R 1 - 2005-06 - Ingen titel

Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2005-06
R 1
Offentligt

20051 Åbningsredegørelse nr. R 1, mdt.fm Page 1 Tuesday, May 4, 2010 2:20 PM

Tirsdag den 4. oktober 2005 (R 1) (Uddrag af Folketingstidende 2005-06)

Statsministerens

redegørelse i henhold til

grundlovens § 38 (mundtlig del)

(Redegørelse nr. R 1).

Statsministeren

(Anders Fogh Rasmussen):

Der er gode tider i Danmark, vi oplever vækst

og velstand. Der er fremgang i Danmark, hjulpet

på vej af skattestoppet og hjulpet på vej af rege-

ringens forårspakke, hvor vi sænkede skatter og

fremrykkede investeringer.

Beskæftigelsen stiger, ledigheden falder. På

godt halvandet år er ledigheden faldet med over

25.000 personer, og vi forventer, at ledigheden

vil fortsætte med at falde til næste år.

Dansk økonomi er i europæisk topklasse.

Overskuddet på de offentlige budgetter er det

højeste i EU. Den offentlige gæld i Danmark er

blandt de allerlaveste i Europa, renten er meget

lav, inflationen er afdæmpet. Der er et solidt

overskud på betalingsbalancen, og eksporten vi-

ser fremgang.

Vi har et fleksibelt arbejdsmarked og et stærkt

socialt sikkerhedsnet. Vi har en stærk og kon-

kurrencedygtig økonomi. I internationale un-

dersøgelser ligger Danmark konsekvent blandt

de mest konkurrencedygtige lande, og Danmark

er blevet kåret til det land, som har verdens bed-

ste investeringsklima.

Regeringen vil gøre sit for at fastholde den

gode danske økonomi med skattestoppet, der

sikrer tryghed for borgere og virksomheder, og

med en ansvarlig økonomisk politik, der sikrer

offentligt overskud og nedbringer gælden. Vi

må ikke falde for fristelsen til bare at bruge løs af

overskuddet til forbrug her og nu. Det går ikke.

Det er i gode tider, at vi skal lægge til side og

nedbringe gæld, for så er vi bedre rustede, hvis

der skulle blive mindre gode tider.

Vi har alt for ofte set, at de offentlige udgifter

er blevet skruet i vejret, og at skatterne så også

er blevet sat op. Højere skat vil koste arbejds-

pladser, derfor vil vi fastholde skattestoppet, og

vi vil sænke skatten på arbejde yderligere, så-

fremt vi kan tilvejebringe et økonomisk råde-

rum.

Ikke kun økonomien har det bedre, det har

miljøet også. Luftkvaliteten er forbedret væsent-

ligt, badevandskvaliteten er blevet stadig bedre,

vi har fået mere skov og bedre naturbeskyttelse i

Danmark.

Men selv om naturen og miljøet har det bed-

re, er der stadig en masse at gøre for yderligere

at forbedre miljøet. Vi skal have flere grønne

områder, vi skal have nedbragt udslippet af ska-

delige partikler især fra dieselbilerne, og vi skal

have begrænset mængden af farlige kemikalier.

Over de næste 4 år vil regeringen afsætte 1 mia.

kr. ekstra bl.a. til naturgenopretning, renere

vand og rejsning af skov.

Så der er fremgang i Danmark, og langt de

fleste i det danske samfund har mærket den

fremgang. Ikke alene er Danmark et af de rigeste

samfund i verden, det er også et af de mest lige

samfund i verden, når vi ser på forskellen mel-

lem dem, der tjener mere, og dem, der tjener

mindre. Det gjaldt før regeringsskiftet i 2001, og

det gælder i dag.

Men i lyset af de seneste ugers debat kan det

måske være på sin plads i al stilfærdighed at

minde om tre centrale pejlemærker for regerin-

gens politik.

Kl. 12.10

For det første: De svageste skal behandles

godt og have den nødvendige hjælp. Det har

hele tiden været regeringens politik, og det fort-

sætter med at være regeringens politik.

Vi har i et bredt samarbejde gennemført mål-

rettede forbedringer for udsatte grupper i det

danske samfund. Det gælder bl.a. hjemløse, nar-

komaner, stofmisbrugere og psykisk syge.

Vi har gennemført forbedringer for handicap-

pede, folkepensionister med lav indkomst har

fået en supplerende ældrecheck, og enlige for-

sørgere under uddannelse har fået fordoblet de-

res SU.

