørende for regionens stabilitet ogfortsatte reform-proces. Forløbet skulle ikke være forhastet, men kendetegnes af en trinvis tilgang,der tog hensyn til befolkningens skepsis.Under det uformelle udenrigsministermøde med Vestbalkan-landene og Tyrkiet varVestbalkandrøftelsen organiseret omkring følgende fem underemner: regional politisk udvikling;regional økonomisk udvikling/frihandel; bevægelsesfrihed/visumfacilitering; uddannelse, forskningog kultur samt retlige- og indre anliggender. Efter mødet udsendtes en fælles EU-Vestbalkanpressemeddelelse.

Ukraine og Belarus:

Der var fokus på de kommende valg i hhv. Ukraine og Belarus. I Ukraine varder generel forventning om frie og fair valg den 26. marts. Udfaldet måtte dog ventes at blivemudret, hvorfor det var vigtigt ikke at tale om gode og dårlige koalitioner. Efter valget måttearbejdet med en ”enhanced agreement” fortsætte. I relation til valget i Belarus den 19. martsbetonede alle den forværrede situation. EU måtte være klar med en reaktion umiddelbart eftervalget og gerne i fællesskab med USA. Yderligere sanktioner måtte overvejes samtidig med at manøgede sin støtte til civilsamfundet i Belarus.Udenrigsministeriet

REFERAT