Folketingets Kirkeudvalg
Kirkeudvalget har ved brev af 14. december 2005 bedt om min besvarelse af
spørgsmål 1 vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens
økonomi (Finansiering af nye præstestillinger, forenkling og bedre styring af
fællesfonden m.v.) (L 74)
”Ministeren bedes k ommentere henvendelsen af 13. december 2005 fra
Landsforeningen af Menighedsråd, jf. L 74 – bilag 6.”
Svar:
Indledningsvis vil jeg gerne kvittere for Landsforeningen af Menighedsråds
opbakning til lovforslaget.
Om de enkelte emner Landsforeningen af Menighedsråd peger på i høring s-
svaret af 19. august 2005, kan jeg oplyse følgende:
Vedrørende muligheden for lokal finansiering af præsteløn
:
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1. og af
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, lægges der op til, at menighed s-
rådene får valgfrihed med hensyn til, om ansættelsen skal ske tidsbegrænset
eller tidsubegrænset.
Jeg har således ikke med bemærkningerne til lovforslaget imødekommet
Landsforeningen af Menighedsråds ønske om, at der kun skulle kunne ske
ansæ ttelse for en tidsbegrænset periode. Dette hænger sammen med, at andre
høringssvar – blandt andet fra Den danske Præsteforening og fra Danmarks
Provsteforening – har udtrykt betænkelighed ved muligheden for tidsbegræ
n-
set ansættelse.
Og jeg vil gerne her indledningsvis understrege, at jeg gerne indgår i en drø f-
telse med udvalget om, hvorvidt der skal ændres på forslaget sådan, at der fx
kun er mulighed for tidsubegrænset ansættelse.
Hvis man ser på lovforslaget, er det som nævnt i de almindelige bemærkni n-
ger afsnit 3.1. og i bemærkningerne til § 1, nr. 1, tanken, at der bør være
valgfrihed mellem tidsbegrænset og tidsubegrænset ansættelse. Og det er
hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at ansættelsesperioden ved tid s-
begrænset ansættelse ikke kan være under 4 år. Dette svarer til Landsfo
r-
eningen af Menighedsråds forslag om en passende ansættelsesper iode.
Herudover er det – for at imødekomme blandt andet Præste
- og Provstefor-
eningens høringssvar – hensigten at fastsætte bestemm
elser om, at der ved
udløb af en tidsbegrænset ansættelse kun er mulighed for forlængelse med
den allerede ansatte eller ophør af stillingen. Det vil således ikke være muligt
Kirkeministeriet
Frederiksholms Kanal 21
Postboks 2123
1015 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
km@km.dk
Dokument nr. 270191
Dato: 11. januar 2006
Side 2
Dokument nr. 270191
at udskifte præsten ved periodens udløb undtagen ved dennes opsigelse af
stillingen. Endvidere er det hensigten at fastsætte regler om, at stillingen kun
kan forlænges 2 gange, hvorefter ansættelsen vil skulle ske tidsubegrænset.
Jeg synes, der hermed er opnået en fin balance mellem menighedsrådenes
frihed og hensynet til sikkerheden i præstens ansættelse. Imidlertid blev der
fra flere sider under første behandlingen af lovforslaget den 30. november
2005 udtrykt betænkelighed ved muligheden for tidsbegrænsede ansætte
lse.
Der blev i den forbindelse særligt peget på, at præsten selv med
de nævnte
muligheder for forlængelse ikke ville være tilstrækkelig b
eskyttet.
Efter min opfattelse er det afgørende, at der skabes mulighed for en vis fo r-
øgelse af antallet af præstestillinger – og dette bør efter min opfattelse ske
ved, at der åbnes for lokal finansiering af præstestillinger.
Som nævnt in dledningsvis er jeg derfor indstillet på at drøfte med udvalget,
om der kun skal fastsættes regler om tidsubegrænset ansættelse i disse lokalt
finansierede stillinger.
Landsforeningen af Menighedsråds b emærkning om, at der ikke bør stilles
krav om indbetaling af tre års løn i forbindelse med ophør af en tidsubegræ
n-
set stilling på grund af bevillingsmangel, er imødekommet med lovforslaget,
jf. de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.
Uansøgt afsked foretag es af Kirkeministeriet, der er forpligtet til at påse, at
der foreligger en saglig afskedigelsesgrund. Jeg er således enig med Land s-
foreningen af Menighedsråd i, at der ikke er behov for yderligere sikring
mod, at menighedsrådet usagligt bruger bevillingsm angel som afskedigelses-
grund. Kontrollen af, at der faktisk foreligger bevillingsmangel, vil ske gen-
nem høring af pro vstiudvalget.
Landsforeningen af Menighedsråds ønske om, at ordningen med lokal fina n-
siering af præsteløn evalueres efter fx 6 år, er imød
ekommet med lovforsla-
gets § 2, stk. 5.
Omkring omlægningen af udbetalingen af gravstedskapitaler, jf. lovfors-
lagets § 1, nr. 16, vil jeg nævne, at udbetalingen vil ske efter et serieprincip.
således at der hvert år udbetales en fast rate samt renter af h ovedstolen.
I det udkast til lovforslag, som var til høring, var det foreslået, at udbetali n-
gen skulle ske efter et annuitetsprincip. Nogle høringssvar har imidlertid f o-
reslået, at udbetalingen i stedet burde ske efter et serieprincip, som er lettere
administrativt håndterbar og lettere gennemskuelig for menighedsrådene, der
med et serieprincip som nævnt får en fast årlig rate og renter af hovedstolen.
Som nævnt i de almindelige bemærkninger afsnit 3.3. udgør de samlede
stiftsmidler ca. 3,5 mia. kr. og heraf udgør gravstedskapitalerne ca. 3,1 mia.
kr. Gravstedskapitalerne består af indbetalte engangsvederlag for vedligeho l-
delse af et gravsted i en given periode.
Side 3
Dokument nr. 270191
Gravstedskapitalerne er vokset med godt 6 pct. om året de senere år, hvor a n-
tallet af døde i sa mme periode er faldet med ca. 1 pct. om året. Der er således
en betydelig vækst i den andel, der indgår aftale med kirkegården om vedl
i-
geholdelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.4.
På landsplan er ca. halvdelen af de samlede stiftsmi dler udlånt, og som anført
vokser midlerne væsentligt mere end pris - og lønudviklingen. Det er derfor
vurderingen, at der også efter en omlægning af udbetalingen af gravstedsk a-
pitalerne vil være tilstrækkelige stiftsmidler til at dække udlånsbeh
ovet.
Den til dato optjente pensionsforpligtelse udgør ca. 1,7 mia. kr., som der
ikke er hensat midler til i fællesfonden. Og der er ikke under de nuværende
forudsætninger midler af fællesfondens løbende drift til at dække denne fo
r-
pligtelse.
I høringssvarene – og i kke mindst i svaret fra Landsforeningen af Menig-
hedsråd – er der forståelse for, at den ekstra likviditet på i alt 1,6
–
1,8 mia.
kr., der opstår gennem omlægningen af udbetalingen af gravstedskapitalerne,
kan frigøre ligningsmidler til finansiering af den allerede optjente pensions-
forpligtelse. Men der er modstand mod, at betalingen af denne forpligtelse
sker i form af refusion, der direkte kobler de lokale kasser på pensionsfo r-
pligtelsen.
