Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

1240  København K

Dato             5. maj 2006

J nr.             432-27

  

 

Folketingsmedlem Per Clausen (EL) har den 28. april 2006 stillet mig følgende spørgsmål nr. S 4368, som jeg hermed skal besvare.

 

./.     Svaret vedlægges i 80 eksemplarer.

 

Spørgsmål nr. S 4368 :

 

”Vil ministeren bekræfte, at de vanskeligheder, de tragiske ulykke ved Limfjordstunnellen har givet for trafikafviklingen ikke i sig selv er nogen begrundelse for at investere i en 3. Limfjordsforbindelse?"

Svar:

 

Transport- og Energiministeriet vurderer løbende behovet for større eller mindre indsatser af hensyn til trafikafviklingen på statsvejene.

 

Med hensyn til Aalborg-området, kan jeg i den forbindelse oplyse, at det overordnet har været vurderingen, at trafikudviklingen i området betyder, at der på en række områder er behov for en indsats. Det gælder bl.a. i forhold til trafikforbindelserne over Limfjorden.

 

Statistikkerne viser således, at trafikken gennem Limfjordstunnelen de seneste 10 år er steget med 40 pct. Den udvikling må vi selvfølgelig forholde os til.

 

Denne udvikling er blandt andet baggrunden for, at vi fra regeringens side har lagt stor vægt på det igangværende arbejde med at udvide motorvejen på delstrækningen mellem Nørresundby og Bouet.

 

Vi er samtidig i gang med en mere langsigtet planlægningsindsats.

 

Sammen med Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt er Vejdirektoratet således ved at færdiggøre et beslutningsgrundlag vedrørende en 3. Limfjordsforbindelse – i form af en VVM-undersøgelse af en række konkrete løsningsmodeller. Planen er, at rapporten kan foreligge inden årets udgang.

 

 

 

 

Når VVM-redegørelsen foreligger, har vi et godt og solidt beslutningsgrundlag, som vi kan inddrage i den videre investeringsplanlægning på statens område.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen