Folketingets Finansudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 26. september 2006

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Finansudvalgs brev af 6. september 2006 følger hermed – i 5 eksemplarer – socialministerens svar på L 237 - § 15 Spørgsmål 1-3 (Vedr. FFL 2007).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 1:

 

Ӥ 15. Socialministeriet. Generelt

Hvor stor en andel af satspuljen forudsættes anvendt på udmøntning af ministerens handlingsprogram "Det Fælles Ansvar II: Regeringens handlingsplan for de svageste grupper", og hvilke dele af programmet forventes finansieret på denne måde?”

 

 

Svar:

Som det fremgår af finanslovsforslaget for 2007, agter regeringen at søge satspuljepartiernes tilslutning til at fortsætte den massive satsning på forbedringer for de mest udsatte grupper. Et vigtigt element i denne satsning er handlingsprogrammet Det fælles ansvar II.

 

Det fælles ansvar II indeholder forslag og løsninger, der vil styrke de udsattes sociale netværk, hjælpe dem til at få bedre struktur på deres hverdag og give dem mulighed for at indgå i nye sociale fællesskaber. Handlingsprogrammet indeholder 12 initiativer fordelt på tre fronter:

• Den opsøgende, kontaktskabende og støttende indsats styrkes,
• der skabes flere indgange til arbejdsmarkedet og
• den kommunale sagsbehandling forbedres. 

 

De 12 initiativer vil tilsammen koste 620 mio. kr. over 4 år.

 

Det foreslÃ¥s, at satspuljen for 2007 finansierer 10 af programmets initiativer. Regeringen vil derfor foreslÃ¥ satspuljepartierne at afsætte ca. 508 mio. kr. over 4 Ã¥r, hvilket svarer til ca.  12 pct. af satspuljen 2007-2010. Hertil kommer omdisponeringer fra eksisterende satspuljebevillinger pÃ¥ i alt ca. 56 mio.kr., der ligeledes skal godkendes af satspuljepartierne i forbindelse med satspuljeforhandlingerne i efterÃ¥ret 2006.

 

Initiativ 4, Etablering af virksomhedscentre finansieres af eksisterende satspuljemidler på Beskæftigelsesministeriets konto §17.49.08.10. Denne omdisponering er godkendt af satspuljepartierne. Initiativ 11, Fastsættelse af lokale målsætninger i kommunerne finansieres af midler afsat på Finansloven for 2006 på konto §15.11.79.20 til kvalitetsstandarder.

 

 

Spørgsmål nr. 2:

 

Ӥ 15.11.28. Den Sociale Sikringsstyrelse

Der udbedes en redegørelse for bevillingsudviklingen på kontoen.”

 

Svar:

Den Sociale Sikringsstyrelse har frem til 31. december 2005 behandlet ankesager som sekretariat for Det Sociale Nævn for Københavns og Frederiksberg kommuner, jf. underkonto 10 på FL 2006.

 

Den Sociale Sikringsstyrelses opgaver vedrørende Det Sociale Nævn for Københavns og Frederiksberg Kommuner varetages i perioden 1. januar – 31. december 2006 af Statsamtet København og herefter i den regionale statsforvaltning for Hovedstaden. I den forbindelse overføres bevilling fra Den Sociale Sikringsstyrelses konto til Indenrigs- og Sundhedsministeriet    (§ 16.13.01. Statsamterne) med 13,6 mio.kr. i 2006 og hhv. 10,6, 10,1, 9,5 og 9,4 mio.kr. i årene 2007 til 2010. Underkonto 10 er som følge heraf nedlagt på FFL 2007.

 

Det kan desuden tilføjes, at indtægtsbevillingen falder fra 1,5 mio.kr. i 2006 til 0,2 mio.kr. i 2007 som følge af et fald i huslejeindtægt, idet en lejer er fraflyttet et lejemål i Den Sociale Sikringsstyrelse.

 

 

Spørgsmål nr. 3:

 

Ӥ 15.11.79 Reserver og budgetregulering

Hvordan er Landsbyggefondens midler blevet anvendt tidligere, og hvordan forventes de anvendt i fremtiden?”

 

 

Svar:

 

Landsbyggefonden er en selvejende institution oprettet i 1967 blandt andet med det formål at fremme det almene byggeris selvfinansiering. Landsbyggefondens midler kommer fra indbetalinger fra de almene boligafdelinger. Indtægterne fordeles på hovedsageligt tre konti, hhv. trækningsretten, landsdispositionsfonden og fra 1998 nybyggerifonden, mens de resterende midler blandt andet anvendes til administration. Fra 1980 til 2002 blev en del af de indbetalte midler overført til en fælles moderniseringsfond, men denne blev ved udgangen af 2002 lagt ind under landsdispositionsfonden.

