Det Udenrigspolitiske Nævn 2005-06, Udenrigsudvalget 2005-06
Bilag 25, URU Alm.del Bilag 68
Offentligt
224993_0001.png
224993_0002.png
1Danmarks Permanente Mission ved FN i New Yorkð��Den 23. november 2005Følg med på www.sikkerhedsraadet.um.dk
ì�ÁM
ÁMð��Nyhedsbrev nr. 21 om arbejdet i FN’s SikkerhedsrådM ð��Mð��ð��ð��
Nedenfor følger en gennemgang af sagerne på Sikkerhedsrådets dagsorden i den forste halvdel afnovember under rumænsk formandskab.Den 2. november modtog Rådet en orientering om den aktuelle situation i og omkringDenDemokratiske Republik Congo(DRC) forud for Rådets mission til Centralafrika den 4.-11.november. Efter hjemkomsten orienterede lederen af missionen den 15. november på et åbent mødeom forløbet. Missionen, bestående af en repræsentant fra hvert af de 15 medlemslande, aflagde besøg iDRC, Burundi, Rwanda, Uganda og Tanzania. Man mødte de politiske ledere i de respektive lande samtrepræsentanter for civilsamfund og for FN lokalt. FN har fredsbevarende operationer i DRC og iBurundi. Indrykket fra begge lande var overvejende positivt. Med Ugandas præsident drøftede manbl.a. aktiviteterne af oprørsbevægelsen LRA i det nordlige Uganda. Ved alle besøg drøftede manregionalt samarbejde om at løse konflikterne i Centralafrika.Den 2. november drøftede Rådet situationen iLibanon.Generalsekretarens særlige udsending, TerjeRød-Larsen, for implementering af resolution 1559 vedr. Libanons status som uafhængig, suveræn stat,orienterede om gennemførelsen af resolutionen. Siden dens vedtagelse i september 2004 hardrøftelserne om Libanon primært omhandlet Syriens indblanding. Resolutionen opstiller en rækkebetingelser, herunder afvæbning af militser. Trods den syriske tilbagetrækning var Libanon fortsatustabilt, og militserne i Libanon modtog vedvarende våben fra bl.a. Syrien. Arbejdet i deninternationale, uafhængige undersøgelseskommission vedr. Hariri-mordet blev ikke drøftet.Den 3., 11. og 17. november drøftede Rådet situationen imellemEtiopien og Eritrea.Situationen harværet kritisk siden Eritreas beslutning den 4. oktober om at begrænse bevægelsesfriheden for FN’sfredsbevarende operation, UNMEE. Begge sider har mobiliseret tropper i grænseregionen. Som lederaf Rådets arbejdsgruppe for fredsbevarende operationer, foretog den japanske FN-ambassadør et besøgi regionen. Etiopien nægtede fortsat fuldt ud at efterleve den mere end tre år gamle afgørelse fragrænsedragningskommissionen, og Eritrea agtede ikke at ophæve restriktionerne, førend Etiopiengennemførte grænsedragningen. Sikkerhedsrådet besluttede den 23. november at kræve øjeblikkeligophævelse af restriktionerne vedr. UNMEE, at kræve øjeblikkelig opfyldelse afgrænsedragningskommissionens afgørelse samt at kræve, at begge parter rykker de militære styrkertilbage til positionerne i december 2004 og afstår fra at bruge magt (resolution 1640). Rådet truer medsanktioner, hvis ikke kravene opfyldes, og Generalsekretæren skal efter 40 dage aflægge rapport.Den 7. november valgte Rådet sammen med Generalforsamlingen fem nye dommere tilDenInternationale Domstoli Haag. Der var ingen danske kandidater på valg.Den 8. november drøftede Rådet situationen iDen Centralafrikanske Republik(CAR). Lederen afFN’s politiske mission i CAR, BONUCA, orienterede om udviklingen og fremskridtene iovergangsprocessen. Mekanismerne for CAR’s udviklingsstrategi var på plads, og EU, Verdensbankenog flere bilaterale donorer var med i samarbejdet omkring den socio-økonomiske udvikling.
