ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

 

21. marts 2006

 

Besvarelse af spørgsmål 37 ad L 52 stillet af Erhvervsudvalget den 20. marts 2006.    

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål 37:

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 20. marts 2006 til Forsikring & Pension fra Topdanmark, SEB Pension og Nordea Liv & Pension, jf. L 52 - bilag 26.

 

 

Svar:

Jeg kan ud fra henvendelsen konstatere, at der ikke er opbakning i forsikringsbranchen til den misvisende kritik, som direktørerne for Danica og PFA kom med i Berlingske Tidende den 18. marts 2006. Det blev også bekræftet på et møde med brancheorganisationen Forsikring & Pensions formand den 20. marts 2006, hvor jeg orienterede om den i svaret på spørgsmål 35 nævnte opstramning af kontributionsbekendtgørelsen. Der var enighed om, at opstramningen vil sikre, at etableringsudgifterne debiteres de kunder, som omkostninger er relateret til.

 

Jeg vil dog samtidig påpege, at denne opstramning netop vil medføre, at etableringsudgifter - herunder udgifter til forsikringsmæglere, assurandører mv. - der umiddelbart kan henføres til en kunde eller en gruppe af kunder, skal betales af de pågældende kunder samtidig med, at virksomheden afholder udgiften. Det vil herefter ikke blive muligt at fordele disse udgifter udover en længere årrække.

  

Den ovennævnte opstramning sikrer en ensartet behandling af etableringsomkostningerne, hvad enten der er tale om udgifter til mæglere eller assurandører.

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk