J. NR. 2004-5773-268 Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail  : min@kum.dk Web : www.kum.dk Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 13. december 2005 Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 40 (L 38 - bilag 25), Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og medieansvarsloven (Ny lokalradio- og lokal-tv-ordning, forhøjelse af strafferammen for pirateri m.v.), stillet af Folketingets Kulturudvalg den 12. december 2005. Brian Mikkelsen
Side 2 Spørgsmål nr. 40 (L 38 - bilag 25), Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og medieansvarsloven (Ny lokalradio- og lokal-tv-ordning, forhøjelse af strafferammen for pirateri m.v.) Skrivelse af 12. december 2005 Svar til Folketingets kulturudvalg fra kulturministeren. Spørgsmål: "Vil ministeren kommentere henvendelserne af 9/12-05 fra Dansk Student TV forening, jf. L 38 --- bilag 25?" Svar: De tre nye henvendelser fra Dansk Student TV forening vedrører dels fordelingen af tilskudspuljen mellem lokalradio og lokal-tv, dels udbetaling af driftstilskuddet, samt adgangen til at oppebære sponsorindtægter i forbindelse med tilskud. Dansk Student TV forening ønsker oplysninger om, hvordan fordelingen af midlerne i tilskudspuljen har været mellem lokal radio og lokal-tv i de seneste fem år. Endvidere stiller foreningen en række spørgsmål til det forhold, at en tv-time vægter fem gange højere end en radiotime i forbindelse med beregningen af tilskud. Jeg kan hertil oplyse, at de ønskede oplysninger om fordelingen af tilskud fremgår af Mediesekretariatets hjemmeside (www.mediesekretariat.dk) og af Radio- og tv-nævnets årlige beretninger. For så vidt angår det fastsatte forhold mellem radio og tv kan jeg oplyse, at dette forhold blev fastsat i 2003 af Radio- og tv-nævnet i forbindelse med den daværende tilskudspul- je. Jeg finder ikke, at der er grundlag for at ændre beregningsforholdet mellem radio og tv i forbindelse med den igangværende revision af tilskudsreglerne. Jeg lægger i den forbin- delse blandt andet vægt på, at det ikke i forbindelse med forenklingen af tilskudsregler- ne har været et mål at ændre dette forhold. For så vidt angår Dansk Student TV forenings ønske om et fast opdeling af tilskudspul- jen i 40 pct. til radio og 60 pct. til tv tillader jeg mig at henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 25. Endelig vil jeg gerne henlede opmærksomheden på, at der på baggrund af bemærknin- gerne herom i Kulturudvalgets betænkning over det foreliggende lovforslag vil blive etableret en særlig pulje med henblik på støtte til blandt andet studenterradio- og --- tv for at forhindre at denne type af lokal programvirksomhed ikke kommer i klemme som følge af omlægningen af tilskudsordningen
Side 3 Endvidere ønsker Dansk Student TV forening, at driftstilskuddet --- på linie med det hidtidige programtilskud --- udbetales forud af hensyn til de tilskudsmodtagende radio- og tv-stationers likviditet. Jeg er opmærksom på, at omlægningen kan være økonomisk belastende for en række stationer, og jeg er på denne baggrund indstillet på at gå i dialog med Mediesekretaria- tet for at undersøge de formelle og praktiske muligheder for forudbetaling af driftstil- skuddet. Endelig er Dansk Student TV forening kritisk over for forslaget i det udkast til ny lokal radio- tv-bekendtgørelse, som blev sendt i høring den 11. november 2005, om at de tilskudsmodtagende lokale stationer ikke længere må have reklame- og sponsorindtæg- ter. Kulturministeriet vurderer i øjeblikket de modtagne høringssvar, herunder fra Dansk Student TV forening. Det overvejes i den forbindelse, om ikke det vil være rimeligt på dette punkt at sidestille de lokale ikke-kommercielle stationer med den licensfinansiere- de station DR.