Fremsat 09-11-2005
1. behandlet / henvist til udvalg 18-11-2005
Betænkning afgivet 26-01-2006
2. behandlet/direkte til 3. behandling 09-02-2006
3. behandlet, vedtaget 21-02-2006
Ministerområde:
Økonomi- og Erhvervsministeriet
Loven skal yderligere vanskeliggøre hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, hvorfor loven udvides til at omfatte udbydere af tjenesteydelser til virksomheder, f.eks. personer, der erhvervsmæssigt opretter selskaber for tredjemand og kontorhoteller. Loven indfører et kontantforbud, så forhandlere af genstande og auktionsholdere ikke må modtage kontantbetalinger på 15.000 euro eller derover.
Endvidere skærpes kravene til kundekendskab, herunder særligt omfattende, komplekse og usædvanligt store transaktioner eller transaktionsmønstre. Fremover skal man ved enhver mistanke om hvidvask m.v., der kan straffes med fængsel i over 1 år, underrette Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, SØK.
Loven lever op til de internationale forpligtelser, 3. hvidvaskdirektiv og Financial Action Task Force on Money Laundering (FATF, fra juni 2003).
For at sikre lovens overholdelse udvides tilsynet med loven.
Lovforslaget vedtaget med 110 stemmer (V, S, DF, KF, RV og SF) mod 3 (EL).