Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 30. maj 2006
Under henvisning til Folketingets brev af 16. maj 2006 følger hermed – i 80 eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. S 4843, stillet af Thomas Krog (SF).
Â
â€Hvad er ministeren holdning til, at den fritagelse for registreringsafgift, der gælder for familier med hjemmeboende børn, hvis handicap berettiger støtte til bil efter servicelovens § 99, bortfalder, nÃ¥r barnet flytter pÃ¥ døgninstitution?â€
Svar:
Jeg har forståelse for en families ønske om at bevare ydelsen i form af støtte til bil, selv om barnet er anbragt uden for hjemmet.
Jeg mener ikke, vi skal være for firkantede med hensyn til, om barnet fortsat kan have en handicapbil under et døgnophold. Der bør foretages en konkret vurdering af kørselsbehovet, herunder om der er tale om et kørselsbehov, der kan dækkes gennem institutionens transportordning, offentlige transportmidler eller andre transportordninger. Sådan som jeg læser Ankestyrelsens afgørelser om ret til invalidebil, mens et barn er anbragt uden for hjemmet, tager styrelsen da også afsæt i en sådan konkret vurdering.
Endelig vil jeg nævne, at der efter servicelovens bestemmelser om særlig støtte til børn og unge er mulighed for at yde støtte til forældre til børn, der er anbragt uden for hjemmet. Herunder kan der ydes støtte til udgifter, der i væsentlig grad kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældrene og barnet, der er anbragt uden for hjemmet.
Eva Kjer Hansen