Erhvervs- og Selskabssty-relsen: Forslag til lov om ændring af lov om forsikringsformidling September 2005
Indholdsfortegnelse 1.Resume 12.Lovforslagets formål og rapportens indhold 42.1Formål med lovforslaget 42.2Indhold 43.Undersøgelsesmetoder og opgørelse af populationer 53.1Introduktion 53.2Hovedprincipper i AMVAB-metoden 53.3Begrebsafklaring 63.4Population omfattede og berørte virksomheder 63.5Virksomhedssurvey 73.6Validitet 74.Lovforslagets administrative konsekvenser 84.1Kortlægning af kravene i lovændringen 84.2Lønomkostninger 94.3Omstillingsomkostninger 94.4Løbende administrative omkostninger 125.Kommentarer og anbefalinger 15Bilag 1. Lovforklaring 16
11. Resume Dette panel belyser de forventede administrative konsekvenser for erhvervsli-vet, der er forbundet med Finanstilsynets forslag til lov om ændring af lov om forsikringsformidling. Lovforslagets formål og indhold Formålet med det nye lovforslag er at sikre fuld gennemsigtighed i forbindelse med forsikringsmægleres aflønning. Dette sker for at sikre, at kunden er infor-meret om alle forsikringsmæglers honorarer, samt oplyses om omkostningerne ved at anvende forsikringsmægleren og dennes ydelser. Ifølge det hidtidige regelsæt på området, (herunder bekendtgørelse om god forsikringsmæglerskik), skal alle forsikringsmæglervirksomheder oplyse kunden om forsikringsmæglerens aflønning i forbindelse med aftaleindgåelsen. Tillige skal forsikringsmægleren indgå en skriftlig samarbejdsaftale med kunden, hvori det blandt andet skal specificeres, hvilke ydelser forsikringsmægleren skal leve-re til kunden, samt hvilken type honorering forsikringsmægleren modtager. Indførelse af lovforslagets nye regler betyder, at nye oplysninger skal indgå i den skriftlige samarbejdsaftale der udarbejdes ved aftaleindgåelse. Det gælder størrelsen af kundens betaling for eventuelle øvrige ydelser (ud over etablering af forsikringsordningen) inden for det første år samt et overslag over størrelsen af kundens løbende omkostninger til forsikringsmægleren herefter. Lovforslaget indebærer tillige en pligt for forsikringsmægleren til, hvert år skrift-ligt at meddele kunder om størrelsen af de samlede omkostninger der har været ved at benytte forsikringsmægler i det pågældende år, samt at oplyse om stør-relsen af ethvert vederlag som forsikringsmægler har modtaget fra tredjemand i forbindelse med forsikringsordningen. Såfremt den enkelte forsikringsejer (per-son der er omfattet af en kollektiv forsikringsordning, der for eksempel er ind-gået af den virksomhed hvori vedkommende er ansat) belastes af omkostninger ved at kunden eller forsikringsejeren benytter forsikringsmægleren, skal den enkelte ejer tillige oplyses om disse omkostninger. I denne ex-ante måling baseret på AMVAB-metoden foretages måling på de ad-ministrative konsekvenser af lovforslaget ved såvel aftaleindgåelse som ved pligten til udsendelse af den årlige skriftlige oplysningsmeddelelse. Konsekven-serne i forhold til den årlige skriftlige meddelelse, måles både i forhold til hvis informationen skal sendes til hver enkelt forsikringsejer, såvel som hvis den kun skal sendes til forsikringskunder (herunder de virksomheder med hvem kollekti-ve ordninger er forhandlet). Omfattede virksomheder Lovforslaget omfatter alle forsikringsmæglere og forsikringsmæglervirksomhe-der, som af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at udøve livs- eller skadesfor-sikringsmægling. Finanstilsynet har pr. september 2005 oplyst antallet af aktive forsikringsmæglervirksomheder til 172 virksomheder. Dette antal danner grund-lag for opregning af de samlede administrative byrder, som lovforslaget vurde-res at have på samfundsplan Ikrafttræden De nye regler træder i kraft den 1. april 2006 og finder anvendelse på samar-bejdsaftaler, der indgås mellem en kunde og en forsikringsmæglervirksomhed efter denne dato. For eksisterende kontrakter er der indføjet overgangsregler, der indebærer, at de nye regler først finder anvendelse fra april 2008.
