|
|
|
Dato: |
||
nfi |
||
|
|
|
Besvarelse af spørgsmål nr. S 3091 stillet af folketingsmedlem Elsebeth Gerner Nielsen (RV) til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 7. marts 2006.
Spørgsmål:
â€Vil ministeren redegøre for den hollandske 21 Ã¥rs regel, og hvilke borgere den omfatter, herunder om ministeren mener, at modellen kunne bruges i Danmark?â€
Svar:
Den 1. november 2004 indførte Nederlandene nye regler for familiesammenføring. For så vidt angår partnere, hvis samlivsforhold er etableret efter, at den i Nederlandene bosiddende person har opnået opholdstilladelse (gælder for både midlertidig og permanent opholdstilladelse), blev der indført et krav om, at begge parter skal være 21 år. Såfremt samlivsforholdet allerede bestod på tidspunktet for den i Nederlandene bosiddende persons indrejse i Nederlandene, anvendes det hidtidige alderskrav på 18 år. De respektive alderskrav gælder nederlandske statsborgere samt udlændinge, herunder flygtninge.
Nederlandenes 21-årskrav svarer til det i EU-direktivet om familiesammenføring angivne loft for, hvilke krav medlemslandene kan stille til parternes alder. Det fremgår således af direktivets artikel 4, stk. 5, at medlemslandene for at sikre bedre integration og for at forhindre tvangsægteskaber kan kræve, at referencepersonen og dennes ægtefælle som et minimum skal være over en bestemt alder, dog højst 21 år, før ægtefællen kan sammenføres med vedkommende.
Direktivet om familiesammenføring er omfattet af det danske forbehold om retlige og indre anliggender, og Danmark er derfor ikke bundet heraf.
I Danmark er ægtefællesammenføring som bekendt blandt andet betinget af, at begge parter er fyldt 24 år, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1.
24-års-kravet har blandt andet til hensigt at mindske risikoen for arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber, som har til formål at udløse familiesammenføring. Jo ældre man er, jo mere erfaring har man, herunder fra uddannelse og arbejde, og jo bedre kan man modstå et pres fra familien eller andre til at indgå et ægteskab imod sin vilje.
Formålet med 24-års-kravet er således at beskytte unge mod et pres i forbindelse med indgåelse af ægteskab og samtidig at frigøre de unge fra et pres for at forklare over for udlændingemyndighederne, at de ønsker ægtefællesammenføring, selvom dette i virkeligheden ikke er tilfældet.
Endvidere giver 24-års-kravet de unge mulighed for at få en uddannelse og opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, inden de henter en ægtefælle til Danmark. Herved gives ægteparret et bedre grundlag for en god integration i det danske samfund. Samtidig gives de unge en bedre mulighed for at finde en ægtefælle, som allerede opholder sig i Danmark.
Regeringen har ingen planer om at ændre den danske 24-års regel.