UM del - 2005-06 - Bilag 31: Notat af den 19. december 2005 vedr. opgørelse af nettostillinger i forhold til EU's budget.

Opgørelse af nettostillinger i forhold til EU's budgetI forbindelse med forhandlingerne om EU's finansielle perspektiver har en række landehaft stor fokus på deres såkaldte nettostillinger i forhold til EU. Fra dansk side har manvedvarende fastholdt, at sådanne opgørelser ikke giver et retvisende billede af fordeleneved EU's udgiftspolitikker. Kommissionen og et flertal af medlemslandene deler dettesynspunkt.Nettostillingstankegangen medvirker til at skævvride selve politikformuleringen, idetfokus fjernes fra et givet programs bidrag til fællesskabets samlede udvikling. Bereg-ningsmetoden indeholder endvidere betydelige metodiske vanskeligheder og valg, somer afgørende for resultatet.Der er stor uenighed om, hvordan opgørelser af nettostillinger foretages. Én metode erden, som ligger til grund for UK-rabatberegningen. Her beregnes først de fordelte ud-gifter internt i EU, hvor midler tilskrives hjemlandet for hver virksomhed eller borger,der modtager midler. Der ses bort fra EU’s eksterne politikker, som tilgår lande udenfor EU. Dette sammenholdes med medlemslandenes indbetalinger i form af moms- ogBNI-bidrag. Told og landbrugsafgifterne betragtes i denne forbindelse som EU's egneindtægter, dvs. at det ikke tilskrives som et bidrag fra de medlemsstater, som opkrævertold og landbrugsudgifter på vegne af EU. Endelige foretages en korrektion, således atindtægter og udgifter stemmer overens. Resultatet sættes i forhold til det enkelte landsBNI.Problemerne ved en sådan opgørelse kan rubriceres under 3 kategorier:1) Betalingsstrøm til og fra EU viser ikke effekten af EU’s politikBeregningerne overser væsentlige afledte effekter så som velfærdsgevinster ved styrkel-se af det indre marked via EU's interne politikker og strukturfondspolitik. Endvideremedregnes effekter for underleverandører og spill-over effekt for andre lande ikke.Et konkret eksempel vedrører EU’s landbrugspolitik. De producenter, der sælger deresprodukter i EU, modtager en stor del af deres støtte i form af høje forbrugerpriser,hvilket ikke fremgår af EU-budgettet. De producenter, der sælger på markeder uden forEU, får inden for en række produkter eksportrestitutioner. Fordelen for producenterneer den samme, men konsekvensen for EU-budgettet og det enkelte lands nettopositioner meget forskellig. Tilsvarende tilskrives grænseoverskridende forskningsprojekter ale-ne det land, hvor hovedinteressenten, for eksempel en virksomhed, holder til.Et andet problem i sådanne beregninger er det ekstraordinært høje administrationsbi-drag på 25 pct. ved opkrævning af told mv. på vegne af EU, som hjemlandet får lov atbeholde. De reelle administrationsomkostninger er betydeligt lavere, hvorfor dette kanbetragtes som en skjult kompensation til lande med høje toldindtægter, uden at det ind-går i nettoopgørelser, idet beløbet aldrig forlader medlemslandet. Tilsvarende har detofte været diskuteret, om administrative omkostninger bør tilskrives de lande, som hu-

ser EU-institutioner samt om told-opkrævningen på vegne af EU skal medregnes somet nationalt bidrag. Nogle lande ønsker ligeledes, at bidrag til EU's eksterne politikkerskal medregnes i opgørelse af nettostillinger.2) Begrebet sammenblander stat, virksomhed og borgerBegrebet sammenholder i stor udstrækning støtte til den enkelte borger/virksomhedmed betalinger til og fra statskasserne. Dette er grundlæggende problematisk, idet denøkonomiske betydning kan være vidt forskellig. BNI- og moms-bidrag til EU finansie-res fra medlemsstaternes statskasser, mens landbrugsstøtte, forskningsmidler mv. tilgårborgere eller virksomheder.3) Nettostillingstankegang i modstrid med selve formålet med EU’s politikStrukturfondene har som et hovedformål at fremme udviklingen i tilbagestående regio-ner og lande via omfordeling af midler fra rigere regioner og lande. Omkring halvdelenaf nettounderskuddene hos EU’s rigere lande skyldes EU’s strukturfonde. Et andeteksempel er forskningsprogrammet, hvor fordeling af midler bør ske til de bedste pro-jekter ud fra objektive kriterier og med fokus på grænseoverskridende samarbejde. Enfokusering på ligelig fordeling af midlerne mellem lande vil være skadelig for den sam-lede værdi af de projekter der igangsættes.Foretager man alligevel en beregning af den danske nettoposition baseret på den meto-de, som ligger til grund for UK-rabattens beregning, fås en stigning på op til 0,1 pct. afBNI fra 2006 til 2013, jf. tabel 1. Det bemærkes, at dette baseres på en antagelse omfuld udnyttelse af udgiftsrammerne i 2013. I praksis vil udgiftsrammen ofte ikke blivefuldt udnyttet, hvorfor nettostillingen kan blive bedre end anført her.Tabel 1 Dansk nettoposition forudsat Kommissionen opgørelsesmetodePct. af BNIDansk nettostilling2006 (baseret på vedtaget budget)-0,232013 (baseret på udgiftsloft)-0,33