Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-156-0034 Dok.: HLF40932 Besvarelse af spørgsmål nr. 1 af 29. november 2005 fra Folketingets Retsudvalg vedrø øø ørende rende forr- slag til lov om ændring af lov om offentlige indsamlinger og pyramidespil (Rammmeorganisatimeorganisatioo- ners adgang til at foretage gade--- og husindsamling) (L L 66))))... Spørgsmål: ”Ville det ikke være aktuelt med en revidering af de organisationer der udover ram- meorganisationerne er omfattet af undtagelsen i indsamlingslovens § 7, stk. 3, såle- des at Justitsministeriet havde et klart overblik over disse organisationer?” Svar: Det følger af indsamlingslovens § 1, at en offentlig indsamling skal anmeldes til politiet, inden den  iværksættes.  Efter  §  2  må  offentlig  gade-  og  husindsamling  ved  personlig  eller  telefonisk henvendelse ikke finde sted. Uanset forbuddet i indsamlingslovens § 2 mod offentlig gade- og husindsamling kan foreninger mv., som gennem en længere årrække forud for lovændringen i 1971 med Justitsministeriets til- ladelse har afholdt offentlig gade- og husindsamling, en gang om året foretage sådan indsamling til det formål og i samme form og udstrækning, hvortil tilladelse senest har været givet, jf. ind- samlingslovens § 7, stk. 3. Baggrunden for indførelsen af denne ordning var, at forbuddet kunne få mærkbare følger for de foreninger mv., som gennem en længere årrække forud for lovens ved- tagelse i 1971 havde fået en betydelig del af sine indtægter fra regelmæssig gade- og husindsam- ling. Indsamlingsbekendtgørelsen indeholder i et bilag en fortegnelse over de foreninger mv., der er omfattet af undtagelsen i indsamlingslovens § 7, stk. 3. I afsnit 2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget er angivet, hvilke foreninger mv. der er optaget på fortegnelsen, ligesom det er anført, at Justitsministeriet ikke er bekendt med, om alle de ovenfor omtalte organisationer mv. fortsat eksisterer, og om de udnytter adgangen til at foretage gade- og husindsamling. Bemyndigelsen i indsamlingslovens § 7, stk. 3, giver ikke Justitsministeriet mulighed for admi- nistrativt at føje nye foreninger mv. til denne fortegnelse. Derimod vil der efter Justitsministeri-
- ets opfattelse ikke være noget til hinder for, at foreninger, som ikke længere eksisterer, slettes fra fortegnelsen.   Justitsministeriet har via undersøgelser på internettet mv. søgt at klarlægge, om alle de forenin- ger mv., der er optaget på fortegnelsen, fortsat eksisterer. På grundlag af disse undersøgelser må det formentlig antages, at langt de fleste af de foreninger mv., som fremgår af bilaget til indsam- lingsbekendtgørelsen, fortsat eksisterer. Justitsministeriet finder derfor ikke, at der er tilstrække- lig anledning til at ajourføre fortegnelsen. Det bemærkes i denne forbindelse, at det forhold, at en forening ikke optræder på internettet eller i telefonbogen mv., ikke nødvendigvis betyder at en forening er ophørt, og det vil kunne være vanskeligt at skaffe fuldstændig klarhed herom. Det bemærkes dog, at en række foreninger mv. alene har tilladelse til at foretage gade- og hus- indsamling i Storkøbenhavn eller i flere amter. Justitsministeriet vil i forlængelse af en vedtagel- se af lovforslaget nærmere overveje, om der som følge af nedlæggelsen af amterne i forbindelse med kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 vil kunne være anledning til at ajour- føre den geografiske afgrænsning af disse foreningers tilladelse til at foretage gade- og husind- samling.