 

Anvendelsen af Landsbyggefondens midler er i høj grad lovbestemt, og den tidligere og fremtidige anvendelse er således betinget af politiske aftaler.

 

Udgifter fordelt på de tre konti

Tabel 1 viser anvendelsen af Landsbyggefondens midler i perioden fra 1995 til 2005 (opgjort i løbende priser) fordelt på hhv. trækningsretten og landsdispositionsfonden. Oversigten over landsdispositionsfondens udgifter omfatter også udgifter under den fælles moderniseringsfond afholdt til og med år 2002. Fællesfondens midler blev i den betragtede periode anvendt til ydelsesstøtte vedrørende lån til finansiering af byggeskadeudbedring, ombygning af boliger samt miljøfremmende foranstaltninger.

Tabel 1. Landsbyggefondens udgifter, udvalgte år 1995-2005 (mio. kr., løbende priser)

Mio. kr. (løbende priser)	1995	1997	1999	2001	2002	2003	2004	2005
Landsdispositionsfonden
Huslejesikring	5	86	90	125	114	112	156	140
Huslejebidrag				0	40	60	100	141
Beboerrådgivere	34	19	10	10	19	11	13	14
Kapitaltilførsel m.v.	31	100	138	101	122	107	123	148
Renovering & byggeskader	56	88	135	183	203	206	218	231
Udgifter i alt	139	320	407	434	554	572	690	719
Trækningsretten	515	398	362	367	395	344	402	285

Kilde: Landsbyggefondens regnskaber 1995, 1997, 1999 samt 2001-2005.

 

Den forventede fremtidige anvendelse af Landsbyggefondens midler vil afhænge af de kommende politiske forhandlinger herom. På nuværende tidspunkt kendes alene de udgifter, der beror på allerede indgåede aftaler. Disse er vist i tabel 2.

Tabel 2. Landsbyggefondens forventede fremtidige udgifter givet fondens nuværende forpligtelser, udvalgte år 2007-2030 (mio. kr., 2007-priser)

Mio. kr. (2007-priser)	2007	2010	2015	2020	2025	2030
Landsdispositionsfonden
Huslejesikring	152	115	61	17	0	0
Huslejebidrag	136	124	91	48	12	0
Beboerrådgivere	13	0	0	0	0	0
Kapitaltilførsel m.v.	148	148	148	148	148	148
Investeringstilskud m.v.	28	25	22	21	21	21
Hjemfaldsafløsning	0	91	-6	-44	-47	0
Renovering & byggeskader	450	422	320	233	154	96
Nybyggeri 2002-061	239	408	792	604	437	288
Ghettoindsats	144	135	10	0	0	0
Forsøgsordningen (salg)	-4	1	3	4	5	5
Renteudgifter	18	119	143	0	0	0
Udgifter i alt	1.324	1.588	1.584	1.031	730	558
Trækningsretten	450	450	450	450	450	450
Nybyggerifonden	0	0	0	0	0	0

Noter: 1) Tabellen viser fondens faktiske udgifter vedrørende nybyggeri de pågældende år, hvorimod finansloven viser de samlede tilbagediskonterede udgifter vedrørende de pågældende tilsagnsårgange. 

Kilde: Socialministeriets egne beregninger. Se endvidere Socialministeriet (2006): ”Den almene boligsektors fremtid – Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende fremtidsperspektiver for en mere selvbærende almen sektor”.

 

Trækningsretten

Trækningsretten er en slags opsparingskonto for den enkelte almene boligorganisation. Den enkelte organisation kan anvende sine opsparede midler som tilskud til forbedrings- og renoveringsarbejder i organisationens afdelinger. Tilskuddet kan maksimalt udgøre 2/3 af udgiften til arbejderne.

 

Landsdispositionsfonden

Landsdispositionsfondens midler kan anvendes til renoverings-, drifts- og nybyggeristøtte. Støtten til den enkelte boligafdeling er uafhængig af afdelingens indbetalinger til fonden. Tabel 1 og 2 viser hhv. historiske og fremtidige udgifter under denne konto specificeret på en række formål som fastlagt i almenboligloven:

 

Huslejesikring: Huslejesikring er supplerende støtte til huslejenedsættelser i samspilsramte boligafdelinger som gives efter 1994-omprioriteringsloven. Huslejesikringen er under aftrapning og forventes at være fuldt aftrappet i år 2023. 

 

Huslejebidrag: Huslejebidrag er supplerende støtte til problemramte boligafdelinger, som gives efter 2000-omprioriteringsloven. Huslejebidraget er, som huslejesikringen, under aftrapning og forventes at være fuldt aftrappet i år 2027.

