Besvarelse af § 20-spørgsmål nr. S 26 stillet af Morten Helveg Petersen (RV) Spørgsmål: Kan  ministeren  redegøre  for,  hvilke  oplysninger  om  udviklingen  i  det  offentlige  forbrug  i  2005 som ministeriet var bekendt med, da finanslovforslaget blev præsenteret den 25. august i år? Svar: Det seneste skøn for det nominelle offentlige forbrug på 398,6 mia.kr. i 2005, jf. tabel   1,   er   blandt   andet   baseret   på   de   offentlige   budgetter   for   2005   og kommuneaftalerne  for  20061,  jf.  Budgetoversigt  2  og  Økonomisk  Redegørelse,  august 2005.   Tabel 1. Skøn for det offentlige forbrug i 2005.     1. kvartal 2005 2. kvartal 2005   Skøn for hele 20052) Budgetoversigt 2 og Økonomisk Redegørelse, august 2005: Det samlede offentlige forbrug, mia.kr. 96,41) - 398,6 Nominel vækst ift. 2004, pct. 2,41) - 2,5 Pris- og lønvækst ift. 2004, pct. - - 2,3 Realvækst ift. 2004, pct. - - 0,3 Status på baggrund af Danmarks Statistiks seneste offentliggjorte tal:   Det samlede offentlige forbrug, mia.kr. 97,23) 101,63) 398,6 Nominel vækst ift. 2004, pct. 3,23) 4,33) 2,5 Pris- og lønvækst ift. 2004, pct. 2,8 3) 2,5 3) 2,3 Realvækst ift. 2004, pct. 0,4 3) 1,7 3) 0,3 1)  Danmarks  Statistik,  Statistiske  Efterretninger,  Offentlige  finanser  nr.  2005:16,  Kvartalsvise offentlige finanser 1. kvt. 2005 fra 30. juni 2005. 2) Ifølge Budgetoversigt 2 og Økonomisk Redegørelse, august 2005.   3) Danmarks Statistik, Statistiske Efterretninger, Nationalregnskab og betalingsbalance nr. 2005:11, Nationalregnskab 2. kvt. 2005 fra 11. oktober 2005. På  baggrund  af  skønnet  for  det  nominelle  offentlige  forbrug  i  2005,  Danmarks Statistiks tal for det offentlige forbrug i 20042 samt et skøn for den offentlige pris- 1Ifølge Danmarks Statistiks opgørelse af budgetter for offentlig forvaltning og service udgør det budgetterede offentlige forbrug 398,3 mia.kr. i 2005, jf. Statistiske Efterretninger, Offentlige finanser nr. 2005:19, fra 2. september 2005. Skønnet for det nominelle offentlige forbrug i 2005 omfatter desuden 0,3 mia.kr. som følge af en pris- og lønafledt opjustering af niveauet for de nominelle kommunale forbrugsudgifter afledt af kommuneaftalerne for 2006, jf. Budgetoversigt 2, august 2005.   2Jf.  Danmarks  Statistik,  Statistiske  Efterretninger,  Nationalregnskab  og  betalingsbalance  nr. 2005:8, Nationalregnskab 1999-2004, juni version fra 26. juli 2005.  
2 og  lønudvikling  i  2005,  der  blandt  andet  afspejler  overenskomsterne  på  det offentlige område, blev realvæksten i det offentlige forbrug i august skønnet til 0,3 pct. i 2005.     I august 2005 forelå der tal for det nominelle offentlige forbrug i 1. kvartal 2005 fra  Danmarks  Statistik,  der  understøttede  det  angivne  skøn  for  hele  året  2005. Opgørelsen  viste  en  nominel  offentlig  forbrugsvækst  på  2,4  pct.  fra  1.  kvartal 2004 til 1. kvartal 2005. I august 2005 var der ikke offentliggjort tal fra Danmarks Statistik for realvæksten i det offentlige forbrug i 1. kvartal 2005.   Efterfølgende   har   Danmarks   Statistik   offentliggjort   reviderede   tal   for   det nominelle  offentlige  forbrug  i  1.  kvartal  2005  og  nye  tal  for  det  nominelle offentlige forbrug i 2. kvartal 2005 og med afsæt heri tal for realvæksten i 1. og 2. kvartal 2005, der samlet set viser en kraftigere offentlig forbrugsudvikling i 2005 end de tidligere tal.   Danmarks  Statistiks  nye  tal  viser,  at  den  opgjorte  forbrugsudvikling  i  1.  halvår 2005  navnlig  skyldes  vækst  i  køb  af  varer  og  tjenesteydelser  samt  i  de  sociale ydelser    i    naturalier,    dvs.    sygesikringsydelser,    handicaphjælpemidler    o.lign. Herudover bidrager et fald i det offentlige salg af varer og tjenester, dvs. indtægter fra    blandt    andet    forældrebetaling    i    daginstitutioner,    brugerbetaling    på uddannelsesområdet, visse afgifter og gebyrer m.fl. Omvendt viser tallene et realt fald i den offentlige lønsum afledt af et fald i den offentlige beskæftigelse.   Tallene for det nominelle offentlige forbrug i Danmarks Statistiks opgørelse beror på  regnskabsbaserede  oplysninger  for  de  statslige  udgifter  og  indberetninger  fra amter     og     kommuner     om     de     kommunale     udgifter.     De     kvartalsvise regnskabsindberetninger er forbundet med problemer, herunder fejlregistreringer og   periodiseringsproblemer,   jf.   blandt   andet   Danmarks   Statistik,   Statistiske Efterretninger, Offentlige finanser nr. 2005:21, Kvartalsvise offentlige finanser 2. kvt. 2005 fra 27. september 2005. De kvartalsvise tal for det nominelle offentlige forbrug er således forbundet med usikkerhed. Danmarks Statistiks kvartalstal for realvæksten i det offentlige forbrug beregnes med udgangspunkt i tallene for det nominelle offentlige forbrug og er derfor også forbundet med usikkerhed. I  lyset  af  usikkerheden  giver  kvartalstallene  et  relativt  spinkelt  grundlag  for  at bedømme  udviklingen  i  det  offentlige  forbrug  for  hele  året  2005.  Danmarks Statistiks tal og de kommunale indberetninger er under nøjere granskning, ligesom tallene  søges  suppleret  med  yderligere  oplysninger  om  det  offentlige  forbrug  i 2005, herunder de ministerielle rammeredegørelser for statens forbrug i 2005 samt amter og kommuners indberetninger af regnskabsoplysninger for 3. kvartal 2005 og forventede regnskaber for hele året 2005.   Med   baggrund   i   disse   tal   og   inddragelse   af   supplerende   oplysninger   om forbrugsudviklingen i 2005 udarbejdes der skøn for det offentlige forbrug i 2005 i den   kommende   konjunkturvurdering,   der   offentliggøres   i   Budgetoversigt   3   og Økonomisk Redegørelse, december 2005.