Regeringen har nedsat Rådet for Socialt Ud-

satte. Rådet har netop udgivet sin rapport for

2005, og den vil vi følge op på i et bredt samar-

bejde med flertallet af partier i Folketinget. Re-

geringen tager fat, hvor der er behov.

For det andet: Vi vil skabe et samfund, hvor

det er nemmere at arbejde sig ud af en vanskelig

social situation; hvor der er bedre muligheder

for alle uanset start i livet; hvor social og økono-

misk fremgang ikke er et privilegium for de

stærke, men en mulighed for alle. Det har hele

tiden været regeringens politik, og det fortsætter

med at være regeringens politik.

Vi vil skabe et samfund, hvor der er stor so-

cial bevægelighed; et samfund, hvor der er flere

mønsterbrydere, som trods en vanskelig op-

vækst skaber sig et godt og selvstændigt liv; et

samfund, hvor vi nedkæmper den negative so-

ciale arv. Og der er noget at tage fat på, for alt for

ofte bliver forældrenes svære sociale situation

nedarvet til deres børn.

Derfor skal vi ruste børn og unge bedre til at

bryde den negative sociale arv, og det handler

R 1 - 2005-06 - Ingen titel

20051 Åbningsredegørelse nr. R 1, mdt.fm Page 2 Tuesday, May 4, 2010 2:20 PM

Tirsdag den 4. oktober 2005 (R 1) (Uddrag af Folketingstidende 2005-06)

ikke kun om penge og fordeling af indkomst.

Det handler nok så meget om sociale og kultu-

relle færdigheder, først og fremmest om bedre

uddannelse.

Derfor vil vi sikre, at alle unge – uanset social

baggrund – får en uddannelse. Derfor vil vi sik-

re, at alle elever kan læse, når de forlader folke-

skolen. Derfor vil vi modernisere erhvervsud-

dannelserne, så de unge, der har det lidt svært

med det boglige, også får en chance. Derfor vil

vi sikre, at børn og unge med indvandrerbag-

grund får lært et ordentligt dansk. Derfor vil vi

drage forældrene stærkere ind i at leve op til an-

svaret for deres børns opvækst, opdragelse og

uddannelse.

Indsatsen skal starte allerede i daginstitutio-

nerne. Børnene skal lære de færdigheder, der er

nødvendige for at klare sig senere i skolen og i

samfundet. Daginstitutionerne skal ikke være

skoler, men leg og læring skal gå hånd i hånd, og

vi skal sætte målrettet ind i de daginstitutioner,

hvor der er mange børn med en svær social bag-

grund. Over de næste 4 år vil regeringen afsætte

2 mia. kr. til forbedret kvalitet i daginstitutioner-

ne.

For det tredje: Det skal altid kunne betale sig

at arbejde og gøre en ekstra indsats. Det giver et

dynamisk samfund. Det giver et velstående

samfund. Jo mere vækst og velstand vi har, des-

to bedre mulighed har vi for at hjælpe dem, der

har brug for hjælp. Det har hele tiden været re-

geringens politik, og det fortsætter med at være

regeringens politik.

Vi skal undgå, at en stor gruppe bliver fast-

holdt i årevis uden for arbejdsmarkedet, fordi

det ikke kan betale sig at arbejde. Det går slet ik-

ke, for en sådan laden stå til fører uvilkårligt til

et todelt samfund – et todelt samfund, hvor nog-

le mennesker mere eller mindre permanent er

holdt uden for arbejdsmarkedet. Det giver min-

dre velstand, mindre velfærd og mindre sam-

menhængskraft i samfundet.

Det skal betale sig at arbejde. Derfor indførte

vi skattestoppet; derfor fastholder vi skattestop-

pet; derfor har vi sat skatten på arbejde ned,

hvilket i høj grad er til fordel for de lavestlønne-

de; derfor har vi i en bred politisk aftale lagt loft

over kontanthjælpen, så det kan betale sig at

gøre en ekstra indsats.

Vi skal udvikle et samfund, hvor alle har en

chance for at skabe sig et godt liv – et samfund,

hvor det enkelte menneskes evne, vilje og talent

er vigtigere end arv, position og pengepung.