2
BONUCA’s indsats ville fokusere på den politiske stabilitet, herunder menneskerettigheder, samtteknisk støtte til reform af sikkerhedsstyrkerne.Den 8. november forlængede Rådet mandatet for den Multinationale Styrke (MNF) iIrakindtil den 31.december 2006 (resolution 1637). Forlængelsen gjaldt også mandaterne for Den IrakiskeUdviklingsfond og "The International Advisory and Monitoring Board”, som overvåger anvendelsen afmidlerne fra fonden.Den 9. november drøftede Rådet situationen iSomalia.Generalsekretærens særlige udsendingorienterede om den bekymrende situation. Den 6. november var premierministeren blevet udsat for etangreb på vej til politiske forhandlinger i Mogadishu. Den udeblevne dialog mellem de forskelligegrupper i Somalia forblev et stort problem, der forhindrede en positiv udvikling generelt. I enformandsudtalelse (PRST/2005/54) udtrykker Rådet sin skuffelse over de manglende fremskridt og deføderale institutioners, herunder ikke mindst parlamentets, manglende funktion. Rådet opfordrerparterne til at blive enige om en aftale gennem en inklusiv proces. Det internationale samfundopfordres indtrængende til at optræde enigt og samlet overfor Somalia, og landets naboer bliver skyndettil at fortsætte opbakningen til forsoningsprocessen og forhindre det stigende antal brud påvåbenembargoen. Endelig udtrykker Rådet bekymring for den humanitære situation og kræver friadgang for humanitære nødhjælpsarbejdere.Den 10. november fordømte Rådetterrorbombningerne i Amman,Jordan, der skete den 9.november (PRST/2005/55).Den 11. november modtog Rådet en orientering om valgene iLiberia.Anden runde af præsidentvalgetblev afholdt den 8. november. Vinder tegnede til at blive Ellen Johnson-Sirleaf med næsten 60% afstemmerne. Modkandidaten, George Weah, havde indgivet en klage til valgkommissionen. Det endeligeresultat ville først blive annonceret efter behandling af klagen. Internationale valgobservatørervurderede, at valget var blevet gennemført fredeligt og ordentligt. I en pressemeddelelse fra Rådetsformand hilser Rådet valghandlingen velkommen, og ser den som et vigtigt skridt frem modgenetablering af en normalstat i Liberia samt flygtninges mulighed for at vende tilbage til Liberia.Rådet besluttede at give FN’s fredsbevarende styrke i Liberia, UNMIL, mandat til at arrestere dentidligere præsident, Charles Taylor, hvis han rejser ind i Liberia (resolution 1638). Charles Taylor lever ieksil i Nigeria og er ved den Særlige Domstol i Sierra Leone anklaget for forbrydelser modbefolkningen i Sierra Leone.Den 15. november holdt Rådet et åbent møde om situationen iBosnien-Herzegovina.Den HøjeRepræsentant, Lord Ashdown, orienterede om den positive udvikling. Landet var gået fra post-konfliktfase til overgangsfasen, og rammerne for en moderne stat var tilstede. Der var nu brug forpolitiske vilje i landet til at overtage ansvaret for udviklingen. Samtidig skulle de internationale aktørersfunktion gå fra styring til støtte. Internationalt engagement var dog fortsat essentielt, herunder fra denEU-ledede styrke, EUFOR. Rådet forlængede den 21. november mandatet for EUFOR med yderligere12 måneder. (resolution 1639).Den 16. november modtog Rådet en orientering fra formanden for sanktionskomiteerne vedr.Sudanog Elfenbenskysten.Grækenland leder begge komiteer, hvis opgave er at gennemføre sanktionerne,vedtaget af Rådet, mod de to respektive lande. Det gælder for begge komiteer, at muligheden for atindføre sanktioner mod personer, der krænker menneskerettighederne eller obstruerer den politiskeproces, endnu ikke er blevet anvendt. Arbejdet i sanktionskomiteerne foregår ved konsensus.