STATSMINISTERIET Dato:   6. december 2005 Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. S 1229 stillet af Magnus Heunicke (S). Spørgsmål: ”Vil     statsministeren    komme    med    en    redegørelse    for    hvilke    uregelmæssige programmer,   som   ikke   var   godkendt   af   IT-sektionen,   statsministerens   tidligere pressechef havde downloadet på sin bærbare PC?   ” Svar: Som anført i Rigsrevisionens notat af 16. november 2005 om visse forhold vedrørende Statsministeriets tidligere pressechef konstaterede ministeriets IT-sektion uregelmæ  s- sigheder på pressechefens bærb   are PC. Pressechefens bærbare PC indeholdt således flere programmer, som var downlo   a- det/installeret uden om Statsministeriets IT-sektion. Det drejede sig om et spil og et program til download og fildeling af musik og film. Herudover blev der - formentligt som resultat af virusangreb - konstateret et program, som muliggjorde fjernbetjening af maskinen, samt et program, som muliggjorde opringning til overtakserede telefonnum- re. Uregelmæssighederne blev, som   ligeledes anført i ovennæv   nte notat, påtalt overfor pressechefen. Indskærpelsen af ministeriets retningsli  njer blev lagt på pressechefens personalesag. Der blev for alle programmer foretaget en grundig gennemgang af logfilerne fra mini- steriets  firewall.  Der  blev  ikke  identificeret  alvorlige  sikkerhedsmæssige  hændelser, som  havde  kunnet  medføre  kompr omittering  af  ministeriets  netværk  eller  systemer, idet programmernes forsøg på kommunikation mod Internettet alle var blevet afvist.