Kl. 12.15

I regeringens første valgperiode brugte vi me-

gen energi på at rydde op. Vi bremsede skatter

og afgifters himmelflugt, vi gjorde op med de alt

for lange ventetider på sygehusene, vi indførte

en fast og fair udlændingepolitik, vi gennemfør-

te en konsekvent og håndfast retspolitik, vi ned-

lagde overflødige råd og nævn, og vi gav dan-

skerne frit valg. Det var tid til forandring.

I denne anden valgperiode er det også tid til

forandring. Det bliver en reformperiode. Tidli-

gere kom store ændringer som en tyv om natten,

uden at vælgerne vidste noget om det i forvejen.

Det er den gammeldags måde at føre politik på.

Regeringen gør det modsatte. Vi fortæller

lang tid i forvejen, at vi ønsker ændringer. Vi

forbereder danskerne grundigt ved at samle for-

skellige grupper af mennesker. De sætter en de-

bat i gang, og de kommer med forslag til større

ændringer af det danske samfund. Dermed kan

alle nå at forholde sig til ændringerne, alle får

mulighed for at involvere sig i dem. Det giver

tryghed for den enkelte og en bedre forståelse af

projektet.

Når vi har haft en bred, folkelig debat om de

forskellige forslag, spiller regeringen så ud med

konkrete, målrettede initiativer. Det er den mo-

derne måde at føre politik på, det moderne, in-

volverende folkestyre.

I denne regeringsperiode sætter vi massivt

ind med gennemgribende reformer af det dan-

ske samfund. Vi har allerede vedtaget en stor re-

form af kommunerne, og nu går vi videre med

at ruste Danmark til udfordringerne fra globali-

seringen og med at sikre vores fremtidige vel-

færd; reformer, som rækker langt ud i fremtiden,

og som på afgørende områder vil give dansker-

ne en bedre, enklere og rigere hverdag.

Vi gør det i god ro og orden, så alle kan nå at

følge med. Derved kan vi omstille og forny Dan-

mark, samtidig med at vi bevarer trygheden for

den enkelte. Forandring skal gå hånd i hånd

med tryghed.

Vi skal gøre de gode tider langtidsholdbare.

Derfor skal vi have uddannelse og forskning i

verdensklasse. Vi har et godt grundlag, hvor fol-

keskoler, gymnasier, erhvervsskoler og universi-

teter, ja, hele vores uddannelsessystem har man-

ge kvaliteter. Dem skal vi værne om.

Men der er også meget, vi kan gøre bedre. Vi

skal have verdens bedste folkeskole; en skole,

hvor børnene lærer noget og har det godt; en

skole, der ruster børnene til fremtidens Dan-

mark; en skole, som lærere, elever og forældre er

stolte af.

R 1 - 2005-06 - Ingen titel

20051 Åbningsredegørelse nr. R 1, mdt.fm Page 3 Tuesday, May 4, 2010 2:20 PM

Tirsdag den 4. oktober 2005 (R 1) (Uddrag af Folketingstidende 2005-06)

Derfor vil regeringen give det faglige niveau i

folkeskolen et gevaldigt løft. Danske børn skal

være blandt verdens bedste til læsning, matema-

tik, naturfag og engelsk. Faglige kundskaber er

afgørende, og her skal folkeskolens formål være

krystalklart.

Vi indfører evalueringer og test, så lærere, le-

dere, forældre og elever kan se, hvor der er be-

hov for en ekstra indsats, så vi kan gribe ind i ti-

de, så alle kommer ud af skolen med de nødven-

dige kundskaber.

Lærerne skal i deres uddannelse specialisere

sig langt stærkere end i dag, og de skal undervi-

se i det, de er specialister i. Det giver bedre un-

dervisning, det giver dygtigere elever.

Efter folkeskolen skal alle unge have en ud-

dannelse. For et par generationer siden var det

for mange danskere nok med kun få års skole-

gang. Den går ikke i dag. Alle må uddanne sig.

Det stiller store krav ikke mindst til erhvervs-

uddannelserne. Der skal være gode tilbud til al-

le, kvaliteten skal være i top. De unge skal rustes

til et mere omskifteligt arbejdsmarked, og ar-

bejdsgiverne – store som små – skal leve op til

deres del af ansvaret og sørge for, at der er prak-

tikpladser til alle. Det lægger regeringen afgø-

rende vægt på.

Kl. 12.20

Flere skal tage en videregående uddannelse,

og vi skal uddanne til beskæftigelse, ikke til le-

dighed. Uddannelser skal passe bedre til ar-

bejdsmarkedets behov. Flere skal tage en natur-

videnskabelig eller teknisk uddannelse.

Vore talentfulde unge skal have bedre mulig-

heder for en international uddannelse. I dag får

danske universiteter et tilskud for hver stude-

rende. Det tilskud skal kunne følge den unge ud

i verden, så en dansker, der er dygtig nok til at

komme ind på en god uddannelse i udlandet,

kan få pengene med.

Alle skal være parate til at uddanne sig gen-

nem hele livet. I Danmark har vi gode voksen-

og efteruddannelser. Vi er faktisk blandt dem i

verden, der efteruddanner os allermest. Det er

godt, men der skal mere til i fremtiden. Her må

arbejdsmarkedets parter påtage sig et ansvar i

bedste danske tradition.

Frem til 2010 vil regeringen afsætte 10 mia. kr.

for at ruste Danmark bedre til den stærke inter-

nationale konkurrence. De fleste af pengene vil

gå til at styrke forskningen, så den offentlige

forskning i 2010 når op på 1 pct. af bruttonatio-

nalproduktet. Der er tale om et meget stort be-

løb, men der er ikke tale om en blankocheck. Vi

skal have kvalitet for pengene.

Vi skal opbygge forskningsmiljøer i verdens-

klasse, og vi skal forske i de ting, samfundet har

brug for. Forskning i naturvidenskab og teknik

er blevet nedprioriteret gennem de sidste 10 år.

Det vil vi rette op på. Vi skal sikre kvaliteten ved

at øge konkurrencen og midlerne. Vi skal sikre

et frugtbart samspil mellem offentlig og privat

forskning, og vi skal have mere privat forskning

og udvikling, for det er i høj grad ude i virksom-

hederne, at viden bliver omsat til vækst og ar-

bejdspladser.

Vi skal have endnu flere iværksættere –

iværksættere, der kan skabe vækst, job og forny-

else. I Danmark er vi faktisk flittige til at starte

nye virksomheder. Problemet er, at alt for få

vokser sig større. Vi skal have flere vækstiværk-

sættere. Vi skal have mere iværksætterkultur, og

den skal starte allerede i uddannelserne.

Vi skal i det hele taget være bedre til at skabe

nye job i fremtiden. Derfor skal vi gøre Danmark

til et førende vidensamfund, et førende iværk-

sættersamfund. Vi skal sikre uddannelser i ver-

densklasse, og vi skal skabe verdens bedste kon-

kurrenceevne. Det er meget ambitiøse mål, men

det er mål, som vi kan og skal nå. Regeringen vil

gennemføre de nødvendige reformer, og jeg op-

fordrer alle til at trække med, så vi kan gøre

Danmark til en vinder i globaliseringen og sikre

beskæftigelse, vækst, velstand og velfærd i

fremtiden.

Vi skal have fornyelse overalt i samfundet,

ikke kun i private virksomheder, ikke kun i la-

boratorier. Nej, fornyelsen skal præge alle dele

af samfundet, også kommunekontoret, børneha-

ven og sygehuset. I Danmark har vi en stor of-

fentlig sektor, og derfor er det afgørende, at den

er dynamisk.

Vi er nu i gang med at føre kommunalrefor-

men ud i livet. Der er tale om en meget omfat-

tende fornyelse af den offentlige sektor i Dan-

mark, hvor kommunerne skal stå for at løse en

lang række af kerneopgaverne i vores velfærds-

samfund så tæt på den enkelte dansker som mu-

ligt; hvor de fem nye regioner skal sikre et sund-

hedssystem i verdensklasse; hvor fokus er på

den enkelte danskers ønsker og behov, ikke på

systemet; hvor fokus er på borgernær service og

ikke på overflødigt bureaukrati; hvor fokus er

på fornyelse og ikke på vanetænkning.

Kl. 12.25

Regeringen vil fortsætte med at forny og for-

bedre den offentlige sektor til gavn for dansker-

R 1 - 2005-06 - Ingen titel

20051 Åbningsredegørelse nr. R 1, mdt.fm Page 4 Tuesday, May 4, 2010 2:20 PM

Tirsdag den 4. oktober 2005 (R 1) (Uddrag af Folketingstidende 2005-06)

ne. Næste skridt er, at vi vil gennemføre en re-

form af politiet for at sikre et tidssvarende og ef-

fektivt politi; et politi, der med store og slagkraf-

tige politikredse har den nødvendige kapacitet

overalt i landet; et politi, der er tæt på borgerne i

lokalsamfundene. Et effektivt politi skal ikke

være forbeholdt de store byer. Politiet skal være

til stede over hele landet til gavn for alle danske-

re.

Vi danskere lever længere. I de seneste fire år-

tier er den gennemsnitlige levetid steget med 4-5

år for både mænd og kvinder, og vi må forvente,

at levetiden vil fortsætte med at stige. Det er na-

turligvis en meget glædelig udvikling, men det

skaber også nogle udfordringer, for samtidig

med at vi lever længere, bruger vi mindre tid på

arbejdsmarkedet.

I de sidste 20 år er den del af livet, vi primært

anvender på arbejdsmarkedet, faldet med om-

kring 2�½ år, mens den del af livet, hvor vi er på

pension, er vokset med 2�½ år. Hvis den udvik-

ling fortsætter, bliver der altså flere og flere, som

vil trække på det offentlige, og færre og færre til

at betale skat. Det siger sig selv, at det ikke hæn-

ger sammen. Vi bliver nødt til gradvis at udsæt-

te det tidspunkt, hvor vi normalt trækker os til-

bage fra arbejdslivet.

Til december præsenterer Velfærdskommissi-

onen sin endelige rapport med forslag til refor-

mer af vores velfærdssamfund. Jeg vil ikke fore-

gribe Velfærdskommissionens forslag, men et

centralt tema bliver spørgsmålet om tilbage-

trækning fra arbejdsmarkedet.

I begyndelsen af det nye år kommer regerin-

gen med sit udspil til reform. Vi vil indbyde alle

Folketingets partier til forhandlinger, og sigtet er

en bred politisk aftale og lovgivning i 2006. Med

den sunde danske økonomi har vi muligheden

for at gennemføre de nødvendige ændringer

gradvis over en længere årrække, så den enkelte

dansker i god tid kan nå at indrette sig på de nye

forhold. Forandring vil gå hånd i hånd med

tryghed.

Jeg tror også, at tiden er kommet til at se med

friske øjne på, hvordan vi i det hele taget har

indrettet vores samfund og vores hverdag. Vi

må spørge os selv, om virksomheder og arbejds-

marked, offentlige institutioner og lovgivning

helt har fulgt med udviklingen i det moderne ar-

bejdsliv og familieliv.

Lad mig tage et konkret eksempel. Mange fa-

milier oplever en fortravlet og stresset hverdag,

og samtidig snakker økonomerne om, at vi skal

arbejde mere – og ikke mindre – for at finansiere

velfærd i fremtiden.

Hvordan hænger det sammen? Der er måske

brug for mere fleksibilitet, for forskelle i livsstil

og livsfaser betyder, at vi har forskellige behov

og forskellige forventninger til samfundet.

For nogle er fleksible arbejdstider det store

ønske, for andre kan hjemmearbejdspladser

være en hjælp, og for atter andre kan åbningsti-

derne i butikker og i offentlige institutioner

være det afgørende. Det er en stor opgave, som

berører alle dele af det danske samfund, og det

kan blive nødvendigt at gøre op med gamle sy-

stemer og forældet vanetænkning.

Regeringen vil nu forberede reformer. Vi star-

ter med at kortlægge og analysere, hvilke krav

det moderne familieliv og det moderne arbejds-

liv stiller til et mere fleksibelt samfund i fremti-

den. Vi vil derfor nedsætte en bredt sammensat

kommission, og kommissionens arbejde skal

munde ud i konkrete anbefalinger til, hvordan

vi kan indrette samfundet, så det tager mere

hensyn til det enkelte menneskes og den enkelte

families situation og behov, for det er nemlig

den måde, denne regering arbejder på. Regerin-

gen ønsker et samfund, der ikke blot er effektivt

og produktivt, men også fleksibelt og rumme-

ligt.

Kl. 12.30

Straks efter valget i 2001 tog regeringen fat på

at gennemføre en fast og fair udlændingepolitik.

Det har resulteret i et markant fald i tilstrømnin-

gen af flygtninge og indvandrere, og det gør, at

vi nu har skabt forudsætningerne for en effektiv

og positiv integration af vore nye medborgere.

Det er et centralt mål for regeringen, at flere

nye danskere får uddannelse og arbejde. Uddan-

nelse og arbejde er den bedste vej til at blive in-

tegreret i det danske samfund. Regeringen har

derfor blandt meget andet styrket danskunder-

visningen for så vel tosprogede børn som deres

forældre, og vi har gjort det mere attraktivt for

indvandrere at få et arbejde.

Senest indgik regeringen i juni et ambitiøst

integrationsforlig med Dansk Folkeparti og So-

cialdemokraterne. Der er desværre stadig alt for

mange unge nye danskere, der ikke får en ud-

dannelse. Med forliget får alle unge relevante

uddannelsestilbud, der passer til deres forud-

sætninger og kvalifikationer.

For praktisk orienterede unge vil vi indføre

en ny mesterlære, en ny måde at gennemføre en

erhvervsuddannelse på. Vi øger indsatsen for at

skaffe praktikpladser ved at belønne virksomhe-

R 1 - 2005-06 - Ingen titel

20051 Åbningsredegørelse nr. R 1, mdt.fm Page 5 Tuesday, May 4, 2010 2:20 PM

Tirsdag den 4. oktober 2005 (R 1) (Uddrag af Folketingstidende 2005-06)

der og erhvervsskoler, der skaber ekstra pladser.

Vi vil belønne kommuner, der er gode til at få

nye danskere i arbejde.

Hvis man vil have økonomisk hjælp, så skal

man gøre en aktiv indsats for at få et arbejde.

Som samfund har vi pligt til, at rammerne for at

blive integreret er til stede. Men den enkelte ud-

lænding, der kommer til landet, har også et an-

svar. Indvandrere skal også vise vilje til at blive

integreret.

Vi har derfor besluttet, at alle udlændinge,

som får opholdstilladelse i Danmark, skal skrive

under på en kontrakt – en kontrakt om, at de vil

lære dansk, at de vil gøre en indsats for at kom-

me i arbejde, at de vil respektere samfundets

grundlæggende værdier. For et samfund med en

stærk sammenhængskraft er også et samfund,

hvor den enkelte tager ansvar og gør sit bedste

for at være en del af fællesskabet.

I sommer oplevede vi blodige terrorangreb i

London. Det er rystende, at unge mennesker

midt i et samfund, som ligner vores så meget,

kan begå en så afskyelig handling, at de i den

grad lader sig forføre af hadets og ondskabens

ideologi.

Det må aldrig ske i Danmark. Straks efter an-

grebet i London iværksatte regeringen en samlet

gennemgang af det danske samfunds beredskab

og indsats mod terror. Formålet er at afklare,

hvilke yderligere initiativer der kan være behov

for med henblik på at forhindre terrorangreb i

Danmark. Truslerne udvikler sig hele tiden, og

det kan være nødvendigt at overveje skrappe

midler, som vi tidligere er veget tilbage for.

Arbejdsgruppen sender sin rapport til rege-

ringen inden udgangen af oktober, og snarest

derefter bør vi have en bred drøftelse her i Fol-

ketinget af vores samlede indsats mod terroris-

men og af de nye initiativer, der er behov for.

Terroristerne har misbrugt islam til at begrun-

de deres afskyelige forbrydelser. Derfor har

fremtrædende muslimer et særligt ansvar for at

fremme forståelse for demokratiets og det åbne

samfunds værdier – som forbilleder og som rol-

lemodeller. Enhver må tro og mene, hvad han el-

ler hun vil, men der må ikke herske blot den

mindste tvivl om, at terror og enhver anden

form for politisk eller religiøs vold er fuldstæn-

dig og aldeles uacceptabel.

Vælgerne i Frankrig og Holland sagde nej til

EU's forfatningstraktat. De 25 EU-lande har der-

for iværksat en tænkepause, en periode, der skal

bruges til en bred debat om EU's fremtid.

Kl. 12.35

Debatten om ja eller nej til EU er fortid. EU er

her, EU forbliver her, EU er rammen om samar-

bejdet mellem Europas lande. Nu handler det

om fremtiden.

EU er og har været en stor succes. Nu handler

det om at gøre EU endnu bedre – bedre til at løse

de opgaver, som europæerne er optaget af i

hverdagen. Og det er ikke traktater og paragraf-

fer og processer. Nej, det er beskæftigelse, det er

sikkerhed og tryghed, det er økonomisk frem-

gang.

Vi skal ruste Europa bedre til at klare den

skærpede internationale konkurrence. Vi skal

være bedre til at skabe nye job i Europa. Derfor

skal vi fortsat udvikle det indre marked, derfor

skal vi modernisere EU's budget. Flere investe-

ringer i forskning, udvikling og uddannelse,

færre tilskud til landbrug og regioner.

Vi skal forstærke kampen mod terrorisme,

mod organiseret kriminalitet og mod ulovlig

indvandring. Derfor skal vi have et tættere sam-

arbejde om politi og kontrol ved EU's ydre

grænser. Og vi skal øge europæernes indflydelse

på, hvad der sker i verden. Derfor skal vi i EU

være bedre til at formulere og til at følge en fæl-

les linje i udenrigs- og sikkerhedspolitikken.

I Danmark har Folketingets Europaudvalg

fået ansvaret for at tilrettelægge en bred og fol-

kelig debat om EU i de kommende måneder i et

samarbejde med de folkelige EU-bevægelser. Jeg

ser frem til debatten og håber, at så mange som

muligt vil deltage, så mange som muligt vil en-

gagere sig i den, så EU kan fortsætte med at

være et velfungerende samarbejde til gavn for

både danskerne og resten af europæerne.

I weekenden modtog vi meddelelsen om, at

en dansk soldat har mistet livet i Irak. Han døde

som følge af et usselt og fejt terrorangreb. Det er

tragisk. Vore tanker og vor medfølelse går til

den afdøde soldats pårørende og til de tre andre

soldater, som blev såret ved angrebet.

Vore soldater i Irak yder en prisværdig ind-

sats med at hjælpe irakerne til at leve i frihed,

fred og fremgang. Det er et vanskeligt arbejde,

det er en vanskelig proces, for fanatiske grupper

prøver med terror og trusler at blokere vejen

frem til demokrati. De må ikke lykkes med deres

ugerninger.

Men midt i vreden og sorgen over tabet må vi

se det positive i, at irakerne for første gang på

demokratisk vis træffer beslutninger om fremti-

den for deres eget land. Det er nu op til den ira-

kiske befolkning at godkende eller forkaste ud-

kastet til ny forfatning. Men vi må se i øjnene, at

R 1 - 2005-06 - Ingen titel

20051 Åbningsredegørelse nr. R 1, mdt.fm Page 6 Tuesday, May 4, 2010 2:20 PM

Tirsdag den 4. oktober 2005 (R 1) (Uddrag af Folketingstidende 2005-06)

terroristerne vil gøre deres yderste for at øde-

lægge afstemningen og ødelægge det efterføl-

gende valg i december.

Selv om vi og vore partnere gør alt for at ud-

danne de irakiske styrker til at blive stærkere og

mere effektive, så kan de endnu ikke klare ud-

fordringen alene. For et par uger siden mødte

jeg den irakiske præsident, Talabani. Han takke-

de for, at Danmark er til stede i Irak, og han ad-

varede imod at opstille tidsfrister for tilbage-

trækning af den internationale styrke. Det er at

spille terroristernes spil. Regeringen deler fuldt

ud den opfattelse. Hvis vi vakler, når terrorister-

ne bomber, så styrker vi i virkeligheden terrori-

sterne.

Vi må glæde os over en kæde af demokratiske

reformer og folkelige krav om mere indflydelse.

Valg i Afghanistan, valg i Palæstina, valg i Egyp-

ten, valg i Libanon og valg i Irak.

Kl. 12.40

Det er spirende demokratier. De lever endnu

ikke op til vore standarder for folkestyre, men

de er på vej, og det skal vi glæde os over, for de-

mokratier er mere fredelige end diktaturer, og

mennesker i alle lande har krav på frihed og de-

mokrati.

Den udvikling skal vi hjælpe på vej. Derfor

hjælper vi med soldater og penge i Afghanistan,

derfor hjælper vi med soldater og penge i Irak,

og derfor hjælper vi en række arabiske lande

med demokratiske reformer, det såkaldte arabi-

ske initiativ. Danmark skal yde en aktiv indsats

for at fremme og sikre frihed, fred og folkestyre i

Mellemøsten. Det håber jeg at der fortsat vil

være bred opbakning til her i Folketinget.

Globaliseringen har bragt vældige fremskridt

i den tredje verden. Mange udviklingslande er

hastigt på vej fremad. Liberale reformer og en

mere fri verdenshandel har skabt imponerende

vækst i Kina, Indien og andre steder i Asien.