 

Beboerrådgivere: Landsdispositionsfonden har i den betragtede periode fra 1995 til 2005 haft udgifter på mellem 34 mio. kr. (i 2004) og 10 mio. kr. (i 1999-2001) til tilskud til beboerrådgivere. Efter den seneste ordning kan landsdispositionsfonden i perioden fra 2003 til 2008 yde tilskud på op til 50 pct. af udgifterne til beboerrådgivere i problemramte almene boligområder indenfor en årlig ramme på 12,5 mio. kr. (2003-prisniveau).

 

Kapitaltilførsel, driftslån og investeringstilskud: Landsdispositionsfonden kan yde støtte som lån eller tilskud til boligafdelinger ramt af økonomiske problemer. Støtten kan ydes til finansiering af nødvendige udbedrings-, opretnings- og vedligeholdelsesarbejder samt til miljøforbedrende og andre foranstaltninger, herunder til udligning af opsamlede driftsunderskud.

 

Hjemfaldsafløsning: I 2000 blev det muligt for Landsbyggefonden at yde støtte til frikøb af hjemfaldsklausuler. I 2001 frikøbte de boligorganisationer sig, som har boligafdelinger opført på grunde beliggende i Københavns Kommune. Boligorganisationerne finansierede frikøbet gennem optagelse af realkreditlån, hvortil landsdispositionsfonden yder løbende ydelsesstøttelån samt driftsbidrag. Landsdispositionsfondens udlån til de berørte afdelinger finansieres frem til 2009 ved statslån, som efterfølgende tilbagebetales i perioden fra 2010 til 2014.

 

Ydelsesstøtte til byggeskadeudbedring og renoveringsarbejder: Landsbyggefonden har i perioden fra 1991 til 2002 kunnet give tilsagn om ydelsesstøtte til byggeskadeudbedring. I 2003 blev byggeskadeudbedringsordningen erstattet af en renoveringsstøtteordning med mulighed for at støtte flere former for opretning og forbedring af alment byggeri. Under renoveringsstøtteordningen kan landsdispositionsfonden i perioden fra 2003 til 2008 årligt yde støtte til projekter med en samlet investeringsramme på 1.500 mio. kr. (2003-prisniveau). Mindst 50 mio. kr. af den årlige ramme skal anvendes på investeringer i forbedret tilgængelighed. I 2006 er rammen forhøjet med 650 mio. kr., hvoraf mindst 100 mio. kr. skal anvendes på handicapforanstaltninger.

 

Ydelsesstøtte til nybyggeri: Ved boligaftalerne 2002 og 2005 er det aftalt, at Landsbyggefonden (Landsdispositionsfonden) medfinansierer det almene nybyggeri. Landsbyggefondens bidrag, opgjort som nutidsværdi, fremgår af tabel 3.

 

Tabel 3. Landsbyggefondens refusion af ydelsesstøtte

2002-2006 (mio. kr., nutidsværdi)

	Mio. kr.
2002	3.173
2003	1.458
2004	1.102
2005	1.009
20061)	1.037

Noter: 1) Budgettal.

 

Ghettoindsats: Landsdispositionsfonden kan i 2006 anvende 600 mio. kr. til tilsagn om tilskud til en social og forebyggende indsats i problemramte boligafdelinger, hvoraf de 200 mio. kr. kan anvendes til huslejenedsættelser. Det er forudsat, at de 200 mio. kr. til huslejenedsættelser anvendes over en ti- til femten-årig periode og de resterende 400 mio. kr. over en fem-årig periode.

 

Salg af almene boliger: Forsøgsordningen med salg af almene boliger løber i de tre år fra 2005 til 2007. Salg af almene boliger vil de første år give Landsbyggefonden indtægter i form af tilbagebetaling af grundkapital- og driftsstøttelån samt eventuel bortfald af ydelsesstøtte. Senere vil salgene resultere i en reduktion af fondens indtægter fra pligtmæssige bidrag og udamortiserede lån.

 

Renteudgifter: De forventede fremtidige renteudgifter følger primært af, at landsdispositionsfonden ikke har tilstrækkelige midler til at finansiere refusionen af statslig ydelsesstøtte til nybyggeri med tilsagn i perioden fra 2002 til 2006. Fonden må derfor optage lån.

 

Nybyggerifonden

Nybyggerifonden blev oprettet i 1998, og dens midler anvendes til støtte til nybyggeri af almene boliger. Da det kun er nybyggeri med tilsagn efter 1998, der skal indbetale midler til fonden, vil den først få indtægter omkring år 2030, hvor lånene på de først opførte byggerier er udamortiserede.

 

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Lise Nielsen