2Undersøgelsens tilrettelæggelse Undersøgelsen består af to dele, dels en surveyundersøgelse og dels en række kvalitative interviews. Surveyundersøgelsen har til formål at give en indikation af, hvor stort et antal forsikringskunder henholdsvis forsikringsejere en forsikringsmæglervirksomhed typisk har. Surveyundersøgelsen har tillige til formål at afdække hvor mange nyetableringer af forsikringsordninger som forsikringsmæglerne håndterer hvert år, samt hvor stor en andel at forsikringsmæglernes kundeforhold der er længe-revarende (over et år). Dette har betydning, idet lovforslaget rummer admini-strative byrder, der relaterer sig til såvel aftaleindgåelse som til løbende infor-mation af forsikringsmæglervirksomhedens kunder. Antallet af nyetableringer i forhold til længerevarende forsikringsforhold kan tillige give en indikation af, hvorvidt etableringsomkostninger udgør en væsentlig del af forsikringsmægle-rens indkomstgrundlag. Der er gennemført virksomhedssurvey blandt godt 100 virksomheder. Heraf har 35 virksomheder besvaret henvendelsen. Undersøgelsens anden del består af en række uddybende kvalitative interviews, hvor forsikringsmæglervirksomhederne bedes angive deres forventede ressour-ceforbrug til overholdelse af lovforslagets forskellige informationsforpligtelser. På baggrund heraf vurderes, hvor lang tid det tager en normalt effektiv virk-somhed at opfylde de administrative informationsforpligtelser i loven. Vurdering af de administrative konsekvenser Tabellen herunder sammenfatter vurderingen af de forventede administrative konsekvenser forbundet med udkastet til lov om forsikringsformidling: Tabel 1.1: Sammenfatning af de vurderede administrative omkostninger på samfundsniveau Omstillingsomk. (mio. kr.)Løbende omk. ( mio. kr. om året)Ved udvidet oplysningspligter ved aftaleindgåelse5,7 mio. kr.15,6 mio. kr.Ved årlige omkostningsoplysninger til forsikringskunder3,1 mio. kr.7,5 mio. kr.Total for lovforslaget med information til forsikrings-kunder8,8 mio. kr.23,1 mio. kr.Ved årlige omkostningsoplysninger til forsikringsejere (personer der er omfattet af en kollektiv forsikringsordning)14,3 mio. kr.41,9 mio. kr.Total for lovforslaget hvis informationspligten omfatter både forsikringskunder og forsikringsejere23,1 mio. kr.65,0 mio. kr.De samlede administrative omkostninger vurderes i omstillingsfasen at udgøre ca. 8,8 mio. kr. ved information af alle forsikringskunder samt 23,1 mio. kr. såfremt den årlige informationspligt tillige gælder alle forsikringsejere. Heraf vil 5,7 mio. kr. (svarende til et gennemsnit på 33.100 kr. pr. berørt virksomhed) skyldes reglerne om udvidelsen af samarbejdsaftalen med oplysninger om kun-dens betaling for øvrige ydelser i det første år samt overslag over kundens lø-bende omkostninger til forsikringsmægleren herefter. En mindre del af de admi-nistrative byrder, 3,1 mio. kr. (svarende til 18.000 kr. pr. berørt virksomhed) vil skyldes kravene om årlig skriftlig oplysning af forsikringskunderne. Såfremt for-sikringsmægleren yderligere skal informere alle forsikringsejere, øges de admi-nistrative byrder med 14,3 mio. kr. (svarende til et gennemsnit på 83.100 kr.
3pr. forsikringsmæglervirksomhed). Herved løber de samlede administrative om-kostninger i omstillingsfasen op i 23,1 mio. kr. på samfundsplan. På løbende basis vurderes de administrative omkostninger at udgøre ca. 23,1 mio. kr. pr. år på samfundsniveau, såfremt informationsforpligtelsen kun omfat-ter forsikringskunder og 65,0 mio. kr. pr. år såfremt den tillige gælder alle for-sikringsejere (alle der er omfattet af en forsikringsordning). Heraf skyldes 15,6 mio. kr. om året (svarende til et gennemsnit på knap 90.700 kr. pr. virksomhed pr. år), de udvidede oplysningskrav ved aftaleindgåelse (krav til indholdet af samarbejdsaftalen) mens 7,5 mio. kr. om året (svarende til et gennemsnit på knap 43.600 kr. pr. virksomhed) skyldes kravet om årlig skriftlig information til forsikringskunderne om omkostningerne ved brugen af forsikringsmægleren. Gælder informationsforpligtelsen også over for forsikringsejere øges de admini-strative omkostninger med 41,9 mio. kr. (svarende til et gennemsnit på knap 244.000 pr. forsikringsmæglervirksomhed). Der er i opregningen af omkostningerne ved det interne tidsforbrug anvendt en løntimesats på 394 kr. inkl. overhead, svarende til den gennemsnitlige løntime-sats for en administrativ medarbejder (308 kr.) samt en administrationschef (480 kr.) jf. AMVAB-manualen. Den gennemsnitlige timelønssats svarer til at disse to personalegrupper ligeligt varetager det arbejde der er forbundet med udarbejdelsen af samarbejdsaftalen samt den årlige information af kunderne. Da mange forsikringsmæglervirksomheder er små virksomheder med meget få ansatte, udføres det administrative arbejde her ofte af medarbejdere der bærer ledelsesansvar (for eksempel administrationschef). Kommentarer og anbefalinger fra interviewede virksomheder De interviewede forsikringsmæglervirksomheder har givet udtryk for, at det nye lovforslag vil medføre et betydeligt administrativt merarbejde. En stor del af dette afhænger dog af, hvorvidt den årlige information om omkostningerne ved brug af forsikringsmægleren udelukkende skal formidles til forsikringskunder (private forsikringstegnere samt virksomheder) eller til såvel forsikringskunder som til forsikringsejere. Forsikringmæglerne anbefaler, at den årlige information om omkostninger til forsikringsmægleren udelukkende skal sendes til forsikringskunderne. Argumen-tet herfor er, at forsikringsejere (typisk ansatte der er omfattet af en kollektiv forsikringsordning) er uden indflydelse på forsikringsaftalen og, ifølge de inter-viewede forsikringsmæglere, i øvrigt ikke faktureres på baggrund af i hvilket omfang de anvender forsikringsmægleren for den givne forsikringsordning. Ho-norering af forsikringsmægler sker som en procentandel af den omfattede per-sons pensionsindbetalinger eller præmiebetalinger. Denne procentdel fastsættes på baggrund af forsikringsmæglerens omkostninger ved at håndtere forsikrings-ordningen for den samlede virksomhed. En gennemgående kommentar fra de interviewede forsikringsmæglere var, at lovforslaget burde skelne mellem pensionsforsikringer og skadesforsikringer idet honorering såvel som omkostningsstrukturen er meget forskelligartet mellem disse to forskellige typer forsikringer. Pensionsforsikringer er præget af høje etableringsomkostninger og etableringshonorarer, men meget små løbende om-kostninger, mens skades forsikringer er præget af mange løbende aktiviteter (Hver gang kunden oplever en skade). Skadesforsikringersmæglere aflønnes ikke for etableringen af en forsikringsordning, men aflønnes af kunden for den løbende håndtering af forsikringsordningen via præmiebetalingen. Derfor har skadesforsikringsmægleren ingen motivation til at skifte kundens forsikringsfor-hold.
