Finansudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240  København K

Dato                . september 2006

J. nr.           011-000023

  

 

Finansudvalget har i brev af 8. september 2006 stillet mig følgende spørgsmål (L 237 - §28 Spm. 1-4 ), som jeg hermed skal besvare.

 

./.     Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

 

Spørgsmål nr. 3:

 

” Der ønskes en beskrivelse af de offentlige private parter i OPP-projektet Kliplev-Sønderborg samt for ansvars- og risikofordelingen mellem parterne.”

 

Svar:

I henhold til Akt 86 af 26. januar 2006 overtager Vejdirektoratet som led i kommunalreformen det planlagte motorvejsprojekt Kliplev–Sønderborg. Overtagelsen omfatter overdragelsen af det juridiske, tekniske og økonomiske ansvar for projektet samt arbejdet med at gennemføre det som et OPP-projekt.

 

Det fremgår af aktstykket, at et OPP-udbud forventes kontraheret efter ca. 2 år under forudsætning af, at de nødvendige myndighedsgodkendelser ikke forsinkes.

 

Vejdirektoratet har bl.a. ved et seminar med repræsentanter for Sønderjyllands Amt den 28. februar 2006 gennemgået projektet og drøftet Vejdirektoratets videreførelse af projektforberedelsen.

 

Vejdirektoratet har engageret Kammeradvokaten til at forestå den juridiske bistand, herunder rådgive om de mulige rammer for et udbud af en OPP-kontrakt.

 

Vejdirektoratet har yderligere igangsat håndteringen af lodsejerhenvendelser og behandlingen af lodsejersager samt overdragelsen af projektgrundlaget, herunder datagrundlaget med henblik på at fastholde initiativerne i projektet.

 

Tilvejebringelse af et fyldestgørende udbuds- og kontraktgrundlag kræver bl.a. afklaring af/stillingtagen til følgende forhold:

·         succeskriterier for projektet

·         projektets tekniske forudsætninger, herunder funktionskrav

·         projektets samlede omfang

·         projektets økonomiske forudsætninger

·         skatte- og afgiftsmæssige problemstillinger

·         miljømæssige problemstillinger

·         betalingsmodel

·         krav til anlæggets tilstand ved kontraktens udløb

·         kontrol og kontraktopfølgning.

Den nævnte afklaring forudsætter i visse tilfælde inddragelse af andre myn-digheder, herunder Finansministeriet, SKAT og Kommissarius for statens ekspropriationer. Vejdirektoratet arbejder i samarbejde med Kammeradvokaten og andre rådgivere med en afklaring af ovennævnte problemstillinger.

 

Det er således ikke muligt på nuværende tidspunkt at sige noget konkret om en aftale vedrørende projektet, herunder de ansvars- og risikorelaterede forhold.

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen