J. NR. 2004-5773-207 Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail  : [email protected] Web : www.kum.dk Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 29. november 2005 Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 14-19 (L 38), Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og medieansvarsloven (Ny lokalra- dio- og lokal-tv-ordning, forhøjelse af strafferammen for pirateri m.v.), stillet af Folke- tingets Kulturudvalg den 24. november 2005. Brian Mikkelsen
Side 2 Spørgsmål nr. 14-19 (L 38), Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og mediean- svarsloven (Ny lokalradio- og lokal-tv-ordning, forhøjelse af strafferammen for pirateri m.v.) Skrivelse af 24. november 2005 Svar til Folketingets kulturudvalg fra kulturministeren. Spørgsmål nr. 14 ’’Hvad er begrundelsen for, at lokale elektroniske medier alene skal være omfattet af en bekendtgørelse og ikke mere være en del af lovgivningen på området?’’ Svar: Jeg tillader mig at henvise til afsnit 1.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Det fremgår heraf, at det er hensigten at overføre detailregulering vedrørende lokalra- dio- og lokal-tv-programvirksomhed fra loven til lokalradio- og tv-bekendtgørelsen, således at det lokale område reguleres på samme måde som de øvrige områder (satellit- og kabel-programvirksomhed mv.). Dette er ligeledes baggrunden for, at det hidtidige kapitel 8 om landsdækkende og regional programvirksomhed på grundlag af særlig tilladelse eller registrering og det hidtidige kapitel 9 om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed i lovforslaget er foreslået skrevet sammen til ét kapitel om tilladelse til og registrering af programvirksomhed. Hovedreglen er således lovens § 45, stk. 1, hvoraf det fremgår, at udøvelse af program- virksomhed i Danmark --- bortset fra DR’s, TV 2/DANMARK A/S’s og de regionale TV 2- virksomheders public service-programvirksomhed samt programvirksomhed omfattet af lovens § 47 samt - kun kan ske med tilladelse fra Radio- og tv-nævnet. De nærmere regler for de enkelte udbud og former for programvirksomhed fastsattes af ministeren i bekendtgørelser, jf. forslaget til § 45, stk. 5.