4Endelig mente fire ud af fem interviewende forsikringsmæglere, at lovforslaget i højere grad ville tjene sit formål om prisgennemsigtighed såfremt de udvidedes til at omfatte alle salgsled, det vil sige både assurandører, mæglere, kuponsalg etc. Da en forsikringsmægler handler direkte med forsikringsselskabernes ho-vedkontor udenom assurandører, og da kunden herved opnår priser der er fra-trukket omkostningerne til assurandør, så er forsikringsmæglerne reelt i direkte priskonkurrence med assurandørerne. For at skabe en reel og fair konkurrence-situation foreslår mæglerne derfor, at lovforslagets krav udvides til at omfatte alle typer salgsled. 2. Lovforslagets formål og rapportens indhold 2.1 Formål med lovforslaget Formålet med det nye lovforslag er at sikre fuld gennemsigtighed i forbindelse med forsikringsmægleres aflønning. Dette sker for at sikre, at kunden er infor-meret om alle forsikringsmæglers honorarer, samt at kunden oplyses om om-kostningerne ved at anvende forsikringsmægleren og dennes ydelser. Lovforslaget indeholder såvel nye regler for forsikringsmæglervirksomhed, lige-som det indeholder en præcisering af eksisterende regler. De nye regler der indgår i lovforslaget betyder, at forsikringsmæglere skal udvi-de den skriftlige samarbejdsaftale der indgås med kunden ved etablering af for-sikringsforholdet, således at den fremover indeholder oplysninger om størrelsen af de beløb, som forsikringskunden skal betale for øvrige ydelser inden for det første år. Tillige skal samarbejdsaftalen indeholde et overslag over forsikrings-kundens forventede omkostninger ved at benytte forsikringsmægler i de efter-følgende år. Lovforslaget betyder endvidere, at forsikringsmægler årligt skal sende skriftlig information til forsikringskunden om dennes omkostninger ved brug af forsik-ringsmægler samt til forsikringsejeren, såfremt denne belastes af omkostninger ved kundens (virksomheden der har indgået den forsikringsaftale som for-sikringsejer er omfattet af) eller forsikringsejerens brug af forsikringsmægler-virksomheden. 2.2 Indhold Foruden resuméet og denne introduktion indeholder rapporten følgende kapit-ler: I kapitel 3 beskrives hovedprincipperne i den anvendte metode, lige-som centrale metodiske begreber præsenteres. Kapitlet indeholder des-uden information om antallet af omfattede virksomheder samt en be-skrivelse af validiteten af den gennemførte undersøgelse. I kapitel 4 præsenteres resultaterne af undersøgelsen i form af en op-gørelse og gennemgang af omstillingsomkostninger og løbende admini-strative omkostninger. I kapitel 5 beskrives en række kommentarer og anbefalinger til lovfors-laget, som forsikringsvirksomhederne er kommet med i forbindelse med interviewene.
53. Undersøgelsesmetoder og opgørelse af populationer 3.1 Introduktion Det er den danske regerings målsætning at reducere virksomhedernes admini-strative byrder med op til 25 pct. inden år 2010. Dette er senest blevet frem-hævet i regeringsgrundlaget Nye mål fra 18. februar 2005, hvoraf det fremgår, at der skal gennemføres en kortlægning af de administrative byrder. Herefter skal der foretages en systematisk gennemgang af, hvor der er mulighed for at forenkle eller digitalisere eksisterende regler. Administrative byrder lægger en dæmper på virksomhedernes pro-duktion og vækst. Regeringen vil derfor fortsætte indsatsen for at lette virksomhedernes byrder med op til 25 pct. i år 2010. Det sker ved, at regeringen kortlægger de administrative pligter, som virk-somhederne bliver pålagt gennem den samlede erhvervsregulering på alle ministerområder. Derefter vil det i alle ministerier med er-hvervsrettet regulering systematisk blive vurderet, hvor der er mu-lighed for forenkling og digitalisering. Nye mål februar 2005For at måle de administrative byrder med den nødvendige præcision og på et højt detaljeringsniveau har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen besluttet at anvende en målemetode, som har været anvendt i Holland siden 1994 til overvågning af udviklingen i de administrative byrder og til konsekvensberegninger af regelæn-dringer, den såkaldte Standard Cost metode. I Danmark har metoden fået be-tegnelsen AMVAB (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder). Metoden er som udgangspunkt blevet anvendt til ex-post målinger af regulering, men er nu implementeret til ex-ante måling af de administrative konsekvenser af endnu ikke implementeret lovgivning. 3.2 Hovedprincipper i AMVAB-metoden AMVAB-metoden tager udgangspunkt i en gennemgang af de pågældende love og bekendtgørelser for at identificere de områder, hvor virksomhederne har pligt til at stille informationer til rådighed for myndigheder eller tredjepart disse benævnes i metoden informationsforpligtelser. Hver informationsforpligtelse består af en række forskellige oplysninger, som virksomhederne skal give for at kunne leve op til informationsforpligtelsen. Dis-se benævnes oplysningskrav og er de oplysninger, der eksempelvis kræves i de enkelte rubrikker i forbindelse med et indberetningsskema, mens indberet-ningsskemaet udgør selve informationsforpligtelsen. For at kunne tilvejebringe de pågældende oplysninger gennemfører virksomhe-derne en række administrative aktiviteter. Disse kræver dels et internt ressour-ceforbrug i form af medarbejdernes tidsforbrug, dels et eksternt forbrug i form af udgifter til revisorer, advokater og lign. Samlet set er virksomhedernes admi-nistrative omkostninger ved en regel de omkostninger, som er forbundet med at skulle gennemføre de forskellige administrative aktiviteter.
