Justitsministeriet
Civil- og Politiafdelingen
Kontor:
Civilkontoret
Sagsnr.:
2005-152-0423
Dok.:
HLF40925
Endelig besvarelseesvarelse af spørgsmål nr. S 824 fra medlem af Follllketinget
ketinget Christine Antorini (S)...
Spørgsmål:
Hvor mange stillinger er til i Slots- og Ejendomsstyrelsen normeret at behandle de
af Christiania fremsendte anmeldelser i henhold til Christianialoven, herunder hvor
mange midler der siden normaliseringsprocessens opstart er brugt i offentlig regi
bl.a. herunder til eksterne rådgivere (Kammeradvokaten, arkitekter, ingeniørfirmaet
m.fl.) og i internt regi?
Svar:
Som nævnt i min foreløbige besvarelse har Justitsministeriet til brug for besvarelsen anmodet
Finansministeriet om en udtalelse. Finansministeriet har forelagt spørgsmålet for Slots- og Ejen-
domsstyrelsen, der har oplyst følgende:
Det er lagt til grund for udtalelsen, at spørgsmålet vedrører det normerede årsværks-
forbrug, der anvendes i Slots- og Ejendomsstyrelsen til behandling af anmeldelserne,
samt omkostninger til ekstern rådgivning og bistand i forbindelse med
anmeldelsesprocessen.
Hvad angår normering vurderes det, at behandlingen af de af Christianiaområdets
beboere fremsendte anmeldelser vil betyde et årsværksforbrug på samlet 26 måneder
i perioden fra anmeldelsernes modtagelse til færdigbehandling af anmeldelserne.
Heraf vedrører 12½ måneder årsværk til studentermedarbejdere og 13½ måneder
årsværk til fuldmægtige.
Hvad angår midler brugt til eksterne rådgivere af Slots- og Ejendomsstyrelsen, har
der siden processen med anmeldelse af brugsrettigheders begyndelse i januar 2005 til
dato været faktureret omkostninger vedrørende Kammeradvokatbistand på ca.
230.000 kr.
Derudover har Slots- og Ejendomsstyrelsen afholdt udgifter til trykning og udsendel-
se af vejledning til anmeldelse af brugsrettigheder. Disse beløber sig til ca. 180.000
kr.