Det Udenrigspolitiske Nævn 2005-06
Bilag 112
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIETNordgruppenREFERAT
EUK j.nr. 400.A.5-0-0Den 11. juli 2006
Ekstraordinært rådsmøde (alminde-lige anliggender og eksterne forbin-delser) den 29. juni 2006.WTO forhandlingerne
Kommissionen var repræsenteret ved Kommissærerne Fischer Boel og Mandelson.Kommissionen (Mandelson) orienterede om status for forhandlingerne, der fortsat var fastlåst iden kendte forhandlingstrekant mellem USA, der skal bevæge sig på den interne landbrugsstøt-te, EU, der skal vise bevægelse på markedsadgang på landbrugsområdet og G20 på industri-toldsatsområdet (NAMA). Kommissionen erklærede sig parat til at vise fleksibilitet, hvis andrevil give EU koncessioner af tilsvarende karakter.Derefter fulgte en debat mellem de på landbrugsområdet traditionelt restriktive lande, der un-derstregede, at der ikke kunne være tale om nogen nye tilbud vedrørende landbrug. Som mod-vægt hertil støttede de mere liberalt indstillede medlemslande stærkt Kommissionens linie.Samtlige medlemslande var imidlertid enige om vigtigheden af, at det samlede resultat blev ba-lanceret, og således også indeholdt fremskridt inden for tjenesteydelser og industrivarer. Derskal bevæges ”in concert” og andre forhandlingspartnere skal - som EU - udvise fleksibilitet.G6- og green room møderEfter det ekstraordinære rådsmøde afholdt WTO's generaldirektør Pascal Lamy bilaterale mø-der mellem bl.a. Kommissionen og USA og Brasilien samt møde i G-6 kredsen. Det lykkedesheller ikke i disse fora at bringe forhandlingerne videre, da der - i modsætning til forventninger-ne - ikke var amerikansk bevægelsesmulighed på intern støtte i landbrugssektoren. Samtidighe-den i bevægelserne er det afgørende element i forhandlingerne.Møde i Trade Negotiations Committee den 1. juli 2006Ved det afsluttende møde i Trade Negotiations Committee (TNC) lørdag aften anmodedeTNC generaldirektør Lamy om at foretage intensive og omfattende konsultationer med henblikpå at skabe grundlag for modaliteter. Konsultationerne skal baseres på de foreliggende udkastfor henholdsvis landbrug og ikke-landbrugsvarer. I sin redegørelse for forhandlingssituationenunderstregede Pascal Lamy, at der var tale om en reel og alvorlig krise, men at situationen påtrods deraf ikke var helt håbløs. Der var blandt medlemslandene en udstrakt villighed til at for-handle, men det var nødvendigt, at en række store aktører påtog sig en ledende rolle. Opgavenvar derfor at finde en vej til at afslutte forhandlingerne inden årets udgang.