6Data om virksomhedens aktiviteter indsamles gennem dybdegående interview med virksomheder. På baggrund af disse data fastsættes de administrative om-kostninger, som er forbundet med opfyldelsen af hvert oplysningskrav. Gennem aggregering kan de samlede administrative omkostninger på det pågældende reguleringsområde derefter estimeres. Metoden er nærmere beskrevet i Manual til Aktivitetsbaseret Måling af Virksom-hedernes Administrative Byrder (AMVAB), som kan læses på www.amvab.dk.Følgende skal dog fremhæves i forbindelse med nærværende rapport: Måleenhed: Den normalt effektive virksomhed Måleenheden er begrebet den normalt effektive virksomhed. Herved forstås virksomheder inden for målgruppen, som håndterer deres administrative opgaver på almindelig vis. Det vil med andre ord sige, at virksomhederne hverken håndterer opgaverne værre eller bedre, end det med rimelighed kan forventes. AMVAB-målinger omfatter derfor ikke virksomheder, der af forskellige årsager er enten særdeles effektive eller ineffektive. Opregning til samfundsniveau Besvarelserne fra de enkelte virksomheder opregnes til samfundsniveau på baggrund af populationstal for de relevante delsegmenter (f.eks. virksom-hedsstørrelse eller branche). Opregningen gennemføres overordnet set ved, at det standardiserede tids- og ressourceforbrug (tid x lønomkostninger (inkl. overhead)) for den normalt effektive virksomhed i et segment multi-pliceres med populationen i segmentet. Herefter lægges opregningerne sammen. 3.3 Begrebsafklaring Opgørelsen af virksomhedernes administrative konsekvenser skelner mellem to typer af omkostninger: Omstillingsomkostninger og løbende omkostninger. Omstillingsomkostningerer de omkostninger, som kun skal afholdes én gang i forbindelse med, at virksomhederne skal omstille sig til en ny eller ændret lov-givning/regulering. Dette inkluderer ikke de omkostninger, som en virksomhed måtte have i forhold til at overholde eksisterende regulering for første gang, fx som en konsekvens af stigende omsætning eller udvidelse med nye forretnings-områder i virksomheden. De løbende omkostninger er de omkostninger, der løbende opstår som følge af regler/regulering. Der kan være tale om omkostninger, som opstår med faste mellemrum, f.eks. indberetning af moms. Der kan også være tale om omkost-ninger, der opstår sjældent eller endda er en engangsomkostning for den enkel-te virksomhed (fx virksomhedsregistrering). 3.4 Population omfattede og berørte virksomheder Lovforslaget omfatter alle forsikringsmæglere og forsikringsmæglervirksomhe-der, som af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at udøve livs- eller skadesfor-sikringsmægling. Finanstilsynet har pr. september 2005 oplyst antallet af aktive forsikringsmæglervirksomheder til 172 virksomheder. Disse er alle omfattet af alle lovforslagets elementer/informationspligter. De administrative byrder vil dog variere mellem mæglervirksomhederne afhængigt af andelen af faste kun-der og antallet af nyetableringer. Ligeledes kan der tænkes at forekomme varia-tioner afhængigt af, om mæglervirksomheden beskæftiger sig med skadesfor-sikringer eller livs-/pensionsforsikringer. Sådanne variationer kan dog ikke udle-des af lovforslaget hvorfor der i denne undersøgelse anvendes en samlet be-tragtning.
7Ved opregning af de samlede administrative byrder, som lovforslaget vurderes at have på samfundsplan, anvendes et samlet populationstal på 172 forsik-ringsmæglervirksomheder. 3.5 Virksomhedssurvey Surveyundersøgelsen har til formål at klarlægge, hvor mange af forsikrings-mæglernes kunder der er privatkunder henholdsvis virksomhedskunder eller ansatte i virksomheder der er omfattet af en fælles overenskomst. Surveyun-dersøgelsen har tillige til formål at afdække, hvor mange nyetableringer af for-sikringsordninger som forsikringsmæglerne håndterer hvert år, samt hvor stor en andel at forsikringsmæglernes kundeforhold der er længerevarende (over et år). Resultatet af surveyundersøgelsen fremgår af nedenstående tabel. Tabel 3.1: Antal af forskellige kundetyper hos forsikringsmæglervirksomhederne Population på virkso m-hedsniveau (gns. )Population på sa m-fundsniveau *1KundetypeNy kunde Fast kunde (over 1 år)Ny kunde Fast kunde (over 1 år)Private enkeltkunder(forsikringskunder)6419611.00033.700Virksomheder uden kollektiv forsik-ringsaftale (forsikringskunder)5912510.20021.600Virksomheder med kollektiv forsik-ringsaftale (forsikringskunder)31385.3006.600Enkeltpersoner der er omfattet af en virksomheds kollektive aftale (for-sikringsejere)217103237.300178.000*1: Antal på samfundsniveau er opregnet på baggrund af fordelingen iblandt de interviewede virksom-heder Antallet af kunder som fremgår af figur 3.1 anvendes til opregningen af de ad-ministrative byrder på samfundsniveau i de tilfælde hvor forsikringsmæglervirk-somhederne har angivet byrderne på kundeniveau. I forhold til undersøgelsens validitet skal det understreges, at tallet på samfundsniveau er baseret på en opskalering af kundefordelingen blandt de 35 interviewede virksomheder. 