Folketinget - Finansudvalget |
København, 26. september 2006 Sagsnr.: 6085
|
|
Folketingets Finansudvalg har ved skrivelse af 7. september 2006 anmodet om min besvarelse af spørgsmål 3 ad L 237 Forslag til lov for finansåret 2007. vedr. § 24 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri af finansministeren (Thor Pedersen).
Spørgsmål 3:
â€Der ønskes en beskrivelse af, hvor store administrative byrder landbruget og fiskeriet kan forvente i det kommende Ã¥r som følge af nye initiativer fra EU og fra den danske administration.â€
Svar:
Nye initiativer fra EU og den danske administration for det kommende år befinder sig endnu for hovedparten i forberedelsesfasen, hvor der endnu ikke foreligger konkrete vurderinger af de eventuelle op- eller nedadgående effekter for de administrative byrder for erhvervene. Fødevareministeriet lægger imidlertid vægt på, at der i alle faser af forberedelsen af nye initiativer også er fokus på de administrative konsekvenser, herunder også for erhvervene, således at eventuelle nye byrder bliver af så begrænset omfang som muligt, eller om muligt kan indebære færre byrder.
Der kan dog allerede nu tilkendegives følgende om en del af de initiativer, som vedrører 2007.
I forbindelse med udmøntningen af det nye danske landdistriktsprogram 2007-2013 og det nye danske fiskeriudviklingsprogram 2007-2013 skal der udarbejdes en række bekendtgørelser, som for en væsentlig del erstatter de nuværende bekendtgørelser under de eksisterende programmer for 2000-2006. Netop fordi ministeriet målrettet arbejder på at opfylde regeringens ønske om færre administrative byrder for erhvervslivet, forventes kun meget små nye administrative byrder for 2007 i den forbindelse.
Endvidere forventer ministeriet, at implementeringen af EU’s foderhygiejneforordning vil kunne give anledning til øgede byrder, idet flere virksomhedstyper omfattes af registreringskrav, ligesom der skiftes kontrolparadigme fra klassisk myndighedskontrol til egenkontrol. Udarbejdelsen af kontrolstrategi mv. er imidlertid sket i et åbent samarbejde med erhvervet med henblik på at tilvejebringe de mest hensigtsmæssige løsninger.
På fiskeriområdet vil Ny Regulering af dansk erhvervsfiskeri - med indførelse af Fartøjskvoteandele (FKA), jf. aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti af 3. november 2005 - medføre en række mindre ændringer i de administrative byrder, som erhvervet i dag er underlagt. Også på dette områder arbejder ministeriet målrettet på at opfylde regeringens ønske om færre administrative byrder for erhvervslivet, hvorfor der vil være stor opmærksomhed på dette punkt i forbindelse med indretningen af den nye regulering.
Det kan ikke på de foreliggende grundlag vurderes nærmere, hvorvidt forslag til en række nye EU-initiativer vil kunne medføre øgede administrative byrder for fiskerne.
Ovenfor er der givet en vurdering af nogle centrale nye initiativer i det kommende år. Herudover må der imødeses en række især mindre EU-initiativer, hvor der endnu ikke - som anført i indledningen - foreligger et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere omfanget af eventuelle administrative byrder.
Herudover tages der en række nye initiativer fra især den danske administration med det konkrete formÃ¥l at reducere de administrative byrder. Der kan henvises til besvarelsen af spørgsmÃ¥l 2.Â
Hans Chr. Schmidt
                                                                                               /Aase Thusholt-Madsen