L 93 Forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven.

(Integrationskontrakter, erklæring om integration og aktivt medborgerskab, skærpede betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse, uddannelsespligt for unge nyankomne udlændinge, sygeopfølgning over for sygemeldte introduktionsydelsesmodtagere m.v.).

Af: Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V)
Udvalg: Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 30-11-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 15-12-2005
Betænkning afgivet 21-02-2006
Betænkning afgivet 14-03-2006
2. behandlet/henvist til udvalg 14-03-2006
Tillægsbetænkning afgivet 14-03-2006
3. behandlet, vedtaget 21-03-2006
Ministerområde:
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration
Resumé:
Loven udgør sammen med L 89 den lovgivningsmæssige gennemførelse af regeringens integrationsplan »En ny chance til alle« fra maj 2005 og den politiske aftale om planen indgået i juni 2005 mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Aftalens udmøntning i de konkrete lovforslag bygger dog alene på en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Lovforslaget indeholder en lang række elementer, bl.a.
- indførelse af en integrationskontrakt, som både kommunalbestyrelsen og udlændingen skal underskrive,
- en erklæring om integration og aktivt medborgerskab m.v., som alle udlændinge, der får en integrationskontrakt, skal underskrive,
- skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og
- uddannelsespligt for udlændinge mellem 18 og 25 år, der ikke har problemer ud over ledighed.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 60 stemmer (V, DF, KF og Anne-Marie Meldgaard (S)) mod 18 (RV, SF og EL); 29 (S) stemte hverken for eller imod.