Folketingets Lovsekretariat

 

                                                                                                                    12. september 2006

 

 

                                                                                                                    J.nr.: 3391

 

 

 

                                                                                                                               

Folketinget har ved skrivelse af 4. september 2006 (spørgsmål S 6853) anmodet om min besvarelse af følgende af Karen Hækkerup (S) stillede spørgsmål:

 

Spørgsmål nr. S 6853:

”Vil ministeren oplyse, om det på nogen måde er muligt fra dansk side at kræ­ve en mærkning af franske gæs og ænder, der er restproduktet fra foie gras pro­duktion, men som sælges uden oplysning om, hvordan de er opdrættet til dan­ske forbrugere, og vil ministeren alternativt påtage sig at rejse sagen i EU-sy­stemet med henblik på, at en mærkning kan finde sted, så danske forbrugere, der ikke ønsker at støtte dyremishandling, kan få en reel mulighed herfor?”

 

Svar:

Forbrugerne har allerede i dag, ved at se på mærkningen af fjerkrækødet, mulighed for at vælge ænder og gæs, der ikke stammer fra foie gras produktion.

 

Producenter og forhandlere af fjerkrækød har mulighed for frivilligt at mærke med positive anprisninger om dyrets opvækstbetingelser under forudsætning af, at anprisningerne ikke er vildledende. Således er der f.eks. mulighed for, under visse betingelser, at mærke med, at der er tale om en frilandsand/gås eller en fritgående and/gås. Mærkes der med ”frilands” eller ”fritgående” er det et krav i henhold til handelsnormerne for fjerkrækød, at det tillige fremgår, hvis fjerkræet har været anvendt til fremstilling af foie gras. Forbrugerne har dermed mulighed for at vælge at købe ænder og gæs, der frivilligt er mærket med opdrætsmetode, og på den måde sikre sig, at det ikke er dyr fra foie gras produktion.

 

Der er ikke for nogen dyrearter obligatorisk krav om, at kødet skal mærkes med oplysning om produktionsmetode. Et generelt krav herom vil skulle ske i EU-regi, da der er tale om et EU-harmoniseret område. Jeg kan oplyse, at EU-Kommissionen har igangsat en revision af de fælles mærkningsregler og regeringen har i den forbindelse meddelt Kommissionen, at vi støtter etisk mærkning for eksempel i relation til dyrevelfærd, således at forbrugerne får bedre mulighed for at vælge bestemte animalske produkter ud fra dyrevelfærdsmæssige hensyn, og producenterne får bedre rammer for at markedsføre deres fødevarer med henvisning til dyrevelfærdsmæssige hensyn.

 

Det er min klare opfattelse, at den anvendte produktionsmetode, tvangsfodring af dyrene, er til skade for dyrenes sundhed og velfærd og af samme grund er forbudt i Danmark. Regeringen vil arbejde for at få Kommissionen til at tage et generelt mærkningskrav om produktionsmetode med i den kommende revision af de fælles mærkningsregler, og jeg det ser ikke umiddelbart praktisk muligt, at vi på dette område sideløbende forsøger at etablere en national særordning. De danske importører af gæs og ænder vil for en stor del af produkternes vedkommende som udgangspunkt ikke vide, eller typisk kun med stort besvær kunne skaffe sig viden om, under hvilke betingelser, det pågældende fjerkræ er produceret. Tidligere omsætningsled har ingen pligt til at indhente eller videregive denne oplysning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg vil derfor på nuværende tidspunkt opfordre danske forbrugere til at købe dansk fjerkræ eller fjerkræ, som er anprist med henvisning til produktionssystemer, som udelukker foie gras produktion, såfremt de ønsker at sikre sig mod at støtte denne industri. Da harmoniserede mærkningskrav er den eneste realistiske måde at formidle oplysningen om produktionsmetoden på, vil jeg som nævnt anmode Kommissionen om at medtage et krav om mærkning herom i det kommende forslag til ændrede mærkningsbestemmelser.

 

 

Lars Barfoed

 

/Lars Korsholm