Folketingets Lovsekretariat
København, d en 3. marts 2006
Sagsnr.: 2502
Folketinget har ved skrivelse af 23. februar 2006 (spørgsmål S 2770) anmodet om min
besvarelse af følgende af Bjarne Laustsen (S) stillede spørgsmål:
Spørgsmål S 2770:
”Vil ministe ren i forlængelse af spørgsmål nr. S 2164 oplyse om vilkårene for deltage
l-
se i de 25 forskellige vikarforeninger, der eksisterer p.t., og definere forskellen på de 14,
der er organiseret som udvalg under de landøkonomiske foreninger, og de selvstændige
foreninger samt eventuelle betingelser for at kunne opnå tilskud til vikardækning, he r-
under evt. medlemskab af foreninger?”
Svar:
Vikarforeningernes formål er at yde vikarbistand til jordbrugere. Størstedelen af vika r-
afløsningen sker over for landmænd uden o ffentligt tilskud (867.013 timer i 2005). Her-
udover ydes der vikarafløsning med tilskud (269.564 timer i 2005). Dette tilskud ydes
til landmænd, der driver deres bedrift uden fremmed hjælp. Den støttede vikarafløsning
ydes ved sygdom, barsel, barns første sygedag og landmandens efteruddannelse.
Vikarafløsning med tilskud blev indført i 1981. Formålet med tilskudsordningen er at
sikre, at dyrene bliver passet, selvom landmanden er syg. Ordningen skal således først
og fremmest bidrage til at sikre dyrevelfærden på enkeltmandsbedrifter.
Vikarforeningerne yder vikarbistand til alle landmænd, uanset om de er medlemmer af
vikarforeningen eller ikke. Nogle foreninger har dog ifølge deres vedtægter mulighed
for at benytte en højere betaling for ikke medlemme r. Eksempelvis er det oplyst af Sjæ l-
lands Vikaservice, LandboCentret i Jyderup, at der tages en fast timesats for medlem-
mer på 169 kr/time, og at ikke medlemmer betaler 20 kr mere i timen. Ifølge o plysnin-
ger fra Dansk Landbrug er det et fåtal af la ndmændene, der ikke ønsker at være me
dlem
af vikarforeninger og samtidig ønsker at benytte v ikarydelserne. Medlemskab af en vi-
karforening kræver endvidere ikke et medlemskab af en landøkonomisk fo rening.
Forskellen på de to måder, vikarforeningerne organ iserer sig på, drejer sig først og
fremmest om, hvordan foreningerne styres (bestyrelsens sammensæ tning). I foreninger