3.6 Validitet Det er konsulentfirmaets vurdering, at de interviewede virksomheder har for-stået lovforslaget og de stillede spørgsmål. Virksomhederne har dog haft meget svært ved at splitte de administrative omkostninger op på de enkelte informati-onsforpligtelser. Udgifter til systemopgraderinger for at kunne håndtere det øgede informationsbehov samt udgifter til porto ved årlig udsendelse af om-kostningsoplysninger, kan ikke knyttes til en enkelt pligt i lovforslaget, men vil for en del forsikringsmæglervirksomheder aktualiseres såfremt blot en af disse vedtages. Der er i undersøgelsesperioden gennemført kvalitative interviews med fem virk-somheder. For at øge validiteten af de indkomne svar er disse blevet underlagt en ekspertvurdering, baseret på viden om de administrative konsekvenser af anden lignende lovgivning. Det understreges tillige, at forhåndsvurderingen af virksomhedernes administra-tive omkostninger som følge af lovforslaget, foregår med udgangspunkt i virk-
8somhedernes forventninger til betydningen/konsekvenserne af kravene i lovforslaget. Generelt for målingen af virksomhedernes forventninger til de administrative omkostninger ved nye lovforslag gælder derfor, at virksomhederne kan have vanskeligt ved at estimere konsekvensernes præcise omfang, eftersom virksomhederne endnu ikke har oplevet de nye regler i prak-sis. 4. Lovforslagets administrative konsekvenser I dette kapitel præsenteres vurderingen af de administrative konsekvenser som følge af udkastet til lovforslaget. Kapitlet indledes med en kort gennemgang af hvilke informationsforpligtelser og oplysningskrav, der indgår i opgørelsen af lovforslagets administrative konsekvenser. Kapitlet præsenterer derudover virk-somhedernes administrative omkostninger i forhold til omstillingsomkostninger og løbende omkostninger. 4.1 Kortlægning af kravene i lovændringen Kravene i lovforslaget er i henhold til AMVAB-metoden kategoriseret i forhold til informationsforpligtelser og oplysningskrav. Figuren herunder viser, hvilke in-formationsforpligtelser og oplysningskrav, der indgår i opgørelsen af lovforsla-gets administrative konsekvenser: Figur 4.1: Oversigt over informationsforpligtelser og oplysningskrav
9Som det fremgår af figur 4.1 er konsekvensvurderingen baseret på følgende krav til virksomhederne ved henholdsvis aftaleindgåelse samt efterfølgende årli-ge informationsforpligtelser.: Forsikringsmæglervirksomheden skal aftale det beløb med kunden, som denne skal betale for øvrige ydelser det første år samt give overslag over beløbsstørrelse for kundens omkostninger ved brug af forsikringsmægleren i de følgende år. Tillige skal oplyses hvis forsik-ringsmægler primært anvender et eller få selskaber. Forsikringsmægler skal hvert år fremsende skriftligt informations-materiale om kundens omkostninger ved brug af mægler i det på-gældende år såvel som eventuel honorering fra tredjemand. Forsikringsmægler skal hvert år fremsende skriftligt informations-materiale om forsikringsejerens omkostninger ved brug af mægler i det pågældende år. En del forsikringsmæglervirksomheder oplyser at de allerede i dag i nogen ud-strækning lever op til lovforslagets krav om oplysning af kunderne. Ikke desto mindre er der betydelige administrative omstillingsomkostninger forbundet med til fulde at skulle leve op til lovforslagets nye krav. 4.2 Lønomkostninger De administrative omkostninger i forbindelse med efterlevelse af lovforslagets krav er opgjort ud fra en timelønssats på 394 kr. inkl. overhead, svarende til den gennemsnitlige løntimesats for en administrativ medarbejder samt en ad-ministrationschef jf. AMVAB-manualen. Timesatsen på 394 kr. svarer til at administrationschefen og den administrative medarbejder ligeligt varetager ar-bejdet med udarbejdelse af samarbejdsaftalen samt årlig information af kunder-ne. Da mange forsikringsmæglervirksomheder er små virksomheder med meget få ansatte, udføres det administrative arbejde her ofte af medarbejdere der bæ-rer ledelsesansvar (for eksempel administrationschef). Som det fremgår af tabel 4.1 udgør timesatsen til administrative medarbejdere 308 kr. i timen, mens den til administrationschefer udgør 480 kr. inklusiv over-head. Tabel 4.1: Anvendte lønomkostninger MedarbejdergruppeTimesats (inkl. overhead), kr.BeskrivelseMellemniveau308Administrativ medarbejder (Administrationsarbejde -lønmodtager uden l edelsesansvar)Højt niveau480Administrationschef (Ledelse vedrørende administrat ion og finansiering - ledere)4.3 Omstillingsomkostninger Virksomhederne er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt lovforslaget medfører administrative omkostninger i omstillingsfasen. Dette gælder enten i form af internt tidsforbrug eller nødvendige eksterne investeringer som følger af virk-somhedens omstilling til at efterleve lovforslagets indhold. Svarerne herpå er angivet i nedenstående tabel.
