Notat

5. april 2006 2. kontor, MLW J.nr. 090-44

§20 spørgsmål nr. S 3282 stillet af Klaus Hækkerup

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvad statens renteudgifter vil udgøre, når den offentlige gæld opgjort som nettogælden er bragt ned til nul, og vil ministeren foretage en (skønsmæssig) opgørelse af udviklingen i denne renteudgift i brutto- og nettotal fra 2005 og frem til nettogælden forventes nedbragt til nul samt udspecificere den offentlige gæld og renteudgifterne heraf i 2005 – brutto og netto – på de enkelte poster, som disse er sammensat af, og vil ministeren endelig oplyse, hvordan definitionen af det nettogældsbegreb, der påtænkes anvendt i den kommende 2015-plan, afviger fra det nettogældsbegreb, som Velfærdskommissionen har anvendt i kapitel 18 i sin rapport ”Fremtidens velfærd” fra december 2005?

Svar

Ved beregningen og præsentation af finanspolitikkens holdbarhed og de mellemfristede krav til den økonomiske politik anvendes nettogælden i stat, amt og kommuner.

Nettogælden i stat og kommuner opgøres efter Danmarks Statistiks definition som markedsværdien netto af aktiver og passiver. Den samlede offentlige sektors nettogæld, der ligeledes opgøres af Danmarks Statistik, omfatter herudover nettogælden i sociale kasser og fonde, som i de senere år har haft en positiv nettoformue på ca. ½ mia. kr. Der er derfor stort set ikke forskel på den offentlige nettogæld og stat og kommuners nettogæld.

I Velfærdskommissionens rapport ”Fremtidens velfærd” kapitel 18 fra december 2005 er Danmarks Statistiks nettogæld for den offentlige sektor (dvs. inkl. sociale kasser og fonde) anvendt. Forskellen mellem dette gældsbegreb og den nettogældsdefinition, som er anvendt af Velfærdskommissionen, er minimal og vedrører som allerede anført hÃ¥ndteringen af sociale kasser og fonde.

ØMU-gælden er et bruttobegreb, der er internationalt sammenligneligt og indgår i Vækst og Stabilitetspagten i forbindelse med vurdering af kriterierne om offentlig gæld. Tidsprofilen, men ikke niveauet, for udviklingen i nettogæld og ØMU-gæld er i store træk sammenfaldende.

Begge gældsbegreber – dvs. både nettogæld og ØMU-gæld – er derfor relevante og indgår systematisk i de 2010 fremskrivninger og konvergensprogrammer, som er offentliggjort i de senere år. Arbejdet med den nye plan med længere horisont er ikke påbegyndt.

En opdateret fremskrivning af nettogælden på baggrund af Økonomisk Redegørelse fra december 2005 indebærer, at nettogælden stort set er afviklet frem mod 2010. Ultimo 2010 kan statens brutto-renteudgifter ved fremskrivningen beregnes til at udgøre ca. 1,4 pct. af BNP og netto-renteudgifterne til 0,3 pct. af BNP, jf. tabel 1.

Tabel 1
Statens renteudgifter 2005-2010[1]
	Pct. af BNP	2005	2006	2007	2008	2009	2010
	Statens renteudgifter - brutto	2,6	2,2	2,1	1,8	1,6	1,4
	Statens renteudgifter - netto	1,3	1,0	0,9	0,7	0,5	0,3
	Note: Renteudgifter er opdateret fremskrevet pba. Økonomisk Redegørelse, december 2005

 

Af Danmarks Statistiks seneste opgørelse fremgÃ¥r at nettogælden ultimo 2005 udgjorde 130 mia. kr., jf. Statistiske Efterretninger, Offentlige finanser nr. 7, 29. marts 2006.

Statens brutto- og netto-renteudgifter opgøres med udgangspunkt i statens inden- og udenlandske gæld inddelt i aktiver og passiver, jf. tabel 2.

Tabel 2
Dekomponering af offentlig nettogæld og statslige renteudgifter (brutto og netto) i 2005
	Pct. af BNP	2005
	Nettogæld
	Offentlig nettogæld	10,5
	Statslig og kommunal nettogæld	10,5
	Sociale kasser og fondes nettogæld	0,0
	Statens renteudgifter og -indtægter
	Passiver
	Indenlandske renteudgifter	2,3
	Udenlandske renteudgifter	0,3
	Aktiver
	Indenlandske renteindtægter	1,2
	Udenlandske renteindtægter	0
	Note: Nettogæld og renteudgifter er teknisk fremskrevet pba. Økonomisk Redegørelse, december 2005