Millioner af mennesker er løftet ud af fattigdom.

Men desværre har Afrika ikke oplevet den

samme fremgang som resten af verden. Alt for

mange afrikanere lever fortsat i dyb fattigdom

og håbløshed. Særlig syd for Sahara er hungers-

nød, sygdom og krig hverdag for millioner af

mennesker.

I FN har vi sat det mål at halvere fattigdom

og sult inden 2015. Hvis Afrika skal nå det mål,

er der behov for en kraftanstrengelse fra resten

af verden. Derfor har regeringen sat Afrika

øverst på dagsordenen for udviklingspolitikken

i de næste 5 år.

Hovedparten af Danmarks bilaterale bistand

til udviklingslande går til Afrika. Vi vil udpege

et nyt programsamarbejdsland netop i Afrika,

og i næste uge vil jeg besøge to af vore store pro-

gramsamarbejdslande i Afrika, Tanzania og Mo-

zambique, for ved selvsyn at se gode eksempler

på, hvordan dansk ulandsbistand forbedrer afri-

kanernes levevilkår.

Også på FN-topmødet i sidste måned arbej-

dede regeringen aktivt for, at der blev sat særlig

fokus på Afrika. Vi nåede ikke på alle områder

så langt, som vi ønskede, men der blev truffet

vigtige beslutninger om at øge de rige landes bi-

stand til Afrika, om at styrke indsatsen mod

hiv/aids.

Danmark er forrest i kampen mod fattigdom

og for udvikling. Ja, faktisk har en anerkendt in-

ternational tænketank her i sommer placeret

Danmark på den absolutte førsteplads blandt

verdens rigeste lande, når det gælder den samle-

de internationale bistand.

Vi skal bekæmpe fattigdommen, fordi men-

neskelig anstændighed kræver det, fordi en bæ-

redygtig udvikling i verden kræver det, og fordi

ethvert menneske bør have håb, chancer og mu-

ligheder i tilværelsen.

Rigsfællesskabet mellem Danmark, Grønland

og Færøerne er inde i et særdeles positivt forløb

– en proces, hvor det færøske og det grønland-

ske folk i stadig højere grad selv får ansvaret for

at udvikle deres samfund. Færøernes og Grøn-

lands landsstyrer kan nu på rigets vegne for-

handle og indgå folkeretlige aftaler med stater

og mellemfolkelige organisationer. Både Grøn-

land og Færøerne har allerede benyttet den nye

mulighed og har underskrevet aftaler med hen-

holdsvis Norge og Island.

Færøerne har fået en vidtgående mulighed

for at overtage en række nye ansvarsområder.

De færøske myndigheder beslutter selv tempo

og omfang. Og for Grønland ser regeringen frem

til resultaterne af arbejdet i den grønlandsk-dan-

ske selvstyrekommission om at udvide Grøn-

lands selvstyre inden for rigsfællesskabet. Så ar-

bejdet med at forny og modernisere rigsfælles-

skabet fortsætter.

Kl. 12.45

Nu indleder vi så et nyt folketingsår. Regerin-

gen indbyder alle Folketingets partier til et bredt

samarbejde om det nye lovprogram, som vi

præsenterer i dag.

Det allerførste lovforslag har en helt særlig og

glædelig baggrund. Hoffet meddelte tidligere på

året, at tronfølgerparret venter barn her til okto-

R 1 - 2005-06 - Ingen titel

20051 Åbningsredegørelse nr. R 1, mdt.fm Page 7 Tuesday, May 4, 2010 2:20 PM

Tirsdag den 4. oktober 2005 (R 1) (Uddrag af Folketingstidende 2005-06)

ber. Med udsigt til denne glædelige begivenhed

sagde jeg på grundlovsdag, at vi bør ændre tron-

følgeloven for at sikre fuld ligestilling mellem

kvinder og mænd, også når det gælder adgan-

gen til at overtage tronen. For regeringen er det

et vigtigt principielt spørgsmål.

Jeg har drøftet spørgsmålet med Folketingets

partier. Som ventet er der bred opbakning i Fol-

ketinget til at sikre ligestilling. Det er jeg glad

for. Og vi glæder os alle sammen med tronføl-

gerparret.

Jeg vil opfordre til, at vi indleder Folketingets

arbejde med at udbringe et leve for Danmark.

Danmark leve!