J. NR. 2004-5773-257 Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail  : [email protected] Web : www.kum.dk Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 39 (L 38), vedrørende forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og medieansvarsloven (Ny lokalradio- og lokal-tv-ordning, forhøjelse af strafferammen for pirateri m.v.), stillet af Folketingets Kulturudvalg den 8. december 2005. Brian Mikkelsen
Side 2 Spørgsmål nr. 39 (L 38), vedrørende forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og medieansvarsloven (Ny lokalradio- og lokal-tv-ordning, forhøjelse af strafferammen for pirateri m.v.) Skrivelse af 8. december 2005 Svar til Folketingets kulturudvalg fra kulturministeren. Spørgsmål: "Kan ministeren bekræfte, at der efter en udbudsrunde uanset den kommercielle ejer fortsat er vinduer til græsrodstv?" Svar: Som jeg oplyste i mit svar på spørgsmål nr. 28, er det tanken i den kommende bekendt- gørelse om udbud af de ledige lokal-tv-sendemuligheder at fastsætte, at de sendemulig- heder i ’’vinduerne’’, som bliver ledige i perioden 1. januar 2006 til 31. oktober 2009, ikke er omfattet af det samlede udbud. Begrundelsen er --- som jeg oplyste i mit svar på udvalget spørgsmål nr. 35 --- et ønske om at bevare mulighederne for udsendelse af ikke-kommercielt lokal-tv i de lokale områder. Der er således --- som følge af det samlede udbud af lokal-tv-sendemulighederne - ikke nogen ændring for så vidt angår adgangen til at sende græsrods-tv i ”vinduerne”. Endvidere kan jeg henvise til mit svar på udvalgets spørgsmål nr. 38, hvoraf det frem- går, at det er tanken, at sendemulighederne i ’’vinduerne’’ --- efterhånden som de nuvæ- rende tilladelser udløber --- vil blive sendt i udbud ”enkeltvis”, dvs. for hver frekvens. Det fremgår endelig af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at en række for- hold, der i dag er reguleret i radio- og fjernsynsloven, fremover vil blive reguleret i bekendtgørelsesform, herunder ’’vinduerne’’ på de kommercielle lokal-tv- sendemuligheder. Det vil således blive fastsat i en kommende bekendtgørelse om ud- buddet af lokal-tv-sendemulighederne, at det er en forpligtelse at afsætte ”vinduer” til ikke-kommercielle lokal-tv-stationer dagligt i tidsrummet kl. 9 --- 12, hvis der er behov herfor.