Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, den  19. januar 2006 Sagsnr.: 5091 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri  har i skrivelse af 12 .janua r 2006 udbedt sig min besvarelse af følgen de spørgsmål   43 i forbindelse med udvalgets behandling af lovforslag L 62 (forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anve  n- delse af gødning og om plantedække): Spørgsmål   43: ” Hvad er energiindholdet i 90 pct. af gyllefibrene fra de danske svin, og hvor stor er NO_x-fortrængningen, SO₂-fortrængningen og CO₂-fortrængningen sammenlignet med kul, naturgas og halm – ved henholdsvis kraftvarmeproduktion, ren varmeproduktion og ren el-produktion, og hvordan ser dette regnskab ud, hvis energiproduktionen fra en forudgående biofo rgasning af gyllen medregnes?” Svar: Det bemærkes, at rapporten ”Om afbrænding af fraktioner af husdyrgødning” ikke i n- deholder en anbefaling om at afbrænde 90 pct. af gyllefiberen fra danske svin, men at der i et notat fra Danmarks JordbrugsForskning (rapportens bilag A.4) er anført et re g- neeksempel, hvor potentialet for reduktion af drivhusgasser er estimeret, hvis 90 pct. af svinegyllen separeres og afbrændes. Af lovforslagets bemærkninger fremgår, at det er forbundet med stor usikkerhed at vu   r- dere omfanget af en fremtidig anvendelse af afbrændingsteknikken. Der er for øjebli   k- ket ikke noget der tyder på, at vi står overfor et teknologisk tigerspring, der vil give grundlag for, at 90 pct. af svinegødningen fremover med fordel afbrændes. Besvarelsen af spørgsm å let skal ses i det lys. Danmarks JordbrugsForskning har oplyst følgende, hvortil jeg skal henholde mig:

2 ” Mængden af svinegylle ab stald udgør ca. 15,4 mio. tons årligt. Ved separering af 90% af denne mængde fås en fibermængde på ca. 1,83 mio. ton s årligt med et tørstofindhold på 30%. Afbrænding af denne mængde giver en energiproduktion på ca. 4,0 PJ. Ved substitution af anden biomasse i energiproduktionen vil afbrænding af denne mængde ikke medføre ændringer i CO₂-fortrængningen fra energiprodukti  onen, men  ved substi- tution af naturgas vil der være en CO₂-fortrængning på 0,23 mio. ton CO₂ og ved substi- tution af kul en CO₂-fortrængning på 0,38 mio. ton CO₂ per år. Hertil kommer en redu k- tion i udledningerne af drivhusgasserne metan og lattergas fra gødningshåndteringen svarende til 0,24 mio. ton CO₂ uanset hvilken type energiproduktion, der sammenlignes med. CO₂-fortrængningen er beregnet i henhold til Energistyrelsens vejledning i sa  m- fundsøkonomiske analyser på energiområdet, hvor sammenligningen af    energikilder sker på grundlag af deres primære energiindhold, som ikke er afhængig af , om der fore- tages sammenligninger baseret på kraftvarmeproduktion, ren varmeproduktion eller ren el-produktion. Der foreligger ikke normdata for udledninger af NO_x og SO₂ ved af- brænding af husdyrgødning, men det må formodes at denne udledning vil afhænge af den anvendte teknologi til afbrænding og røgrensning. Det må forudsættes, at afbræ n- dingen vil kunne gennemføres således  , at de gældende grænseværdier overholdes. Der foreligger ligeledes ikke beregninger af CO₂-fortrængning, hvis der afbrændes separ eret materiale fra en biogasproduktion. Det må dog formodes, at den samlede reduktion af CO₂-udledningen vil være noget større i dette tilfælde, idet det dog skal bemærkes , at en stor del af energiproduktionen fra biogasfællesanlæg i praksis stammer fra tilsætning af andet organisk affald til svinegyllen.” Hans Chr. Schmidt /   Anni Kær Pedersen