Dette er baggrunden for forslaget om, at der ydes et generelt tilskud
–
ud
over det allerede kendte udligningstilskud – til nedsættelse af det kirkelige
ligningsbeløb i kommunen. Dette generelle tilskud – der ydes i stedet for at
nedsætte landskirkeskatten – fordeles mellem kommunerne i forhold til b e-
skatningsgrundlaget, og forslaget har derfor nøjagtig den samme virkning
som en nedsættelse af landskirkeskatten. Det er tanken, at det generelle ti l-
skud aftrappes i takt med, at likviditeten for de lokale kasser set under ét for-
øges som følge af omlægningen af gravstedskapit
alerne. De midler, der her-
ved bliver frigjort, henlægges i fællesfonden til brug for finansiering af den
allerede optjente pensionsforpligtelse. Når virkningen af omlægningen af
gravstedskapitalerne hører op efter ca. 30 år, indfases det generelle tilskud
igen, eller landskirkeskatten nedsættes tilsvarende. Modellen har samme fo r-
delingsmæssige virkninger som en model, hvor der opkræves refusion fra de
lokale kasser.
Den allerede optjente pensionsforpligtelse finansieres således ved en fre m-
rykning af den forøgede likviditet, der er en følge af de kraftigt stigende
gravstedskapitaler, og som ellers først ville være til rådighed om 20
–
30 år.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.4. og 3.5.
og til lovforslagets § 1, nr. 7.
Om de fordelingsmæssige konsekvenser af lovforslaget kan jeg oplyse, at
Kirkeministeriet har foretaget beregninger af, hvilke økonomiske konsekve n-
ser omlægninger har for de lokale kasser inden for hver enkelt kommune i
den nye struktur pr. 1. januar 2007. De detaljerede beregninger og deres for-
Side 4
Dokument nr. 270191
udsætninger fremgår af ministeriets notat af 28. oktober 2005 (L 74 – bilag
1).
Som beskrevet i det nævnte notat og i lovforslagets almindelige bemærkni
n-
ger afsnit 4.8., Fordelingsmæssige virkninger er de fordelingsmæssige v irk-
ninger af begrænset størrelse, og de har overvejende en positiv udligningse f-
fekt, idet lovforslaget generelt vil medfø re:
En nedsættelse af kirkeskatten i kommuner med høj kirkeskat. Typisk
drejer det sig om kommuner med et lavt skatteudskrivningsgrundlag pr.
medlem og mange kirker. Disse kommuner vil få tilført likviditet som
følge af den ændrede model for udbetaling af kapitaler vedr. gravsted s-
vedligehold. Ydermere opnår de et høj ere udligningstilskud end før, idet
udligningen i den nye kommunale struktur fordeles på færre kommuner.
En mindre stigning i kirkeskatten i kommuner med lav kirkeskat. Typisk
drejer det sig om kommuner med et højt skatteudskrivning sgrundlag pr.
medlem og få kirker. Disse kommuner får størst fordel af reduktionen af
landskirkeskatten, men enkelte af disse kommuner får ingen tilførsel af
likviditet fra kapitaler vedr. gravstedsvedligehold, da de er bykommuner,
hvor kirkegårdsdriften er et kommunalt anligge nde.
Sammenfattende er lovforslaget neutralt for folkekirken under ét, mender vil
som anført forekomme virkninger i forhold til de lokale kasser. I ko mmuner
med et højt skatteudskrivningsgrundlag og lav kirkeskat medfører lovforsl a-
get en belastning svarende til maksimalt 0,03 procentpoint. Samtidig får de
lokale kasser i kommuner med et svagt skatteudskrivningsgrundlag styrket
deres økonomi, så de vil kunne reducere den lokale ligning med op til 0,08
procentpoint.
Afslutningsvis vil jeg nævne, at Kirkeministeriet som led i moderniseringen
af ansættelsesforholdene i folkekirken h ar bragt tjenestemandsansættelse s-
formen til ophør for gravere, kirketjenere og organister og er ved at bringe
ansættelsesformen til ophør for kordegne. Godt 1/3 af de ansatte på de næv
n-
te områder er i dag ansat som tjenestemænd. Moderniseringen gælder kun
nyansættelser.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder
/Pernille Esdahl
chefkonsulent