Folketingets Lovsekretariat Dato: 18 JAN. 2005 Under  henvisning  til  Folketingets  brev  af  28.  november  2005  følger hermed  –   i  80  eksemplarer  –   ministeren  for  ligestillings  supplerende svar på spørg  smål nr. S  1168, stillet af Lone Dybkjær (RV)  . Spørgsmål nr. S   1168: ”  Kan ministeren oplyse de økonomiske effekter af ”perfekt ligestilling”?   ” Svar: Finansministeriet,  under  hvis  ressort  disse  økonomiske  beregninger  hører, har givet nedenstående  svar, som jeg kan henholde mig til. ” De  ønskede  beregninger  kan  ikke  tolkes  som  et  mål  for  den  maksimale gevinst  ved  "perfekt  ligestilling",  bl.a.  fordi  adfærdsmæssige  forskelle  kan være  fysiologisk  beting  ede,  og  mænds  og  kvinders  arbej  dstid  mv.  ikke  er uafhængige.  F.eks.    er  valg  af  erhvervsdeltagelse  og  navnlig  arbejdstid  i mange tilfælde en familiebeslutning, sål   edes at mere (lønnet) arbejde for de n ene part ofte vil medføre mindre (lønnet) arbejde for den anden. En forøgelse af kvindernes arbejdstid m.v. ville dermed næppe kunne ske uden at mænds arbejdstid m.v. reduceres. DREAM-gruppen¹  har  gennemført  beregninger  af  den  ønskede  type,  som kan  give indtryk  af,  hvordan  forskelle  i mænds  og  kvinders  adfærdsmø n- stre mv. påvi rker økonomien, men altså ikke afspejler virkninger af ensartet adfærd. Konkret  forudsætter  beregningerne  rent  teknisk,  at  kvinder  (herunder  også indvandrere og efterkommere) fra 2007 opnår: samme beskæftigelsesgrad (dvs. erhvervs  - og ledighedsgrad), ¹DREAM-gruppen er en uafhængig institution, som udvikler og vedligeholder den såkaldte DREAM-model. Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 3311 Fax. 3391 3115 E-mail [email protected] SCN/ J.nr. D.3.2.109.

2 samme træk på overførslerne (undtaget børnefamilieydelsen) ², herun- der samme barselsfrekvens, samme arbejdstid og gennemsnitlig lønniveau, samt samme træk på offentlige serviceyde   lser som mænd. Beregningerne peger på, at der på de nævnte områder er forskelle på mænd og  kvinder,  som  alt  andet  lige  repræsenterer  et  beskæftigelsesbidrag  på 165.000 personer og en effekt på de offentlige finanser på 6½ pct. af BNP. Det er overvejende antagelserne om samme beskæftigelsesgrad, samme træk på overførslerne, samme arbejdstid og gennemsnitlig løn, der har betydning. Fastholdes forskellen mellem kvinders og mænds træk på offentlige servic e- ydelser er virkningen på de offentlige finanser på 5½ pct. a f BNP.” Eva Kjer Hansen /Vibeke Abel ²Der  korrigeres  dog  bl.a.  ikke  for,  at  kvinder  lever  længere  end  mænd  og  derfor  eksempelvis  (i  gennem- snit) modtager folkepension i flere år.