U D K A S T
Ændringsforslag
til
Lovforslag nr. L 89 om ændring af lov om
aktiv beskæftigelsesindsats og
lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en
uddannelse, supplering af udlændinges integrationskontrakter, tilbud til
kontant- og starthjælpsmodtagere som ikke er blevet aktiveret det seneste år,
gentagen aktivering, særlig integrationsindsats, bortfald af kontanthjælp til
hjemmegående ægtefælle og afskaffelse af ægtefælletillægget, styrket
sygeopfølgning over for kontant - og starthjælpsmodtagere og ændring af
refusionsbestemmelserne for kontanthjælp mv.)
Til § 2
x) I den under nr. 7 foreslåede §13, stk.
12,indsættes
efter 2. pkt. som nyt
punktum:
I perioden, indtil ægtefællen igen bliver berettiget til hjælp
efter 1. og 2. pkt., har
ægtefællen ret til
uden økonomisk støtte at deltage i tilbud efter reglerne i kapitel
10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen træffer efter et
konkret skøn afgørelse om tilbud.
[Ret til at deltage i tilbud uden økonomi sk støtte for en ægtefælle, hvis hjælp er
bortfaldet efter 300-timers reglen]
Bemærkninger
Til nr. x
Med ændringsforslaget gives der mulighed for, at en ægtefælle, hvis kontanthjælp
er bortfaldet, fordi den pågældende ikke opfylder betingelsen om 300 timers
ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 24 måneder, fortsat har ret til at
deltage i beskæftigelsesfremmende tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses
-
indsats kapitel 10 og 11, dog således at den pågældende ikke modtager økonomisk
støtte under deltagelsen. Der er derimod ikke pligt til at deltage i tilbud. Det
forudsættes derfor, at ægtefællen aktivt anmoder kommunen om
at få adgang til
tilbud. Det forudsættes ligeledes, at kommunen vejleder ægtefællen om denne
mulighed.
Retten til tilbudomfatter tilbud om vejledning og opkvalificering samt tilbud om
virksomhedspraktik efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10 og 11.
Det er kommunen, der ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger og under
hensyn til arbejdsmarkedets behov træffer afgørelse om tilbud, herunder om
tilbuddets varighed og omfang.