10 Tabel 4.2: Administrative konsekvenser i omstillingsfasen. KundeniveauVirksomhedsniveauSamfundsniveauOmstillingsomkostningerOmkostninger pr. kunde-relationOmkostning i gns. pr. forsikringsmæ gler-virksomhedAntal virksom-hederSamlede omkost-ninger (i alt kr./år)Aftal betaling for øvrige ydelser i forsi k-ringsperiodens første årOverslag over betaling for ydelser i efterfølgende år15 timer(5.900) kr.27.000 kr.1725,7 mio. kr.Omkostninger ved brug af forsikrings-mægler i det p ågældende årForsikrings-kunderVederlag som forsikringsmægler har modtaget fra tredjemand i forbindelse med kundeforholdetForsikrings-kunder18 -118--26.5003,1 mio. kr.Totale administrative omstillingsomkostninger ved lovforslaget (med årlig information af forsikrings kunder)8,8 mio. kr.Omkostninger ved brug af forsikrings-mægler i det p ågældende årForsikrings-ejere533178.0005,9 mio.kr.--300.00028(virk.)8,4 mio. kr. *Totale administrative omstillingsomkostninger ved lovforslaget (med årlig information af både forsik-ringskunder og forsikringsejere)23,1 mio. kr.Note *: Totale udgifter er beregnet på baggrund af at i alt 28 forsikringsmæglervirksomheder har behov for it-investeringer som følge af lovforslaget. Dette svarer til en opskalering til samfundsplan af andelen af virksomheder der har formidlet kollektive forsikringsordninger til mere end 40 virksomheder blandt virksomhederne i surveyundersøgelsen. Note *2 Byrdeudregningen bygger på en forudsætning om at alle forsikringsejere belastes af omkostninger ved deres eller kundes brug af forsikringsmæglervirksomheden, og derfor ifølge lovforslaget skal modtage en årlig skriftlig oplysning om størrelsen af disse omkostninger, Resultaterne i tabel 4.2 kan sammenfattes i følgende punkter: Omstillingsbyrder i forbindelse med øgede indholdskrav til den skriftlige samarbejdsaftale ved aftaleindgåelse:De administrative omkostninger til at omstille sig til honorering af de nye indholdskrav ved aftaleindgåelse udgør i alt 32.900 kr. pr. mæglervirk-somhed fordelt på et internt tidsforbrug på 15 timer (svarende til 5.900 kr.) samt eksterne investeringer på 27.000 kr. De eksterne investeringer dækker blandt andet nødvendige it-opgraderinger samt indkøb af bereg-ningsværktøjer. De interviewede virksomheder har fundet det svært at opdele omkostnin-gerne på hver af de tre informationsforpligtelser, men fremhæver pligten til at skabe overslag over betaling for ydelser i de kommende år som den absolut mest krævende opgave. De administrative byrder for lovforslagets indholdskrav til samarbejdsafta-len udgør i alt 5,7 mio. kr. på samfundsplan.
11 Omstillingsbyrder i forbindelse med krav om årlig skriftlig information til forsikringskunder (privatperson eller virksomhed)De administrative omkostninger pr. forsikringsmæglervirksomhed til at omstille sig til kravet om årlig skriftlig information af forsikringskunder om omkostninger til forsikringsmægleren samt dennes eventuelle honorarer fra tredjemand udgør i alt 18 minutter (svarende til 118 kr.) pr. kunde. Med en kundemasse på i alt 26.500 forsikringskunder betyder det, at de samlede administrative omkostninger for den årlige informationspligt ud-gør i alt 3,1 mio. kr. Omstillingsbyrder i forbindelse med krav om årlig skriftlig information til forsikringsejereStandardforbruget pr. mæglervirksomhed til skriftligt at oplyse om om-kostninger ved brug af forsikringsmægleren, til alle forsikringsejere, ud-gør i alt et internt tidsforbrug på 5 min. pr. forsikringsejer (svarende til 33 kr.). Med 178.000 forsikringsejere svarer dette til 5,9 mio. kr. på sam-fundsniveau. 28 virksomhedskunder har indgået kollektive forsikringsordninger med mere end 40 virksomheder. På baggrund af interviewsvar forventes disse gennemsnitligt at have eksterne omkostninger på 300.000 kr. svarende til 8,4 mio. kr. på samfundsniveau. De relativt store omstillingsomkostninger ved en pligt til årlig omkost-nings- og honorarinformation til alle forsikringsejere skyldes, at disse per-soner ikke i dag optræder i forsikringsmæglernes it-systemer og derfor al-le skal nyoprettes. Håndteringen af de mange tusinde nye entiteter vil i mange forsikringsmæglervirksomheder kræve investering i nye it-værktøjer. Baseret på ovenstående estimeres de totale administrative omkostninger i om-stillingsfasen at udgøre i alt 8,8 mio. kr. såfremt lovforslaget kun gælder årlig information af forsikringskunder, mens de samlede omstillingsomkostninger udgør 23,1 mio. kr. såfremt den årlige informationspligt tillige gælder alle for-sikringsejere.
