J. NR. 2004-6244-84 Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail  : [email protected] Web : www.kum.dk Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K 6. december 2005 Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 6 (L 27), forslag til lov om ændring af ophavsretsloven (Følgeretsvederlag), stillet af Folketingets Kulturudvalg den 5. december 2005. Brian Mikkelsen
Side 2 Spørgsmål nr. 6 (L 27), forslag til lov om ændring af ophavsretsloven (Følgeretsvederlag) Skrivelse af 5. december 2005 Svar til Folketingets kulturudvalg fra kulturministeren. Spørgsmål nr. 6: "Vil ministeren kommentere henvendelsen af 2/12-05 fra Dansk Galleri Sammenslut- ning, jf. L 27 --- bilag 10?" Svar: Jeg kan bekræfte, at Kulturministeriet den 1. december 2005 holdt møde med repræsen- tanter for Dansk Galleri Sammenslutning. På mødet præsenterede Kulturministeriet et udkast til ændringsforslag til L 27, som går ud på, at professionelle købere, fx gallerier, ikke skal være vederlagspligtige ved køb af kunstværker fra private, dvs. at betalings- pligten ligesom i dag alene skal påhvile sælgere og formidlere. Det svarer til det æn- dringsforslag, som jeg har oversendt til Kulturudvalget den 2. december 2005 (L 27 --- bilag 9). På mødet ønskede Kulturministeriet en samlet vurdering fra Dansk Galleri Sammen- slutning af ændringsforslaget i forhold til de synspunkter, som gallerisammenslutnin- gen har fremsat om lovforslaget. Dansk Galleri Sammenslutning tilkendegav, at man efter en samlet vurdering kunne acceptere lovforslaget i sin helhed, hvis lovforslaget blev ændret i overensstemmelse med det præsenterede udkast. Brevet af 2. december 2005 fra Dansk Galleri Sammenslutning (L 27 --- bilag 10) bekræfter denne positive tilkendegivelse. Som bilag til brevet fra Dansk Galleri Sammenslutning følger et notat, som beskriver visse af de bestemmelser i direktivet, som overlader medlemsstaterne en valgfrihed. I notatet beskrives ganske korrekt det forhold, som også fremgår af lovforslagets be- mærkninger, at når der i henhold til direktivet er valgfrihed, og når det drejer sig om bestemmelser under en vis tærskelværdi, hvor samhandlen inden for EU ikke påvirkes, og hvor der således ikke er negative konkurrencemæssige virkninger for gallerierne, har regeringen valgt ikke at forringe vilkårene for kunstnerne i forhold til den gældende ordning. Jeg vil dog henlede opmærksomheden på en mindre fejl i notatet. På side 3, 2. afsnit, anføres det, at den i L 27 foreslåede ordning vil afskrække gallerierne fra i fremtiden at købe kunstværker fra ukendte eller mindre kendte kunstnere, idet der skal afregnes følgeretsvederlag ved galleriernes videresalg. Både efter gældende ret og efter direktivet og lovforslaget er det imidletid sådan, at der ikke skal betales følgeretsvederlag ved ophavsmandens førstegangssalg til fx et galleri, og at der skal afregnes følgeretsvederlag ved galleriets videresalg. Da lovforslaget således ikke indebærer en ændring på dette
Side 3 punkt, er der ikke grundlag for at antage, at lovforslaget vil betyde en ændring i galleri- ernes praksis med køb af værker. Endelig skal jeg bemærke, at galleriernes hovedanliggende, således som det også frem- går af notatets afslutning, er at undgå at skulle betale følgeretsvederlag to gange, først ved køb af kunstværket fra en privat og efterfølgende ved videresalg af kunstværket. Det fremsendte ændringsforslag går som tidligere anført netop ud på at rette op på denne situation.