Det Udenrigspolitiske Nævn 2005-06
Bilag 102
Offentligt
1ì�ÁM
Danmarks Permanente Mission ved FN i New Yorkð��
Den 20. juni 2006Følg med på www.sikkerhedsraadet.um.dk
ÁMð��Nyhedsbrev nr. 35 om arbejdet i FN’s SikkerhedsrådM ð��Mð��ð��ð��
Nedenfor følger en gennemgang af sagerne på Sikkerhedsrådets dagsorden i den første halvdel af juniunder dansk formandskab.Den 2. juni drøftede Rådet situationen påCypern.Der skete fortsat jævnlige incidenter i bufferzonenog der var ligeledes nogen uklarhed over demarkeringen af zonen. FN’s fredsbevarende operation,UNFICYP, søgte at bistå parterne med at bilægge uoverensstemmelserne. FN’s engagement i denpolitiske proces var endnu ikke fuldt genoptaget. Generalsekretæren agtede i nær fremtid at sende enrepræsentant til øen for at vurdere udsigterne for forstærket involvering. Den 15. juni besluttede Rådetat forlænge mandatet for UNFICYP med yderligere seks måneder (resolution 1687).Den 2. juni modtog Rådet orientering om situationen iSudanog iDen Demokratiske RepublikCongoforud for Rådets missioner til de to lande.Den 3. juni fordømte Rådet i en pressemeddelelse mordet på en russisk diplomat i Baghdad,Irak.Den 6. juni drøftede Rådet FN’s operation iGolan-højderne i Syrien,UNDOF. Rådet blev orienteretom aktiviteterne for de godt 1.000 FN-tropper i området. Våbenstilstanden var opretholdt ogsituationen var generelt rolig. Den 13. juni besluttede Rådet at forlænge UNDOF’s mandat medyderligere seks måneder (resolution 1685). I en formandsudtalelse (PRST/2006/26) tilkendegiver Rådetsin bekymring for situationen generelt i Mellemøsten.Den 7. juni holdt Rådet et åbent møde omde internationale tribunaler for det tidligere Jugoslavien(ICTY) og for Rwanda (ICTR).Tribunalerne er nedsat ved resolution fra Rådet, og Rådet modtagerhvert halve år orienteringer fra de to domstoles præsidenter og chefanklagere om tribunalernesaktiviteter. Begge tribunaler led under, at flere tiltalte fortsat var på fri fod. For ICTY drejede det sigom 6 personer og for ICTR 18 personer. I den sammenhæng beklagede ICTY sig over utilstrækkeligtsamarbejde fra visse internationale partnere. Begge tribunaler kunne få vanskeligt ved at afslutte deresarbejde inden den fastsatte tidsfrist ved udgangen af 2010. Den 13. juni besluttede Rådet at forlængemandatet for Rwanda tribunalets permanente dommere frem til udgangen af 2008 (resolution 1684).Den 8. juni modtog Rådet en orientering om arbejdet i FN’s kommission for våbeninspektion iIrak,UNMOVIC. Rådet drøftede hvorledes man kunne lukke afrustningskapitlet, herunder kravene tilendelig rapport fra UNMOVIC, der på passende vis dokumenterede, at Irak ikke besadmasseødelæggelsesvåben, samt ved at sikre Iraks respekt for de internationale retningslinier for kontrol.I forbindelse med lukningen skulle man søge at bevare UNMOVIC’s indsamlede erfaringer.Den 8. juni modtog Rådet en orientering om situationen iSomaliaefter at militserne under foreningenaf Sharia-domstolene havde vundet kontrollen med Mogadishu. Rådet opfordrede til dialog imellem destridende parter bl.a. med hjælp fra afrikanske organisationer og partnere.Den 13. juni holdt Rådet et åbent møde om situationen iØsttimor.Generalsekretærens særligeudsending rapporterede om de seneste begivenheder. Repræsentanter fra de lande i den internationale
2koalition, der var kommet Østtimor til undsætning, Australien, Portugal, New Zealand og Malaysia,deltog i drøftelsen. Situationen tilsagde en fornyet stærk international tilstedeværelse med bl.a. robustpoliti. Der var brug for en uvildig undersøgelse af anledningen til de seneste uroligheder og for FN-støtte til forsoning imellem parterne. Den 20. juni besluttede Rådet at forlænge mandatet for FN’smission, UNOTIL, med yderligere to måneder frem til den 20. august (resolution 1690). I denmellemliggende periode ville overvejelserne om en styrket FN-tilstedeværelse i Østtimor fortsætte.Den 14. juni modtog Rådet en orientering fra denInternationale UafhængigeUndersøgelseskommissionom mordet på den tidligere libanesiske premierminister, Rafik Hariri.Lederen af kommissionen, Serge Brammertz, gjorde status for efterforskningen. Betydelige fremskridtvar gjort, men Brammertz ønskede et års forlængelse af mandatet for at sikre den nødvendige ro ogstabilitet i arbejdet. Kommissionen ville intensivere den tekniske bistand til de libanesiske myndighederi 14 lignende terrorsager. Samarbejdet med Syrien var generelt tilfredsstillende, og i den forløbneperiode var Syriens præsident blevet afhørt. Den 15. juni besluttede Rådet at forlænge mandatet forkommissionen med yderligere eet år (resolution 1686).Den 14. juni modtog Rådet en orientering af anklageren forDen Internationale Straffedomstol,ICC,vedr. arbejdet med situationen iDarfur.Anklageren orienterede om fremskridt i efterforskningen.Sikkerhedssituationen tillod ikke direkte efterforskning i Darfur, og samarbejde med AU og Sudansmyndigheder var afgørende for at indhente det nødvendige bevismateriale. Anklageren ville inden længemødes med repræsentanter for AU i hovedkvarteret i Addis Ababa. Indsatsen fra Sudans egetretssystem var utilstrækkelig. En repræsentant fra Sudan lovede på mødet fuldt samarbejde med ICC.Den 15. juni redegjorde lederen af rådsmedlemmernes mission tilSudan,Storbritanniens fasterepræsentant, for udbyttet af missionen. Den 4.-10. juni besøgte rådsmedlemmerne Addis Ababa,Khartoum, Darfur, Sydsudan og Tchad. Turen var et led i bestræbelserne på at indsætte en FN-ledetfredsbevarende operation i Darfur for at understøtte den indgåede fredsaftale.Den 15. juni drøftede Rådet situationen iIrak.Rådet blev orienteret om FN’s indsats i Irak. Herudovergennemgik Rådet mandatet for den multinationale styrke (MNF) i Irak med en statusrapport fra denamerikanske repræsentant om styrkens aktiviteter. Iraks udenrigsminister, Zebari, redegjorde for dengenerelle udvikling i landet. Zebari anmodede på vegne af den nye regering om en fortsættelse af MNF,indtil irakiske sikkerhedsstyrker selv var i stand til at varetage landets sikkerhed. Regeringsdannelsenblev fremhævet som en sejr, men samtidig var der åben erkendelse af den sårbare situation. FN’sengagement fortsatte på områder som revision af forfatningen, valgstøtte og national dialog.Den 16. juni redegjorde lederen af rådsmedlemmernes mission tilDen Demokratiske RepublikCongo,Frankrigs faste repræsentant, for udbyttet af missionen. Den 11.-12. juni besøgterådsmedlemmerne hovedstaden Kinshasa. Turen havde til formål at understøtte den politiskeovergangsproces i landet, der kulminerede med præsident- og parlamentsvalg den 30. juli.Den 16. juni drøftede Rådet situationen iLiberia.Situationen var stabil, om end skrøbelig, ogregeringen fortsatte gennemførelsen af dens ambitiøse 150-dages plan. Den nye præsident havde sathårdt ind imod korruption. FN’s fredsbevarende styrke, UNMIL, var fortsat garanten for sikkerhed.Den danske formand for sanktionskomiteen for Liberia redegjorde for sanktionsregimet, medhovedvægten på tømmer og diamanter. Rådet havde forinden den 13. juni besluttet at give undtagelsefra våbenembargoen i forhold til dele af de nationale sikkerhedsstyrker (resolution 1683). Den 20. junibesluttede Rådet at ophæve sanktionerne på tømmerområdet, men udtrykte vilje til at genindføre demefter 90 dage, hvis ikke den krævede lovgivning var blevet gennemført. Diamantsanktionerne fortsætteri endnu seks måneder (resolution 1689).
3Den 16. juni besluttede Rådet, at retssagen imodLiberiastidl. præsident Charles Taylor ved DenSærlige Domstol for Sierra Leone kan føres i Haag (resolution 1688). Forud herfor havdeStorbritannien tilkendegivet at være rede til at huse Charles Taylor til afsoning af en evt. straf.