12 4.4 Løbende administrative omkostninger Nedenstående tabel 4.5 viser vurderingen af virksomhedernes tidsforbrug på løbende basis i forhold til kravet om årlig skriftlig oplysning om omkostningerne ved at benytte forsikringsmægleren. Tabel 4.3: Oversigt over løbende omkostninger ved lovforslaget KundeniveauSamfundsniveauLøbende omkostningerOmkostninger pr. kunde-relationAntal kunder i alt Samlede omkostninger(i 1000 kr./år)Aftal betaling for øvrige ydelser i forsi k-ringsperiodens første år301975,2 mio kr.Overslag over betaling for ydelser i efterfø lgende år60-39426.50010,4 mio kr.Samlede løbende administrative o m-kostninger13662426.50015,6 mio kr.Omkostninger ved brug af forsikrings-mægler i det p ågældende årVirksomhederPrivate40352632304,1 mio. kr.2,5 mio. kr.Vederlag som forsikringsmægler har modtaget fra tredjemand i forbindelse med kundeforholdetVirksomhederPrivate55-333315.50011.0000,5 mio. kr.0,4 mio. kr.Samlede løbende administrative o m-kostningerVirksomhederPrivate4540 29626315.50011.0007,5 mio. kr.Totale administrative omstillingsomkostninger ved lovforslaget (med årlig i nformati-on af forsikringskunder)23,1 mio. kr.Omkostninger ved brug af forsikrings-mægler i det p ågældende årForsikrings-omfattede35230178.00040,9 mio. kr..5,5 kr.178.0001 mio. kr.Samlede løbende administrative o m-kostningerForsikrings-omfattede405,5 kr.263178.00041,9 mio. kr.Totale administrative omstillingsomkostninger ved lovforslaget (med årlig information af både omfattede og ejere af en fo rsikringsordning)65,0 mio. kr.Note * Byrdeudregningen bygger på en foudsætning om at alle forsikringsejere belastes af omkostninger ved deres eller kundes brug af forsikringsmæglervirksomheden og derfor ifølge lovforslaget skal modtage en årlig skriftlig oplysning om størrelsen af disse omkostninger Resultaterne i tabel 4.2 kan sammenfattes i følgende punkter: Løbende byrder i forbindelse med øgede indholdskrav til den skriftlige samarbejdsaftale ved aftaleindgåelse:
13 Tidsforbruget til at aftale betaling for øvrige ydelser i forsikringsforholdets første år udgør i alt 30 minutter pr. kunderelation (svarende til 197 kr.). På samfundsniveau udgør dette en administrativ byrde på 5,2 mio. kr. Tidsforbruget på at skabe et overslag over størrelsen af kundens betaling for mæglerens ydelser i de efterfølgende år udgør i alt 60 minutter pr. kunderelation (svarende til 394 kr.). På samfundsniveau udgør dette en administrativ byrde på 10,4 mio. kr. Byrdeangivelsen begrundes med at et sådan overslag må bero på en analyse af kundens tidligere forbrugs-mønster og behov. Sammenlagt udgør de løbende byrder i forbindelse med øgede indholdskrav til samarbejdsaftalen i alt 15,6 mio. kr. på samfundsniveau. Løbende byrder i forbindelse med krav om årlig skriftlig information til forsikringskunder (privatperson eller virksomhed)Tidsforbruget til hvert år skriftligt at informere forsikringskunder om deres omkostninger til forsikringsmægler i det pågældende år udgør 40 min. pr. forsikringskunde når denne er en virksomhed (svarende til 263 kr.) og 35 minutter når forsikringskunden er en privatperson (svarende til 230 kr.). Med en udregnet population af forsikringskunder på 15.500 virksomheder og 11.000 privatpersoner på samfundsniveau, udgør de samlede omkost-ninger til den årlige information 4,1 mio. kr. for virksomheder, henholds-vis 2,5 mio.kr for privatpersoner, hvilket giver en samlet administrativ byrde på 6,6 mio. kr. Oplysning om vederlag fra tredjepart i forbindelse med forsikringsforhol-det tager 5 minutter (svarende til 33 kr.) for begge typer forsikringskun-der. Dette svarer til en administrativ byrde på samfundsplan på 0,9 mio. kr. Sammenlagt udgør de løbende byrder i forbindelse med krav om årlig skriftlig information om mægleromkostninger og honorarer i alt 7,5 mio. kr. på sam-fundsniveau. Løbende byrder i forbindelse med krav om årlig skriftlig information til forsikringsejere (alle der er omfattet af en kollektiv forsikringsordning der er indgået mellem forsikringsmægler og en virksomhed)Tidsforbruget til hvert år skriftligt at informere forsikringsejere om deres omkostninger til forsikringsmægler i det pågældende år udgør 35 min. pr. forsikringsomfattede (svarende til 230 kr.) i internt tidsforbrug. Med en estimeret population på 178.000 forsikringsejere udgør den administrati-ve byrde 40,9 mio. kr. på samfundsniveau. Eksterne omkostninger udgør 5,5 kr. pr. person (porto) hvilket på sam-fundsniveau svarer til cirka 1 mio. kr. Sammenlagt udgør de løbende administrative byrder ved lovforslaget i alt 41,9 mio. kr. ved krav om årlig skriftlig information til alle forsikringsejere om deres omkostninger til forsikringsmægleren i det pågældende år. Baseret på ovenstående estimeres de totale løbende omkostninger ved lovfors-laget at udgøre i alt 23,1 mio. kr., såfremt lovforslaget kun gælder årlig infor-mation af forsikringskunder, mens de forventes at udgøre i alt 65,0 mio. kr. såfremt den årlige informationspligt tillige gælder forsikringsejere. 4.4.1 Løbende administrative aktiviteter som følge af lovforslaget
14 Den løbende håndtering af de krav der indgår i lovforslaget fordrer en række forskellige aktiviteter, der alle belaster forsikringsmæglervirksomhederne admi-nistrativt. I nedenstående skema angives hvilke aktiviteter, de enkelt dele af lovforslaget afstedkommer, samt i hvilket omfang det belaster mæglervirksom-hederne administrativt. Tabel 4.4: Fordeling af administrative aktiviteter ved håndtering af lovforslagets forskellige elementer samt angivelse af omkostningsfordeling på samfundsniveau i form af omregnet intern tid.Administrative aktiviteterInformationspligtInfo. indsam-lingvurde-ringBereg-ningopstilling af talKontrolTekst-beskri-velseKopie-ring/forsendelseTotalAftal pris for øvrige ydelser det første år25%20%12,5%32,5%10%100%Omkost. i 1000 kr.1.3001.0006501.7005205.200Overslag over omkostninger i følgeår5%32%14%44%5%100%Omkost. i 1000 kr.5003.3001.5004.60050010.400Oplys primær brug af enkelte selskaber7,5%27%17%31,5%17%100%Omkost. i 1000 kr.70240150280150900Årlig oplysningspligt om omkostninger 20%15,5%44%15,5%5%100%Omkost. i 1000 kr.*1.3001.0002.9001.000330Årlig oplysningspligt om honorarer 25%12,5%42,5%7,5%7,5%5%100%Omkost. i 1000 kr.*230110380707045900Aktivitetens omkostning i alt i 1000 kr.*2.1006.0003.7009.5001.1001.200380Note* Omkostninger er kun angivet for information af forsikringsejere
15 5. Kommentarer og anbefalinger I dette kapitel præsenteres de kommentarer og anbefalinger, som er indsamlet i forbindelse med gennemførelsen af kvalitative virksomhedsinterviews. Kommentarer og anbefalinger afspejler således virksomhedernes holdninger til det foreliggende lovforslag. De interviewede forsikringsmæglervirksomheder har givet udtryk for, at det nye lovforslag vil medføre et betydeligt administrativt merarbejde. En stor del af dette afhænger dog af, hvorvidt den årlige information om omkostningerne ved brug af forsikringsmægleren udelukkende skal formidles til forsikringskunder (private forsikringstegnere samt virksomheder) eller til såvel forsikringskunder som til forsikringsejere. Forsikringmæglerne anbefaler, at den årlige information om omkostninger til forsikringsmægleren udelukkende skal sendes til forsikringskunderne. Argumen-tet herfor er, at forsikringsejere (typisk ansatte der er omfattet af en kollektiv forsikringsordning) er uden indflydelse på forsikringsaftalen og, ifølge de inter-viewede forsikringsmæglere, i øvrigt ikke faktureres på baggrund af i hvilket omfang de anvender forsikringsmægleren for den givne forsikringsordning. Ho-norering af forsikringsmægler sker som en procentandel af den omfattede per-sons pensionsindbetalinger eller præmiebetalinger. Denne procentdel fastsættes på baggrund af forsikringsmæglerens omkostninger ved at håndtere forsikrings-ordningen for den samlede virksomhed. En gennemgående kommentar fra de interviewede forsikringsmæglere var, at lovforslaget burde skelne mellem pensionsforsikringer og skadesforsikringer, idet honorering såvel som omkostningsstrukturen er meget forskelligartet mel-lem disse to forskellige typer forsikringer. Pensionsforsikringer er præget af høje etableringsomkostninger og etableringshonorarer men meget små løbende om-kostninger, mens skades forsikringer er præget af mange løbende aktiviteter (Hver gang kunden oplever en skade). Skadesforsikringersmæglere aflønnes ikke for etableringen af en forsikringsordning, men aflønnes af kunden for den løbende håndtering af forsikringsordningen via præmiebetalingen. Derfor har skadesforsikringsmægleren ingen motivation til at skifte kundens forsikringsfor-hold. Endelig mente fire ud af fem interviewende forsikringsmæglere at lovforslaget i højere grad ville tjene sit formål om prisgennemsigtighed såfremt de udvidedes til at omfatte alle salgsled, det vil sige både assurandører, mæglere, kuponsalg etc. Da en forsikringsmægler handler direkte med forsikringsselskabernes ho-vedkontor udenom assurandører, og da kunden herved opnår priser der er fra-trukket omkostningerne til assurandør, så er forsikringsmæglerne reelt i direkte priskonkurrence med assurandørerne. For at skabe en reel og fair konkurrence-situation foreslår mæglerne derfor at lovforslagets krav udvides til at omfatte alle typer salgsled.
16 Bilag 1. Lovforklaring Formålet med lovforslaget Formålet med det nye lovforslag er at sikre fuld gennemsigtighed i forbindelse med forsikringsmægleres aflønning. Dette sker for at sikre, at kunden er infor-meret om alle forsikringsmæglers honorarer, samt at kunden oplyses om om-kostningerne ved at anvende forsikringsmægleren og dennes ydelser. Hvilke virksomheder er omfattet? Lovforslaget omfatter alle forsikringsmæglere og forsikringsmæglervirksomhe-der som af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at udøve livs- eller skadesfor-sikringsmægling. Finanstilsynet har pr. september 2005 oplyst antallet af aktive forsikringsmæglervirksomheder til 176 virksomheder. Hvilke nye forpligtelser indfører lovforslaget? Indførelse af lovforslagets nye regler betyder at nye oplysninger skal indgå i den skriftlige samarbejdsaftale der udarbejdes ved aftaleindgåelse. Det gælder stør-relsen af kundens betaling for eventuelle øvrige ydelser (ud over etablering af forsikringsordningen) inden for det første år samt et overslag over størrelsen af kundens løbende omkostninger til forsikringsmægleren herefter. Lovforslaget indebærer tillige en pligt for forsikringsmægleren til, hvert år, skriftligt at meddele kunder om størrelsen af de samlede omkostninger der har været ved at benytte forsikringsmægler i det pågældende år, samt at oplyse om størrelsen af ethvert vederlag som forsikringsmægler har modtaget fra tredje-mand i forbindelse med forsikringsordningen. Såfremt den enkelte forsikringse-jer (person der er omfattet af en kollektiv forsikringsordning, der for eksempel er indgået af den virksomhed hvori vedkommende er ansat) belastes af om-kostninger ved at kunden eller forsikringsejeren benytter forsikringsmægleren, skal den enkelte ejer tillige oplyses om disse omkostninger. Lovens ikræfttrædelse De nye regler træder i kraft den 1. april 2006 og finder anvendelse på samar-bejdsaftaler der indgås mellem en kunde og en forsikringsmæglervirksomhed efter denne dato.